Drukneulykker

Livreddere klar i Blokhus

Fra mandag formiddag og otte uger frem vil tårnet på Blokhus strand være bemandet af kystlivreddere

Torben Rehder (tv.) og Jacob Larsen i færd med at pakke udstyr ud. De er ansvarlige for tårnene i Nordjylland og sørger for, at det hele er klar til at tage i brug fra mandag.
Torben Rehder (tv.) og Jacob Larsen i færd med at pakke udstyr ud. De er ansvarlige for tårnene i Nordjylland og sørger for, at det hele er klar til at tage i brug fra mandag. Foto: Grete Dahl

BLOKHUS: Igen i år knejser det rød-hvide livreddertårn på Blokshus strand. Onsdag blev det sat op af kommunens Park- og Vejafdeling sammen med supervisorer fra Trygfonden.

Tårnet vil være bemandet fra mandag og otte uger frem mellem 11 og 19, og opgaverne for livredderne spænder bredt.

- Det er alt lige fra forebyggende opgaver til almindelig førstehjælp. Det kan være at tage sig af smårifter og brandmænd til sygdomme, og så naturligvis livredningsopgaver, forklarer Torben Rehder, der har en baggrund i forsvaret.

- Og så har vi flagafmærkninger på hver sin side af tårnet, med omkring 200 meters mellemrum. Her har vi godt udsyn, så opfordringen herfra er, at bade mellem flagene, supplerer Jacob Larsen, der læser medicin.

Begge har de taget kystlivredder-uddannelsen og har det overordnede ansvar for tårnene i Nordjylland, der udover Blokhus også er placeret i Løkken, Tornby og Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden