Nordjyske mener

Vi har skabt et system, der giver fuskere optimale vilkår

Skandalesager viser, at botilbudsområdet ikke fungerer optimalt. Løsningen er ikke kontrol af velfærdsansatte eller afvikling af det private.

Skandaler, som vi har set med Væksthuset og Fonden SEMAI, skal nok komme igen. Hvad gør vi så?
Skandaler, som vi har set med Væksthuset og Fonden SEMAI, skal nok komme igen. Hvad gør vi så? Foto: Torben Hansen

Han er tilkendt et ressourceforløb og arbejder kun otte timer om ugen.

Samtidig hæver han en løn på over 1,4 millioner kroner om året.

Sådan skrev Nordjyske i den her uge om Allan Severinsen, der er direktør og stifter af en kæde af botilbud i Løgstør og Ranum, der går under navnet Væksthuset.

Det er nok til at tabe mælet.

Den ekstravagante løncheck er imidlertid kun én detalje i en større skandalesag om botilbuddene. 

Familien Severinsen har kanaliseret 4 millioner kroner videre til selskaber kontrolleret af familien selv.

Pengestrømme som Socialtilsynet i vidt omfang kalder ”yderst bekymrende”.

Tilsynet kritiserer også Væksthusets faglighed - især i afdelingen Villekulla i Løgstør med børn fra 5-11 år.

Astrid Lindgren ville formentlig have vendt sig i graven, hvis hun vidste, at et hus opkaldt efter Pippi Langstrømpes voksenfri hus kritiseres for ”konfliktoptrappende” voksne medarbejdere. Og for en ledelse, der ikke har styr på, hvor ofte det er nødvendigt at ”agere fysisk over for børnene”.

21. juli fik Væksthuset besked om, at Socialtilsyn Midt vil tvangslukke virksomhedens fem botilbud med plads til 60 borgere.

Det er langtfra den eneste dårlige sag om private botilbud, medierne har afdækket det seneste år. 

Både Information og Frihedsbrevet har skrevet indgående om bostedskæden Frisk-Pust, der blandt andet har begået massive omsorgssvigt over for svage borgere og samtidig modtog skattekroner for ydelser, de ikke leverede.

Og Nordjyske skrev i foråret en lang række artikler om Fonden SEMAI, der gik konkurs og efterlod 200 ansatte uden job og 60 beboere uden et hjem.

Fonden havde blandt andet meget store udgifter til leje af biler til ledelsen, og fonden købte konsulentydelser for flere hundrede tusinde kroner om måneden fra selskaber med tæt tilknytning til topfolkene i SEMAI.

Vi har i Danmark udgifter på det specialiserede socialområde, der er eksploderet de seneste år, så det giver mening at se på, hvordan man kan nedbringe udgifterne. Der er bare intet, der tyder på, at de private botilbud har hjulpet i den henseende. 

Skal man så lukke de private botilbud? 

Nej. For i mange tilfælde tilbyder de private botilbud et værdifuldt og fleksibelt alternativ til det offentlige system. Og der er jo også skandalesager tilknyttet kommunale botilbud. Senest botilbuddet Aage Holms Vej i Hjørring. 

Når det kommer til økonomien, er private botilbud allerede i dag underlagt skærpede krav til deres organisering, regnskab og revision, men VIVE's forskningsdirektør Torben Tranæs har peget på, at den økonomiske styring af området ikke fungerer.

- Desværre har vi en model, som kan tiltrække nogle forretningstyper og initiativtagere, som er der af andre grunde end at skabe god velfærd, har Tranæs udtalt til Information.

Groft sagt har systemet givet diverse plattenslagere en helt optimal mulighed for at fuske med skatteborgernes penge på bekostning af de svageste borgere. 

Derfor bør man skille skæg og snot. Fyr ansatte og ledere, der ikke kan finde ud af at arbejde med udsatte borgere. I det private OG i det offentlige. Og gentænk så den økonomiske regulering af det private botilbudsområde totalt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden