Frederikshavn White Hawks

Dommen er faldet: Knytnæveslag udløser 17 spilledages karantæne

Kristian Jensen må først spille for White Hawks igen i december

ISHOCKEY:I en afgørelse, der kaldes historisk hård, er Frederikshavn White Hawks-spilleren Kristian Jensen søndag blevet idømt 17 spilledages karantæne for sit overfald på Lucas Bjerre Rasmussen i fredagens kamp mod Odense.

Det oplyser Dansk Ishockey Unions disciplinærudvalg, der søndag var ekstraordinært samlet. Den lange karantæne betyder, at Kristian Jensen først må spille for sin klub igen i december. Karantænen gælder således alle kampe under DIUs jurisdiktion fra 22. september til 1. december 2019.

Fem minutter inde i tredje periode af fredagens kamp røg Kristian Jensen i infight med Lucas Bjerre Rasmussen. Førstnævnte var så vred over at være blevet skubbet, at han rev Lucas Bjerre Rasmussen omkuld og tildelte ham et enkelt knytnæveslag i tindingen.

Lucas Bjerre Rasmussen havde i faldet tabt sin hjelm og mistede bevidstheden efter slaget. Han måtte siden bæres fra banen og indlægges på Hjørring Sygehus, hvor diagnosen lød på en alvorlig hjernerystelse og et brud på en ansigtsknogle.

Til grund for dommen ligger blandt andet, at DIU's disciplinærudvalg karakteriserer handlingen som hensynsløs og overlagt.

Af afgørelsens fremgår også, at Kristian Jensen er oprigtig ked af episode.

Disciplinærudvalgets har i sin afgørelse agt vægt på følgende:

- I starten af episoden bliver Kristian Jensen skubbet omkuld bagfra af Odense spilleren (formildende).

- Kristian Jensen initierer et slagsmål ved at vælte sin modspiller voldsomt omkring på isen ved hjælpaf et halsgreb udført bagfra (skærpende).

Idet begge spillere falder til isen, mister Odensespilleren sin hjelm og ligger dermed med ubeskyttet hoved. Videoen viser Kristian Jensen kiggende ned mod Odense spilleren og det må derfor konkluderes at han – objektivt set – må have konstateret/skulle have konstateret at Odense spilleren var ubeskyttet og sårbar (skærpende).

Kristian Jensen slår først en gang til Odense spillerens ubeskyttede hoved og ligger derefter an til endnu et slag inden han bliver fjernet af kampens dommere (skærpende).

Forseelsen begås efter spillet er stoppet og mod en modspillers hoved (skærpende).

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst