Sagde nej til Jonas V - og græd da han vandt

Nordjysk cykelhold troede ikke på tourvinder. Det har man det i og for sig godt med i dag

Der har været talt og arrangeret meget cykelløb på kontoret hos Skjold Burne i Aars, hvor Mogens Kristensen og hustruen Annette står for tingene. Uden gadeløb og Himmerland Rundt har de kunnet nøjes med at glæde sig over årets eventyrligt flotte Tour de France set med danske øjne. Privatfoto

AARS:Den bette knægt? Ham kan vi ikke bruge til noget.

Sådan taler ingen i cykelkredse om Jonas Vingegaard, efter at han søndag vandt Tour de France. Men det gjorde man i 2016, da det da 18-årige talent blot var en blandt mange unge cykelryttere, der håbede på det store gennembrud i Danmark.

Blandt andet deltog han i Himmerland Rundt og Aars Grand Prix nogle gange, sidst for holdet Kvickly Odder, som i fodbold ville have ligget i 2. eller 3. division. En af de lokale arrangører i Himmerland lagde dog mærke til ham:

Et par thyboer

- Det var nu nok lige så meget fordi han var thybo, som fordi han cyklede godt. Jeg er selv vokset op på Mors og har tit spillet fodbold i Jonas Vingegaards hjemby, Hillerslev, smiler Mogens Kristensen, som i dag er mest kendt som indehaver af Skjold Burne i Aars.

Gennem mange år har han dog været en af de drivende kræfter bag både Himmerland Rundt og Grand Prix i Aars, der kørte for sidste gang i 2021.

Forstod ikke kontrakt

2016 blev et skelsættende år for rytteren, der nu er vant til at cykle i gul førertrøje. Ganske vist var han blød mellemvare i Himmerland, men i løbene til Pinse Cup gjorde han en fin figur. Og så kørte han fra nogle af landets da bedste ryttere i et løb ved Hammel nær Aarhus, der rummede en frygtet bakke.

- Pludselig så vi, at holdet ColoQuick lavede kontrakt med ham. Det talte vi en del om, for vi havde svært ved at forstå, hvad de ville med ham, husker Mogens Kristensen.

Han er også medskaber af - og indtil 2019 medejer af - interkontinentalholdet, der under navne som Riwal, Riwal Concordia Himmerland var en vigtig del af det danske cykelmiljø i de år.

Her så man ingen grund til at fortryde, at den spinkle thybo kørte for en konkurrent. Heller ikke da han blev snuppet af det store hollandske hold Jumbo-Wisma et par år senere.

- Vi forstod heller ikke helt, hvad sådan et hold ville med ham. Men vi kunne se, at skulle man have noget ud af Jonas, skulle man op i bjergene, og vi var mere til sprintertyper, sagde han.

I dag kan alle se Jonas Vingegaards evner. Sådan har det bestemt ikke altid været. Heller ikke i det cykelglade Himmerland, indrømmer en af sportens største lokale entusiaster. Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Eventyrligt flot

Da Tour de France sluttede i Paris søndag, indrømmer Mogens Kristensen dog gerne, at han lod tårerne trille. Og det var ikke fordi det var en thybo, der vandt.

- Det var fordi det var en eventyrlig flot præstation. Selvfølgelig især af Jonas Vingegaard men også af mange af de andre danske ryttere. Magnus Cort og Andreas Kron kørte også på vores hold i sin tid, nævner cykel-entusiasten.

Og så er han fascineret af historien om den lille cykelrytter, som ingen i en del år regnede for ret meget, men som nu er vinder af verdens hårdeste cykelløb.

De små vinder i længden

- Det viser jo igen, at det er dem, der har lært at kæmpe for det som små, der gør det bedst i længden. Dem der vinder en del i starten, fordi de er store, mister tit viljen.

- Selv som lille rytter skal man æde sig selv en del for at være med. I fodbold er mindst halvdelen glade hver gang, og vinder måske. I cykelsport er der måske 50 deltagere og dermed 49, der er kede af ikke at vinde. Det kræver noget helt andet at blive ved, er Mogens Kristensens erfaring.