Klovneparti kan man vel heller ikke kalde Moderaterne.  Trods alt går de jo ikke rundt med røde næser og store sko. 

Men et mislykket parti kan man efterhånden godt konkludere, at Moderaterne er. 

Skandalesagerne stod i kø allerede før valget - foreløbigt er tre folketingsmedlemmer smidt af bussen  - og  nu er der så endnu en af slagsen. 

En personalesag, der omhandler dårligt arbejdsmiljø, sexchikane og mobning på regeringspartiets sekretariat.  Særlig interessant bliver sagen af, at den ganske nye digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen i også er under anklage. 

Alvorligheden og de præcise omstændigheder er stadig uafklarede. 

Folketingsmedlem Jeppe Søe finder dem så graverende, at han kræver en uvildig undersøgelse af forholdene på partikontoret på Christiansborg, men partiformanden Lars Løkke Rasmussen mener, at samtaler med en erhvervspsykolog må være nok. 

Formentligt ender det med psykolog-modellen, og muligvis ikke ret meget andet. Godt nok holder Søe fast i, at der skal laves en uvildig undersøgelse, men det komme næppe til at ske. 

For hos Moderaterne er der en, der bestemmer, og det er ikke den indtil nu ellers utroligt loyale Søe. 

Det er selvfølgelig partistifter, partiformand Lars Løkke Rasmussen. 

Moderaterne er hans parti, og derfor var validiteten af projektet tvivlsom allerede fra start af. 

Formålet har altid syntes at være kun et: At få Løkke tilbage i magtens centrum. 

Det kom han, og siden har det været småt med formandens interesse for parti og folketingsmedlemmer. 

Tilliden til sidstnævnte er overskuelig, og åbenlyst er det, at Løkke ikke vurderer deres evner videre højt. Partiet har seks ministerposter, men kun tre af dem er folkevalgte. 

De sidste er det kun Løkke, der har valgt.  

Fuldt lovligt er det, men videre demokratisk er det ikke. Vælgerne stemte på Moderaterne, men har nu to ministre, der for ikke så længe siden repræsenterede andre partier, og føler de menige folketingsmedlemmer sig oversete, og dårligt behandlet er det fuldt forståeligt.  

Selvfølgelig kan Lars Løkke Rasmussen ikke direkte bebrejdes den seneste sag - som udenrigsminister er det ikke meget, han har været involveret i hverdagen i sekretariatet - men det klæder ham ikke at vrisse over, at pressen spørger ham ind til sagen. 

Det er ikke pressen, der har skabt et parti, hvor en mand bestemmer alt.