Valgpodcast: Hestebønner, valgbolsjer og fake news

Femte afsnit af Nordjyskes valgpodcast kommer vidt omkring i den nordjyske valgkamp. Lyt med, der hvor du normalt lytter til dine podcast

Kim Edberg, kandidat for Nye Borgerlige, vil ikke tvangsfodres med hestebønner, understregede han torsdag aften, da Nordjyske, TV 2 Nord og P4 Nordjylland holdt fælles vælgermøde på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Kim Edberg, kandidat for Nye Borgerlige, vil ikke tvangsfodres med hestebønner, understregede han torsdag aften, da Nordjyske, TV 2 Nord og P4 Nordjylland holdt fælles vælgermøde på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Foto: Henrik Bo

- Den der socialistiske kongstanke om, at det finder Kim aldrig ud af selv, så han skal bare tvangsfordres med hestebønner, den køber jeg altså ikke ind på, lød det fra Kim Edberg Andersen, nordjysk spidskandidat for Nye Borgerlige, torsdag aften i Aars.

Klimadebatten er tilbage i valgkampen, og var det også, da Nordjyske sammen med TV 2 Nord og P4 Nordjylland holdt valgtræf i Aars.

Johannes Jacobsen var Nordjyskes mand på pletten, og han peger i afsnit fem af Nordjyskes valgpodcast på nogle af de vigtigste ting, der blev sagt og gjort undervejs.

At klimadebatten er tilbage, er langt fra kun et udtryk for, at alt skal være grønt – den er i den grad også en debat om kød versus grøntsager, og hvor grønt det hele skal være. Nogen mener, det hele går for langsomt - andre mener, at vi nok skal nå det hele.

Nordjyskes valgpodcast handler dog ikke kun om kød, men også om valgbolsjer, FE-sagen og om fake news om 3. Limfjordsforbindelse. Og så kan du få svaret på, hvem der af de 14 kandidater til valgdebatten var den eneste, der ikke sagde ja til, at udenlandsk arbejdskraft skal hjælpe med at løse personalemanglen i sundhedssektoren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.