Alexandra og Benedicte siger JA til møller i byens baghave
Modstanderne dominerede den lokale debat. Så flyttede Alexandra og Benedicte til byen
I Øster Hurup raser debatten for/imod potentielle kæmpeanlæg til vedvarende energi i byens baghave. Foto: Martin Damgård
ØSTER HURUP: - Vi overvejede selvfølgelig, om vi lige skulle tage at blive venner med dem først, siger hun.
Sådan beskriver Benedicte Karlog de overvejelser, hende og kæresten Alexandra Syberg gjorde sig, inden de kastede sig pladask ud i den lokale debat om et nyt kæmpeanlæg til vedvarende energi et par kilometer uden for bygrænsen.
Parret, der oprindeligt kommer fra henholdsvis Dokkedal-området og Sønderborg, flyttede til Øster Hurup for et par år siden. De bor på et nedlagt landbrug på en stille vej inde i Øster Hurup, ud til den himmerlandske østkyst.
- Vi søgte den fred og ro, der er herude, væk fra byens stress og jag. Med søde naboer, men så tilpas langt mellem husene, at ingen klager, hvis jeg støvsuger midt om natten. Ingen ud over Alexandra altså, siger Benedicte.
Parret meldte sig som noget af det første ind i Øster Hurups lokale Facebook-gruppe for at følge med i, hvad der rørte sig i det lille samfund.
- Her så vi for første gang et opslag om, at der måske ville komme nye vindmøller, og tænkte straks: "Fedt! Dem vil vi gerne have flere af," siger Benedicte på vegne af parret.
Det tavse flertal
Der gik dog ikke lang tid, før de indså, at de stod en smule alene med deres ”fedt!” i kommentarsporene. De fleste andre, der gav sig til kende, var vrede modstandere, der helst så, at vindmøllerne blev placeret andetsteds – og gerne så langt væk fra byen som muligt.
Bølgerne gik højt i kommentarsporene, modstanderne råbte med al tydelighed højest, og parret stod dermed i et dilemma.
Skulle de pakke deres holdninger væk i den gode stemnings hellige navn?
Eller skulle de kickstarte sit nye liv i lokalmiljøet ved at gå kontra på naboernes drøm om en vindmøllefri ”baghave”?
Der var ganske vist langt mellem vindmøllefortalere på nettet. Og i Brugsen hang en plakat med ”NEJ TAK TIL VINDMØLLER” på sin faste plads ved kassen.
Alligevel havde parret en ganske særlig mavefornemmelse, som de valgte at gå med.
- Vores indtryk var og er, at mange af dem, der deler vores holdning til sagen, undgår at melde sig på banen af frygt for negative reaktioner, siger Alexandra.
- Ja. Vi tror på, at vi repræsenterer det tavse flertal. Men mange er simpelthen for konfliktsky til at sige sin mening højt: Det valgte vi så at gøre, siger Benedicte.
Parrets holdning
Alexandra siger, at det – for dem – handler om, hvorvidt man tænker kort- eller langsigtet. Det kan godt være, at der ikke ser ud til at være den store fidus i vindmøller, hvis man kun kigger fem år ud i fremtiden.
- Men hvis man tager de store briller på og kigger 50 år ud i fremtiden, så ser vi ind i nogle alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke udviser rettidig omhu og finder en løsning på det her klimaproblem, siger hun.
Og vindmøllerne skal jo stå et eller andet sted, mener parret.
- Alle i Kongeriget kan jo stå og sige, "Det må gerne være i Danmark - bare ikke her i min baghave". Men lad os se realiteterne i øjnene: Vi finder aldrig den perfekte beliggenhed, der ikke generer nogen. Derfor siger vi ”JA” til mere sol og vind her ved Øster Hurup, siger Alexandra på vegne af dem begge.
Modstandernes bedste argument
Benedicte og Alexandra er ganske vist fortalere for et slutresultat, hvor energi-øen ved Øster Hurup bliver en realitet. Alligevel er de sportslige nok til at anerkende deres modstanderes bedste argumenter i en sag, der rammer skævt alt efter, hvor i byen – eller nærområdet – man er bosat.
Når Benedicte bliver bedt om at fremhæve det argument, hun synes er modstandernes bedste, nævner hun deres pointe om, at elnettet ikke er rustet til den massive indsprøjtning af strøm, en eventuel Energiø med både solceller og vindmøller vil producere hver eneste dag.
- Det er, i min optik, deres bedste argument, siger hun.
Men – som den debattør, hun er – har hun selvfølgelig et modargument oppe i ærmet.
- Der er mit modargument så: "hvad skal komme først?" Skal vi udvide et elnet til noget strøm, der ikke findes? Eller skal vi bygge nye anlæg til strøm og så løse problemet med elnettet efterfølgende?
Hun tror på den sidste løsning. Fordi hun sætter sin lid til, at beslutningstagerne ikke går ind i sagen med hovedet under armen.
- Jeg har tillid nok til at tro på, at politikerne holder styr på sådan noget. Det antager jeg virkelig, at de tager højde for – alt andet ville være skørt, siger hun.
”Nødvendigt offer”?
Når Alexandra tænker tilbage på de mange debatter, de har været en del af på Facebook, tænker hun særligt på dem, der vil komme til at bo allertættest på det nye, potentielle anlæg.
- Det er dem, der er mest berettigede til at udtale kritik af projektet, siger hun.
Her tænker hun blandt andet på dem inden for en radius af to kilometer, som blandt andet frygter for vindmøllevingers roterende skygge inde i stuen og soveværelset.
- Det kan jeg sagtens forstå må være virkeligt frustrerende, siger hun.
Alexandra (tv.) og Benedicte (th.). På bordet foran parret ligger et spil med 999 brikker. Det viste sig, at den sidste var væk. Foto: Martin Damgård
Alexandra fremhæver dog det forhold, at man typisk vil blive kompenseret økonomisk – eller ligefrem tilbudt at blive købt ud af sin gård – hvis man er inden for en vis radius af et sådant projekt.
Men hvad, hvis man nu bor på en gammel slægtsgård, der er gået i arv i generationer – og virkelig ikke har lyst til at sælge, selvom man får et godt tilbud?
- Jeg kan godt forstå, at der er mange følelser involveret. Men jeg tænker, det er et nødvendigt offer i det store billede, siger Alexandra.
Djævlens advokat
Her kunne djævlens advokat påpege, at det er nemt at indtage den holdning, når det ikke er én selv, der skal levere offeret. Alexandra og Benedicte bor som nævnt inde i byen, hvor de ikke engang vil kunne se vindmøllerne, hvis de skulle vise sig at komme.
Så hvad svarer de dem, der kunne få den tanke, at det er en gratis holdning at have?
- Til dem vil jeg svare, at jeg håber, vi er et sted, hvor vi kan tænke lidt længere end til vores egen næsetip. Grøn omstilling handler ikke kun om "her og nu". Det handler i lige så høj grad om vores børn og børnebørn, siger Benedicte.
Byrådet får det sidste ord
Det er endnu ikke vedtaget, hvorvidt den omtalte "Energiø" bliver anlagt eller ej. Mariagerfjord Kommune vil efter alt at dømme skulle forholde sig til konkrete ansøgninger fra projektmagere, såsom det meget omtalte BioCirc, efter sommerferien.
Mariagerfjord Kommune vedtog på byrådsmødet 27. april et sæt "principper for anlæg af vedvarende energiø", der udstikker, hvor i kommunen eventuelle energiøer vil kunne anlægges. Her skitseres det omtalte område ved Øster Hurup som en mulighed, om end de understreger, at det ikke dermed er endelig besluttet, at der vil komme et nyt anlæg dér.
Projektet vil under alle omstændigheder skulle i offentlig høring, hvor borgere i lokalområdet har ret til at blive hørt. Principperne for en sådan høring kan findes på kommunens hjemmeside.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.