Dødsbrand startede i 34-årigs fars lejlighed: - Han kan ikke tage vare på sig selv

Et nødråb fra en 34-årig kvinde. Ude i et solbeskinnet parcelhuskvarter i Thisted har hun taget en pause, mens den fem måneder gamle datter sover til middag. I haven bakser hendes håndværkermand rundt med skovl og trillebør og er ved at lægge sidste hånd på en totalrenovering af hus og grund.

Alt skulle således dufte af forår, familieliv og forventninger hos kvinden, der tilmed har sin uddannelse som pædagog inden for social- og specialområdet at vende tilbage til, når barselsorloven er overstået.

Men der er noget, der tynger hende, og som blev ekstra tungt for to uger siden.

- Det var min fars lejlighed i Munkegården, som der gik ild i den torsdag aften. Jeg har længe ment, at han er til fare for sig selv og ikke kan tage vare på sig selv, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det skulle ende så galt for andre, siger kvinden, der mest af hensyn til sin far ikke ønsker sit navn frem.

Vi kalder hende D i denne artikel.

Branden i boligkomplekset på Kastet midt i Thisted kostede den 19-årige Juline Seberg livet. Hun boede på etagen over D’s far og døde af røgforgiftning. D henvendte sig til NORDJYSKE som en reaktion på, at Julines mors, Monika Seberg, på Facebook havde givet udtryk for, at hendes datters liv kunne være reddet, hvis en borger, altså D’s far, havde fået den hjælp fra Thisted Kommune, han har brug for.

Dødsbranden i Thisted

Monika mistede sin datter i tragisk brand: Hendes sidste ord var ”jeg kan ikke komme ud!”

- Jeg har forsøgt at råbe kommunen op, for jeg kunne jo se, at det gik voldsomt ned ad bakke for min far. Det er kun tre uger siden, han fik afslag på at komme på Fyrtårnet i Hanstholm, fordi han til min undren ikke passede ind i målgruppen, og det blev ikke skriftligt begrundet, siger D.

Fyrtårnet er et bosted for aktive misbrugere og hører under Områdecenter Fyrglimt. Datteren påpeger, at det er svært at komme videre, når der ikke foreligger en skriftlig afgørelse med begrundelse for afslaget samt klagevejledning og opstilling af alternativer.

- Mener kommunen, at min far selv skal klage? Hvordan kan man regne med, at han har overskud eller ressourcer til at kunne påtage sig den opgave at benytte sig af klageretten over en afgørelse, når det, vi søger om, er en plads for psykisk/fysisk skadede misbrugere, der ikke længere kan tage vare på sig selv, slet ikke andre og tilmed er til fare for sig selv, siger D.

Hun giver et eksempel:

- Min far kunne ringe til mig og spørge: ”Hvor er jeg?” ”Du er hjemme, far”, måtte jeg fortælle ham. Hans hukommelse er for det meste helt væk, og jeg mener ikke, der er tvivl om, at min far er dybt dement, siger datteren.

Hun fortæller, at hendes far, der i dag er 63 år, har haft et misbrug, siden han var i 9-10 årsalderen. Det havde han ikke fra fremmede.

- Hans mor var pillemisbruger, og hans far begik selvmord. Men som 19-årig kom han til Hundborg, og det blev starten til de bedste år i hans liv. Han mødte min mor, der faldt for den sprælske københavner. Sammen fik de fire børn, og han havde et godt job og var vellidt som klubleder for unge, siger D.

Men ballonen revnede, da D var 12 år. Forældrene blev skilt, og faren faldt langsomt tilbage til gamle uvaner. Efter et par år kom D og hendes storesøster til at bo hos deres far.

- Han optrappede sit misbrug, og han kunne i stigende grad ikke klare sig selv. Det blev mig, der tog mig af ham, men da jeg blev 20, havde jeg behov for at kappe navlestrengen. Jeg rejste til Aarhus og fik min uddannelse, siger datteren.

Kontakten til faren blev mere sporadisk, men for fem år siden flyttede D tilbage til Thy. Hun kom igen tættere på sin far, men kunne også se, at årene havde slidt på ham.

- Jeg fik senere fuldmagt til at se min fars journal. Siden 2000 er han gået ind og ud af sit misbrug. Når nogen tager sig af ham, og han har et sted at bo, hvor der er personale, tager han på og bliver i stand til at kunne noget og give en hjælpende hånd til andre. Når han så kommer hjem til sig selv igen - og han har haft lejligheden i Munkegården i over 10 år - går det stejlt ned ad bakke. Han får ingenting at spise, falder tilbage til sit misbrug, og han er flere gange blevet indlagt på grund af dehydrering, brækkede lemmer og skader som følge af svigtende balance, siger D.

Det er blevet værre det seneste par år, hvor datteren på grund af fertilitetsbehandling, graviditet og fødsel ikke har kunnet være der og støtte sin far så meget som før. Men i efteråret førte hendes bekymrede henvendelser til kommunen til, at hun blev inviteret til et netværksmøde, hvor også personale fra Rusmiddelcentret og værestedet Rampen i Thisted deltog.

- På det møde bad min fars sagsbehandler mig om at skrive en beretning om, hvordan jeg opfatter min fars tilstand og behov. Jeg beskrev, at det ikke længere er misbrug af hård narkotika, som fylder mest, selv om det stadig forekommer. Det er snarere senfølger af årelangt misbrug, som præger hans fysiske og psykiske helbred. Han er meget glad for at komme på Rampen, men selv om det er nogle ildsjæle, der arbejder der, er det jo ikke et bosted, der kan tage vare på ham døgnet rundt, siger D og tilføjer, at Rampen har bakket hende op i ønsket om, at faren kommer til at bo i Fyrtårnet.

Hun beskrev sin fars forringede kognitive evner samt koncentrationsbesvær, dårlige hukommelse, vrangforestillinger, mangel på orienteringsevne og svigtende fornemmelse af tid og rum. Men siden erklæringen blev skrevet, er situationen blevet betydeligt forværret.

- Min far blev udredt for demens i Aalborg gennem knoglemarvsundersøgelser. Diagnosen lød på demenssymptomer, men ikke demens. Desværre, kan man sige, for så ville der ikke have været tvivl om, at han er berettiget til et permanent botilbud, siger datteren.

Efter overstået fødsel har hun været hos sin far i lejligheden to til fem gange om ugen helt frem til branden, som man indtil videre mener blev antændt af en tabt cigaret.

- Jeg købte mad til ham og sørgede for, at han spiste den. Jeg fik ham på toilettet og i bad, for han tissede og askede ned ad sig selv. Han er blevet så slidt og usoigneret, og det ligner ham slet ikke, for han har altid gået op i sit udseende. Før gik han med mærketøj, var velfriseret og med rene negle. Han er en stolt mand og har altid været min helt og en fighter trods alle sine nederlag og skavanker. Her til sidst kunne han kun holde nogenlunde orden i lejligheden og passe sine blomster, siger datteren.

Hun har også været hos sin far efter branden.

- Forklaringen med cigaretten er sandsynlig, for han glemte let en tændt smøg i askebægeret. Han har fortalt mig, at han vågnede ved, at der var meget varmt. Det stod kæmpeflammer op ad væggen, og stuen var fyldt med tyk røg. Han kom ud på gangen og siger, at han råbte og skreg, men ingen hørte ham. Derefter kan han ikke huske mere, siger D.

Mens faren efter branden var indlagt på hospitalet, opsøgte D igen farens sagsbehandler.

- Hun sagde til mig, at hun ikke kunne gøre mere. Jeg var nødt til selv at råbe op. Men nu, bedre sent end aldrig, må kommunen da gøre noget. Kan det passe, at i dette velfærdssamfund kan en mand, der vitterlig ligger i sit eget pis, ikke få hjælp trods det, at han ønsker hjælp? Han bliver kastet rundt i systemet og ingen vil påtage sig opgaven, siger hun og fortsætter:

- Min far blev knust, da han fik at vide, at en ung pige var død i branden. Hvis han havde ét lys tilbage, er det blevet pustet ud. Men han kan stadig få et liv og nogle gode stunder med sine børnebørn, hvis nogen vil tage sig af ham, siger D.

Faren er lige nu indlogeret uden for kommunen, men vil gerne tilbage til Thisted.

Kommunen tilbyder møde

NORDJYSKE har bedt Thisted Kommune om en kommentar til de forhold, som datteren beskriver. Kommunen har tavshedspligt i personsager, men Tue von Påhlman, direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen, der er bekendt med navnene på D og hendes far, siger:

- Jeg vil gerne tilbyde datteren og hendes far et møde, hvor en sagsbehandler og jeg selv vil være til stede. Når det er sagt, vil jeg rigtigt gerne udtrykke dyb medfølelse med den familie, som har mistet en datter, der havde hele fremtiden foran sig, siger Tue von Påhlman.

Mere generelt siger direktøren om kommunens tilbud:

- Vi har mange dygtige sagsbehandlere, som samarbejder med andre, også kommunale, aktører lige fra hjemmeplejen til bostøtten og misbrugsrådgiverne. Vi har en større vifte af tilbud, som gør, at vi kan møde den enkelte borger med det tilbud, der tjener vedkommende bedst. Om motivationen for at tage tilbuddet er til stede, er op til den enkelte. I nogle tilfælde ønsker borgeren noget uden for paletten, og der prøver vi at motivere til at tage imod noget af det, vi kan tilbyde, siger Tue von Påhlman.

Han tilføjer, at kommunen løbende udvikler sine sociale tilbud for at kunne imødekomme menneskers forskellige behov.

- Thisted Kommune er i gang med at lave en helhedsplan for socialområdet, der kommer til at dække socialt udsatte, folk med handicap og psykiatrien. Det gør vi for at geare os til de udfordringer, vi møder i dag, i morgen og i fremtiden, siger direktøren.

Se også NORDJYSKEs historie om brandsikkerheden i ejendommen: