Naturvenner advarer mod skydecenter

Centret skal ikke placeres på naturbeskyttede enge i Sandmosen. Find et andet sted, siger Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er uacceptabelt at tilsidesætte de naturværdier, som kommunen selv har beskrevet i helhedsplanen, siger Søren Rosenberg, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt. Foreningen fremhæver, at de græssede enge i Sandmosen (billedet),

- Det er uacceptabelt at tilsidesætte de naturværdier, som kommunen selv har beskrevet i helhedsplanen, siger Søren Rosenberg, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt. Foreningen fremhæver, at de græssede enge i Sandmosen (billedet),

Det er fint, at der arbejdes på at få et flot og bæredygtigt internationalt skydecenter i Jammerbugt Kommune, men det skal ikke bygges på naturbeskyttede enge i Sandmosen. Det har Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt skrevet til kommunalbestyrelsen, og formand Søren Rosenberg gør politikerne opmærksom på, at foreningen fra begyndelsen vil gøre indsigelse mod et byggeri, der går ud over naturværdierne i området. - Vi ved godt, at projektet ikke er så langt endnu, men vi melder klart ud på forhånd, at det er uacceptabelt at tilsidesætte de naturværdier, som også er beskrevet i kommunens helhedsplan, forklarer Søren Rosenberg. - Det område, der er peget på i forslaget, er både beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, er et regionalt naturområde, er del af et større uforstyrret landskab, er et særligt værdifuldt landskab og desuden del af de biologiske spredningskorridorer i kommunen, uddyber han. - Det betyder blandt andet, at der ikke må bygges større ferie- og fritidsanlæg eller større tekniske anlæg i området. Og det stille og fredelige vil forsvinde med et skydecenter, lyder argumentet. - Vi vil gerne være med til at finde et egnet sted, hvor det hverken går ud over naboer eller naturen, tilføjer Søren Rosenberg. Planchef Kell Agerbo fra kommunen oplyser, at man endnu er meget tidligt i forløbet, og at man ikke ved, om staten overhovedet vil sælge jorden. - Det er den første betingelse, og før vi ved det, går vi ikke videre med planarbejdet. Vi sendte en forespørgsel om køb af jorden til staten i december, men har ikke hørt fra dem endnu, oplyser han. Kell Agerbo tilføjer, at hvis projektet skal sættes i værk, skal der under alle omstændigheder laves en VVM-redegørelse, hvor virkningen på natur og miljø beskrives. Politikerne vedtog i fjor at bakke ideen om et internationalt skydecenter i Jammerbugt op, men fastslog også, at en række ting først skulle falde på plads, blandt andet det planmæssige. - Og det skal dokumenteres, at der er en gevinst for natur og miljø ved at nedlægge de små skydebaner i kommunen til fordel for en stor, udtalte borgmester Mogens Gade (V) ved den lejlighed.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.