Frederikshavn

Salt er godt - meen ....

Flere cm tykt lag saltlag på Koldenåvej vækker forargelse og undren

Det er ikke sne men salt, der onsdag lå i et tykt lag på Koldenåvej i det nordvestlige Frederikshavn. Foto: Peter Broen
Det er ikke sne men salt, der onsdag lå i et tykt lag på Koldenåvej i det nordvestlige Frederikshavn. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN: Kommunens saltspredere har travlt for øjeblikket, hvor temperaturen er tæt på frysepunktet, og meteorologerne varsler sne. Så vidt så godt. Men det kan også tage overhånd.

Som for eksempel på Koldenåvej ved jernbaneviadukten i det nordvestlige Frederikshavn. Her lå der onsdag et flere cm tykt lag salt på en flere hundrede meter lang strækning fra jernbaneviadukten og vestpå ad den ikke specielt trafikerede Koldenåvej.

- Grøn kommune...?

En af avisens læsere, Frank Jensen, der bor i Herninggade, undrer sig over, hvad meningen er.

- Vi bor i en kommune, der gerne vil være grøn energikommune, og så laver man sådan noget svineri. Hvad hvis det var en privat borger, der gjorde noget tilsvarende, og hvad med miljøet, spørger Frank Jensen.

- Beklagelig fejl

NORDJYSKE sender spørgsmålet videre til Park & Vej, og ifølge Peter Nielsen er der tale om ”en beklagelig fejl”.

Park & Vej salter under tunnellen og på cykelstien ved det nye boligkvarter Golfparken, men det er ikke meningen, at saltsprederen skal tømmes i de mængder på offentlig vej, som tilfældet på Koldenåvej.

Efter endt kørsel tømmes saltsprederne hjemme på pladsen, hvor de bliver vasket og klargjort til næste dag.

- Det kan være et spørgsmål om at maskinen ikke har været korrekt indstillet. Saltets fugtighed varierer meget, og derfor er det undertiden svært at dosere korrekt, men overskydende salt skal tømmes hjemme på pladsen, fastslår Peter Nielsen, Park & Vej.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden