Nu mener Hvelplund med flere, at grundvandets indhold af nitrat er blevet for højt til, at det er forsvarligt at indtage, og så vil man indføre et sprøjte- og gødningsforbud.

Nogle tal viser, at der er sammenhæng mellem stigende nitratindhold i grundvand og stigende antal tilfælde af tarmkræft. Hvelplund med flere kræver på denne baggrund et øjeblikkeligt stop for anvendelse af sprøjtegifte og gødning dér, hvor nitrat truer drikkevandet.

Andre partier kræver øjeblikkeligt stop for anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og gødning overalt. Omkostningerne, hvis vandet skal renses efter at skaden er sket, er af miljøministeriet vurderet til mellem 6 og 18 milliarder.

Det er dyrt, men mon Hvelplund tænker på, hvad det vil koste at gennemføre et stop for anvendelse af plantebeskyttelse og gødning? 

Mindre produktion, mindre eksport, langt mindre beskæftigelse og stærkt faldende eksport- og skatteindtægter, indtægter som finansierer vores velfærd og i den sidste ende vores hele demokratiske samfund, blot for at vi kan nyde et glas grundvand fra vandhanen en gang imellem.

Enorme omkostninger

For det første er en påvist sammenhæng mellem nitrat og tarmkræft ikke et bevis for at nitrat er årsag til kræfttilfældene. Stigningen i forbruget af læskedrikke for eksempel Coca-Cola og andre drikkevarer både med og uden sukker kan ikke afvises som årsag til øget forekomst af tarmkræft og vel heller ikke de livsstilsændringer, som har gjort, at danskernes gennemsnitsvægt er steget de senere år.

For det andet vil et øjeblikkeligt stop ikke slet ikke hjælpe, for skaden er allerede sket. Grundvandet som vi drikker, er mindst 25 år undervejs, så først om 25 år kan der "måske" ses en effekt af tiltagene. Så man må nok forstå Hvelplund sådan, at hvis det skal at få effekt straks, skal vandet skal renses nu og stoppet skal gennemføres nu.

Under alle omstændigheder vil det indebære enorme omkostninger for samfundet at få grundvandets indhold bragt ned under de meget lave grænseværdier, som der tales om, og spørgsmålet er, om det er det værd?

Kun en meget lille del af grundvandet går til konsum, det meste går vask, toiletskyl, bilvask osv., hvor kvaliteten er mindre betydende, så det synes at være helt ude af proportioner at anvende så store midler på at rense det hele.

I mange områder af Danmark er drikkevandet af udmærket kvalitet, og der er ikke beviser på, at det er usundt at indtage det. Helt rent naturligt grundvand findes ikke, så man kunne beslutte, at når drikkevandets indhold af nitrat er deklareret, må det være på eget ansvar at drikke det. 

Hvis man er utilfreds, kan man alternativt købe sit drikkevand, stille det i køleskabet og indtage et glas koldt vand fra køleskabet i stedet for fra vandhanen. 

Ligesom mange allerede gør i dag og ligesom man gør i mange andre lande, som vi kan sammenligne os med. Det vil være en langt billigere og bedre løsning, som ikke svækker vores økonomi og beskæftigelse.