Privatøkonomi

Årsopgørelse: Så mange laver populær finte - men giver det mening?

Mandag bliver der officielt åbnet for, at man kan se sin årsopgørelse

Mandag 24. marts kan man se sin årsopgørelse for 2024.
Mandag 24. marts kan man se sin årsopgørelse for 2024. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 13:51

Mange nordjyder er spændte på, hvad der står på årsopgørelsen, der bliver offentliggjort mandag.

Og så er der dem, der er knapt så spændte. For de har allerede sikret sig et udgangspunkt for deres viden.

For op mod hver tredje sætter helt bevidst et forkert beløb ind i selvangivelsen, så de kan få skattepenge retur.

Det oplyser Sydbank i en pressemeddelelse.

Det er særligt en gruppe, der laver det "trick", skriver banken. Der er tale om danskere med høj indkomst.

Der ligger formentlig noget psykologisk bag den beslutning. For skal man betale frem for at få udbetalt, kan det give dårligt humør. Og det er selvom, det kan være en dårlig forretning, meddeler banken.

For der er kun et rentetillæg på 0,6 % på de penge, Skattestyrelsen kan råde over, før man altså skal have dem tilbage.

Advarer om fejl

Årsopgørelsen, der offentliggøres mandag, er i år anderledes i forhold til tidligere.

Der er sket den ændring, at nye boligskatter og eventuelle boligskattelån kan ses.

Men det har betydet, at der formentlig er flere fejl på i år, forklarer skat.

- Vi arbejder på højtryk for at løse udfordringerne og håber, at boligejerne vil tage godt imod årsopgørelsen, siger Vurderingsstyrelsens direktør Anne-Sofie Jensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Implementeringen af det nye ejendomsvurderingssystem og de nye boligskatteregler er en stor opgave, og vi har brugt mange kræfter på at sikre kvaliteten. Men det er komplekst, og når mange forskellige oplysninger skal spille sammen, vil der også være årsopgørelser, som vil blive tilrettet efter den 24. marts. Det er helt normalt og sker hvert år, men i år vil der formentlig være flere end normalt.

Op mod 720.000 boligejere kan blive ramt af problematikken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden