Starthjælp til hjertet

Livreddere fra TrygFonden demonstrerede førstehjælp i Friis Citycenter

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:- Det er rart at se, hvordan en hjertestarter virker. Og det virker nemt.

Sådan lød det fra Carsten Vajhøj, Frederikshavn, da han onsdag var i Friis Citycenter i Aalborg med sin hustru og to børn. Her fik de demonstreret en hjertestarter samt hjertemassage og kunstigt åndedræt. En demonstration, som var lidt af en øjenåbner med hensyn til, hvor simpel hjertestarteren er.

For Carsten Vajhøj var det godt at se - især med tanke på, at han kan blive en af dem, der ser en person falde om med hjertestop. Så vil han være klar til at bruge en hjertestarter.

- Det er ikke helt så afskrækkende, selvom det selvfølgelig vil være noget andet med et menneske. Men bare det at have set, hvordan den virker, er godt, siger han.

Onsdag var Hjertestarterdag i Danmark, og flere steder i Aalborg var der demonstrationer af livreddende førstehjælp. I Friis var det TrygFondens LivredderPatrulje, som hele eftermiddagen stod klar til at fortælle, hvad man skal gøre, ligesom børn og voksne selv fik lov til at prøve teknikkerne på en genoplivningsdukke.

- Vi vil gerne udbrede kendskabet til hjertestarteren og vise, hvor simpel det er at bruge den. Man kan næsten ikke gøre noget forkert, siger livredder Kristine Skou.

Hun håber, at livredderne har givet folk lyst til at tage et førstehjælpskursus.

- Men bare folk husker lidt af det, vi fortæller dem, så gør det en forskel. Bare de gør noget, for personen er jo død, så det værst tænkelige er jo ligesom allerede sket, fastslår Kristine Skou.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.