En strålende sommerdag med kæresten under armen i en sand tour de force på hjemmebane i Thy, hvor vi over otte timer besøgte seks lokale restauratører og dermed genopdagede, hvor meget den lokale restaurantscene egentlig har udviklet sig eksplosivt over det sidste halve årti?

Seks-gaflet anmelderjob på Mortens Kro i Aalborg?

Et gastronomisk mirakel på kajkanten i Hanstholm?

En aften jeg aldrig vil glemme i selskab med Politikens madanmelder Lærke Kløvedal i mit eget hjem i Thisted?

Eller de fantastiske retter, jeg fik lov at opleve som dommer ved DM i østersgastronomi på Mors?

Og sådan kunne jeg blive ved. Med andre ord: Jeg har spist for meget og for godt i løbet af 2021.

Hver for sig kunne alle de nævnte oplevelser sagtens fortjene prisen som mit bedste gastronomiske minde fra et år, hvor restaurationslivet i foråret genåbnede for fuld musik efter et corona-dødvande, som vi blev mindet alt for meget om med de nyeste restriktioner, aflyste julefrokoster og anden uorden i slutningen af året.

Men når jeg nu skal vælge den største oplevelse sidste år, så bliver jeg alligevel i det private.

I august havde jeg nemlig en helt uforlignelig oplevelse, da min onkel havde inviteret min lillebror og mig på weekendtur til Mols Bjerge, hvor vi skulle bo i telt i det grønne og lege ”Nak og Æd”.

Sådan et par døgn med intenst samvær med et par af mine allernærmeste er i sig selv en gave. Vores lejr lå billedskønt i den smukke østjyske nationalpark, solen strålede, skovbunden bugnede af svampe, frugter og bær stod saftspændte og modne på deres grene, spætterne hakkede lystigt, lejrbålet buldrede - og vores vin og øl var forsvarligt pakket ned i køletasker med masser af is, så vi havde kolde drikkevarer hele weekenden.

Vi var selvfølgelig på "rov" i skoven, hvor der både var svampe, frugt, bær og urter til kurven.

Vi var tre mand uden jagttegn, og jagtsæsonen var sådan set heller ikke gået i gang, så onkel havde i stedet allieret sig med en bekendt jæger, der havde noget krondyrfilet og en rådyrkølle i fryseren, så vi (næsten) kunne give den som Jørgen og Nikolaj fra tv-skærmen.

Vi hjalp hinanden med madlavningen. Både da vi den første aften spiste krondyrbøffer, og da vi dagen efter lavede en ragout på rådyret.

Der blev også stegt bacon og æg og spist brød og ost. Ja, sågar drog vi på ekspedition til Kalø Vig for at fange strandkrabber til krabbebisque.

Krabber fangede vi ingen af, men vi badede i det kolde hav, drak fadøl på en kro og kørte forbi en fiskehandler og købte jomfruhummere, så vi alligevel kunne lave skaldyrssuppe, da vi kom tilbage til lejren. Så ja. Vi kørte luksusudgaven af ”Nak og Æd”-konceptet.

Weekendens egentlige bytte? Alt for mange tomme øl og vinflasker. Og måske også min rare, gamle onkel, der vist nok var temmelig udkørt efter at have været i selskab med os to nevøer, der er omkring 20 år yngre og ikke kender til almindeligt mådehold, når det kommer til de våde varer.

Weekendens "bytte" på "lit de parade".