Spillet er i fuld gang: Sådan finder S deres næste borgmesterkandidat

Flere politikere er i spil til den magtfulde post

I skrivende stund er det udelukkende Lasse Frimand Jensen og Flemming Møller Mortensen, der kandiderer til posten som borgmesterkandidat i 2025. Rådmand Nuuradiin S. Hussein har ikke meldt noget ud endnu. <i>Fotos: Lars Pauli og Martin Damgård</i>

I skrivende stund er det udelukkende Lasse Frimand Jensen og Flemming Møller Mortensen, der kandiderer til posten som borgmesterkandidat i 2025. Rådmand Nuuradiin S. Hussein har ikke meldt noget ud endnu. Fotos: Lars Pauli og Martin Damgård

AALBORG:Det er ikke for sjov, når Socialdemokratiets medlemmer skal vælge deres nye borgmesterkandidat.

For når der er kommunalvalg i november 2025, har partiet haft posten i 100 år - og det vil det gerne blive ved med.

Derfor er det nu op til partiets medlemmer at vælge den kandidat, de tror, der kan sikre partiet fire år mere i spidsen for byen.

Men selvom alle medlemmer af partiet i kommunen er stemmeberettigede, og dermed med til at bestemme, har det ikke afholdt lokalafdelinger fra at blande sig i debatten allerede nu.

Lokalforeningen Aalborg Centrum har været med til at opstille tidligere minister Flemming Møller Mortensen til posten og peger derfor på ham.

Omvendt har et flertal i lokalforeningen for Nørresundby valgt at pege på Lasse Frimand Jensen som deres kandidat.

Lasse Frimand Jensen er i dag gruppeformand for byrådsgruppen i Aalborg. Han har siddet i byrådet siden 2014. <i>Arkivfoto: Laura Guldhammer</i>

Lasse Frimand Jensen er i dag gruppeformand for byrådsgruppen i Aalborg. Han har siddet i byrådet siden 2014. Arkivfoto: Laura Guldhammer

Lokale forskelle

Selvom de to centrale partiforeninger har meldt ud, at de peger på hver deres kandidat, er der stor forskel på, hvordan man i de enkelte af de alt ti lokalforeninger forholder sig til valget af borgmesterkandidat.

Mens nogle foreninger har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, har man i andre valgt, at det er nok, at bestyrelsen samles for at finde den kandidat, man vil støtte.

I lokalforeningen for Nibe og omegn bliver der til gengæld slet ikke peget entydigt på nogen specifik kandidat.

- Samlet kommer vi ikke til at pege på en enkelt kandidat. Det vil være mest rigtigt at lade det være op til medlemmerne, siger Milan Vestergaard, der er foreningsformand.

Samme tilgang kører de også i Hasseris-Skalborg-Mølholm-foreningen. 

Flemming Møller Mortensen er i dag Socialdemokratiets sundhedsordfører i Folketinget. Inden valget i november var han udviklingsminister. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Flemming Møller Mortensen er i dag Socialdemokratiets sundhedsordfører i Folketinget. Inden valget i november var han udviklingsminister. Arkivfoto: Lars Pauli

Tid endnu

Uanset om lokalforeningerne har besluttet sig for en kandidat eller ej, har kandidaterne selv stadig tid til at melde sig på banen.

I partiet er der formelt set først frist for at stille op i midten af næste uge, og mens vi i skrivende stund ved, at Lasse Frimand Jensen og Flemming Møller Mortensen stiller op, mangler rådmand Nuuradiin S. Hussein stadig at komme med en udmelding om hans kandidatur.

I teorien kan en fjerde kandidat også nå at melde sig på banen - det formelle krav til at stille op lyder dog på, at man skal være i stand til at mønstre 25 partimedlemmer som stillere. 

Herefter er det planen, at kandidaterne skal på præsentationstur, så medlemmer af partiet kan få en fornemmelse for, hvem de er, og ikke mindst hvad de vil.

Nuuradiin S. Hussein er job- og velfærdsrådmand og har tidligere været gruppeformand i byrådet. Ved seneste kommunalvalg fik han næstflest stemmer af S-kandidaterne. <i>Arkivfoto: Lars Pauli</i>

Nuuradiin S. Hussein er job- og velfærdsrådmand og har tidligere været gruppeformand i byrådet. Ved seneste kommunalvalg fik han næstflest stemmer af S-kandidaterne. Arkivfoto: Lars Pauli

Flere runder

Selve urafstemningen foregår over flere dage i slutningen af maj, og resultatet af den afstemning ligger klar 6. juni.

Men det er kun første runde.

Hvis der ikke er nogen kandidat, der har fået mere end 50 procent af stemmerne, kommer der en runde to for de to kandidater, der fik flest stemmer.

Hvis Lasse Frimand Jensen vinder urafstemningen, bliver han ny borgmester 1. august og spidskandidat ved næste valg i november 2025.

Hvis partimedlemmerne vælger Flemming Møller Mortensen som borgmesterkandidat, skal der findes en fungerende borgmester, der skal passe posten i de to år og et halvt år, der går, før han kan træde ind i byrådet.

Her bliver det ikke partimedlemmerne, men partiets byrådsmedlemmer, der i dialog med partiorganisationen vælger, hvem der skal passe posten indtil da.

Ud over Nuuradiin S. Hussein og Lasse Frimand Jensen kan både Lisbeth Lauritsen og Helle Frederiksen være i spil til den midlertidige post.

Helle Frederiksen har tidligere fungeret som borgmestervikar under Thomas Kastrup-Larsens sygemelding i starten af 2022.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.