Restaurant Kontra rykker til Klitmøller

Rasmus Bang Vognsen lukker Kontra ned over sommeren og tager hele personalet med til Niels Juel

Rasmus Bang Vognsen, rykker sin Thisted-restaurant Kontra til Klitmøller i sommerferien. Arkivfoto: Peter Mørk

Rasmus Bang Vognsen, rykker sin Thisted-restaurant Kontra til Klitmøller i sommerferien. Arkivfoto: Peter Mørk

KLITMØLLER:Restaurant Kontra i Thisted tager på sommertur til Klitmøller.

Kok og iværksætter Rasmus Bang Vognsen går nemlig nu med nøglerne til restaurant Niels Juel.

- Jeg lukker Kontra ned over sommeren og så tager jeg hele personalet med ud, hvor der er mulighed for at få vind i håret, ny energi og sol på kinderne. Jeg er tidligere selv kommet en del på Niels Juel, og jeg synes, det er en oplevelse bare at komme ind. Den indretning, som Niels Juel har, har jeg valgt at bibeholde. Den findes ikke andre steder med dels restaurant og dels skibsmuseum. Det er i sig selv en oplevelse og er oplagt i Klitmøller, siger Rasmus Bang Vognsen.

Han åbner restauranten i Klitmøller 2. juli.

Det er ejerne, Jesper og Helle Birch, der har sagt god for forpagtningen.

Restauranten har ellers siden 2017 været lukket land for gæster, der ikke har overnattet på til det tilhørende hotel.

Ejerne fortsætter med at tage sig af deres hotelgæster, som kan leje værelser og ferielejligheder hos dem under Hotel Niels Juel. Rasmus Bang Vognsen tager sig af Niels Juels restaurant.

- At kunne få adgang til dette sted, er en drøm i sig selv. At det så også er min drøm samtidigt, så kan og skal jeg ikke sige nej, siger Rasmus Bang Vognsen.

Han ejer Spisehuset Thy i Østerild, som både er en kro og catering til fester og selskaber, samt Restaurant Kontra i Thisted.

Der er lagt op til smagsoplevelser fra øverste hylde, og det kendte fiskebord får et comeback.

- Ja. Fiskebordet kommer frem til aften. Frisk fisk. Friske retter både til voksne og børn. Og en friture, der kun til pomfritterne, der skal med til muslingerne. Vi har havet lige foran os, flotte fisk i Hanstholm. Er det så ikke oplagt at sidde til solnedgangen og spise dansk lokalt fanget frisk fisk. Personligt vil jeg køre langt for en helt stegt rødspætte med kartofler og klar smør og ja, derfor skal den på menukortet, siger Rasmus Bang Vognsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Mette F: Nattelivet lukker klokken 22 - forsamlingsforbuddet skærpes
Luk