Vi opfordres til at få flere børn, men det koster kvinder dyrt

Danskerne opfordres til at få flere børn, men det koster, når kvinder bliver mødre. Den skævhed skal der gøres op med - og de kiksede kampagner virker ikke, skriver lederskribent

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

Redaktionschef Kathrine Lykkegaard Jeppesen. Foto: Henrik Bo

De seneste ti år er fødselskurverne i de nordiske lande kun gået én vej, og det er nedad. I Danmark bliver der født cirka 1,7 børn per kvinde, og der er ikke noget, der tyder på, at den udvikling vender.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Fallesen fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed til NORDJYSKE. Han står bag den seneste kortlægning af fødselsraten blandt kvinder i alderen 15-45 år fra norden.

Om lederen

Dette er en leder. NORDJYSKE har holdninger, men er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Vores holdninger udspringer af vores værdisæt: Vi er modige, ordentlige, passionerede og åbne. Vores holdninger står på lederplads og har ingen indflydelse på det journalistiske indhold.

Mange vil argumentere for, at de færre børn er et problem for den måde vores velfærdsmodel er skruet sammen på: Med færre børn får vi en mindre arbejdsstyrke og dermed færre til at betale skat.

De relativt lave fødselsrater kommer nok ikke bag på særligt mange - især ikke kvinder i den fødedygtige alder. For i årevis er der gennem adskillige reklamer og kampagner blevet sat fokus på netop det. Især i 2015 blev vi bombarderet med budskabet - i for eksempel DR's program "Knald for Danmark" og Københavns Kommunes fertilitetskampagne "Har du talt dine æg i dag?". Også rejseselskabet Spies meldte sig på banen med reklamen "Do it for Denmark".

Lige vidt er vi altså kommet på trods af sikkert velmenende kampagner, men som med et kikset ordvalg har bidraget til retorikken om at reducere mennesker med en livmoder til fødemaskiner, der har pligt til at tage ansvaret for samfundets fremtid. En retorik, der i dén grad stadig præger debatten.

Og det er ærgerligt, for der er mange andre områder, man kan tage fat på, hvis man ønsker at gøre det mere attraktivt at få børn i Danmark: Forholdene på fødegangene, barselsvilkår for selvstændige, bedre pasningsmuligheder og et mere fleksibelt arbejdsliv - for blot at nævne nogle af de parametre, man kan skrue på. Områder, som der heldigvis er kommet øget politisk fokus på.

For eksempel blev der i seneste finanslov vedtaget en barselsordning for selvstændige, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har da også lovet flere rettigheder til gravide og fødende.

Men vi er nødt til at tale om arbejdslivet. For når man endelig har fået etableret sig på arbejdsmarkedet efter en lang eller mellemlang uddannelse for at bidrage til vores velfærdssamfund, koster det kvinder dyrt, når de får børn. Forskning fra Københavns Universitet viser, at en kvinde på længere sigt mister 20 procent af sin løn, når hun bliver mor. Det gør det ikke ligefrem attraktivt at få flere børn. For en mand er indkomsten i store træk upåvirket af, om han har børn.

Og selvom mange vil påberåbe sig friheden til selv at vælge, hvordan man fordeler barslen mellem sig i hjemmet, er forudsætningen for diskussionen, at vi er nødt til at anerkende, at vi allerede i dag har øremærkede ordninger - til kvinder. Og at de ordninger understøtter nogle strukturer, som tydeligvis ikke er med til at gavne samfundet.

I dag tager danske kvinder cirka 90 procent af barslen - og med god grund. Det er et stort privilegium. Men det er et privilegium, som vi må deles om for samfundets skyld. Vi kan kalde det øremærket barsel til mænd - eller måske mere retteligt: En mere ligelig fordeling af de barselsrettigheder, der er i dag. Til glæde og gavn for både mænd og kvinder. Og som en løftestang for den stigende fødselsrate, som samfundet er så afhængig af.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.