Drukneulykker

Livreddere til Sønderstrand

Til sommer vil der være bemanding på stranden


Opdateret 05. april 2014 kl. 09:49

SKAGEN: Til sommer bliver strandgæsterne på Sønderstrand budt velkommen af TrygFondens rød- og hvidstribede livreddertårn og specialuddannede kystlivreddere, som vil holde et vågent øje med børn og voksne i bølgerne.

Frederikshavn Kommune og TrygFonden har nemlig indgået en aftale, som betyder, at kystlivredderne rykker ind på Sønderstrand, når badesæsonen begynder om knap fem måneder.

Sønderstrand bliver dermed den femte nordjyske strand og den 36. livredderpost i Danmark, som er bemandet med TrygFondens kystlivreddere.

Sønderstrand oplagt

Det er Frederikshavn Kommune, som har søgt om at indgå et samarbejde om livreddere på Sønderstrand. TrygFonden åbner hvert år nye livredderposter, og det sker efter grundige overvejelser.

- Vi vurderer hvert år, hvor livredderne vil kunne gøre mest gavn. Skagen er et populært sted blandt både danskere og udenlandske turister, og byen tiltrækker mange tusinde besøgende hvert år. Sønderstrand er derfor et oplagt sted at etablere livredning, så badegæsterne trygt kan gå i vandet, fortæller René Højer, områdechef for sikkerhed i TrygFonden.

Livredderne vil være på stranden hver dag fra den 23. juni til den 16. august.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden