Mor var vidne til overgreb mod sin søn: - Så gør jeg noget, jeg aldrig tilgiver mig selv
Annelise håbede, hendes oplevelse var "et enkeltstående tilfælde". Først nu kender hun omfanget af sønnens lidelser.
Opdateret 30. oktober 2023 kl. 10:39
AALBORG: Det var Kenneths andet aftenmåltid på kostskolen: Spaghetti med kødsovs. Der var porrer i sovsen, og Kenneth kunne ikke udstå porrer, så han skubbede dem til side på sin tallerken.
En pædagog overfusede drengen, der fastholdt, at han ikke kunne lide porrer. Så sparkede pædagogen stolen væk under ham.
Kenneths mor, Annelise Nielsen, sad ved siden af og så på. Chokeret.
- Jeg når at se, at pædagogen sparker ud efter Kenneth. Jeg kan ikke se, om han rammer. Så bøjer han sig ned og kaster Kenneth væk. Så styrter jeg ud. Jeg når lige at høre en af de andre pædagoger sige, "det var Kenneths mor". Jeg tror ikke, den anden vidste, jeg var der," fortæller Annelise.
Hun løb ind på Kenneths værelse og sad og græd.
Skulle bare væk
- Jeg er fuldstændig ude af flippen. Pædagogen, der sparkede stolen væk under Kenneth, kommer ind til mig og præsenterer sig, men jeg vender ryggen til ham, og så går han igen. Og så gør jeg noget, jeg aldrig har tilgivet mig selv. Jeg vil væk. Jeg kan slet ikke klare at være der, beretter Annelise videre.
- Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
- Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
- Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.
- I forbindelse med besparelser vælger Nordjyllands Amt i 1990, at de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.
- Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.
- Gravenshoved Kostskole lukkede i starten af 1990'erne.
Det er over 30 år siden, og hun har stadig ikke tilgivet sig selv. Hvordan kunne hun bare flygte og efterlade sin søn på kostskolen?
- Jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at det nok var et éngangstilfælde, jeg havde set. Og Alvin (forstanderen på Gravenshoved Kostskole, red.) havde sagt, at her var der i hvert fald ingen, der mobber, forklarer Annelise.
Tvangsanbragt på kostskole
Mobning var, som Kenneths forældre ser det, årsagen til at Kenneth endte på Gravenshoved.
- Han havde store motoriske vanskeligheder, og det syntes de andre jo var sjovt. Skolen kunne ikke klare det, og så begyndte de i stedet at finde fejl ved Kenneth. Men vi havde ingen problemer med ham, og vi protesterede alt det, vi kunne, siger Annelise.
Det endte med en tvangsfjernelsessag og Kenneth blev sendt på Gravenshoved helt nede i Sønderjylland.
Annelise insisterede på at følge med sin søn derned, og hun fik lov til at blive i tre dage.
- Men jeg nåede kun at få én overnatning, konstaterer hun.
Hun fik dog hurtigt en ubehagelig fornemmelse af stedet.
- Børnene går stille rundt og har ingen mimik. De tør knap nok sige noget, og da de skal spise, sidder de musestille og siger ingenting. Jeg så en dreng komme til at grine og sige noget til en anden. Straks er der en pædagog, der spørger, "sagde du noget?", og så klapper drengen totalt i. Jeg tænker, "hold da op".
Men det kom fuldstændig bag på hende, da hendes egen søn blev overfuset og væltet omkuld.
- Jeg kan slet ikke beskrive, hvor forfærdelig en oplevelse det var for mig - og især for Kenneth, siger hun.
Robert i skabet
Da Annelise ville forlade kostskolen, blev hun hentet ind på Alvin Hammers kontor til en samtale. Under samtalen havde hun endnu en besynderlig oplevelse:
- Pedellen kommer ind og spørger, "skal Robert stadig sidde i skabet?" Og Alvin siger, "lad ham bare sidde". Jeg spørger ind til, hvad det er for noget og får at vide, at drengen har stjålet noget. Jeg bestemmer mig for at huske drengens navn. Robert. Så jeg kan ringe til socialforvaltningen, når jeg kommer hjem.
Annelise oplyser, at hun fortalte Kenneths sagsbehandler om hele oplevelsen.
- Hun siger, hun er helt rystet og vil gå videre med det. Men jeg hører aldrig noget, og jeg får ikke fulgt op på det, erkender hun.
Lige siden dengang har Annelise bebrejdet sig selv, at hun ikke gjorde mere.
- Jeg fatter stadig ikke, at jeg ikke gik mere til Kenneth, og spurgte ham ud, når han kom hjem. Han sagde, det var godt nok dernede. Det var godt nok. Men jeg kan ikke undgå at bebrejde mig selv, at jeg ikke var mere vågen, siger hun.
En anden Kenneth
Kenneth bebrejder ikke sin mor noget, og mor og søn er stadig nært knyttet til hinanden. Annelise er glad for, at historierne om Gravenshoved Kostskole langt om længe er kommet for dagens lys.
- Men det er meget svært at høre om. Da jeg læste i avisen om en anden tidligere elev, der fortalte, at der var en dreng, der hed Kenneth, som virkelig fik tæsk på kostskolen, turde jeg ikke læse videre. Jeg blev fuldstændig slået ud. Kenneth sagde, at det handlede om en anden Kenneth, men det gjorde det jo ikke. Det gjorde virkelig ondt. Det var os forældre, der skulle beskytte ham, og det var vi ikke i stand til, erkender Kenneths mor.
De fleste forældre til eleverne på Gravenshoved Kostskole anede ikke, hvilke overgreb deres børn blev udsat for. Forældrene blev på forhånd advaret om, at deres børn ville opdigte alle mulige løgnehistorier om kostskolen. Men Nordjyske har på det seneste talt med flere forældre, der enten har været vidne til overgreb - dog i den milde ende - eller haft på fornemmelsen, at noget var galt på Gravenshoved.
- Dengang var jeg så dum. Jeg tænkte, at det ville gå ud over børnene, hvis jeg klagede, siger en mor.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.