Her får du det bedste smørrebrød i Aalborg

Flere og flere spisesteder tilbyder smørrebrød i Aalborg. Vi har samlet listen med de bedste til smørrebrød i Nordjyllands største by.

Mortens Kros smørrebrød er af smørrebrødsekspert kåret som Nordjyllands bedste. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Mortens Kros smørrebrød er af smørrebrødsekspert kåret som Nordjyllands bedste. Foto: Henrik Bo

AALBORG:De fleste kender nok smørrebrød som en håndmad i madkassen, lynsmurt ved køkkenbordet inden skole eller job.

Men smørrebrød er så meget andet end hurtige håndmadder. 

Faktisk har smørrebrød altid været stort i Aalborg, og det var big business fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor Aalborg Smørrebrødsfabrik Favoriten havde højtbelagte dage, for der var intet frokost-alternativ til smørrebrød. Jo, der var da også moseand i gele, bederyg med gemyser og souffle au Grand Marnier. Men det var dengang, heldigvis.

Smørrebrød for 50-100 år siden var lidt noget andet. <i>DNMH</i>

Smørrebrød for 50-100 år siden var lidt noget andet. DNMH

Siden er højtbelagt smørrebrød standardiseret, og kroer, supermarkeder og delikatesseforretninger laver stadig smørrebrød den dag i dag.

Ofte, desværre, har smørrebrødet mange steder ikke ændret sig. Man får stadig en snirklet skive citron viklet ind i en lige så snirklet skive agurk som pynt på sin æggemad, og flæskestegen skal stadig garneres med appelsinspringere?

Men det er slut nu, heldigvis. Disse sørgelige slags smørrebrød er ved at blive udfaset, selv om der stadig er gravfund, der holder fast i pynt, der ikke kan spises eller i hvert fald kræver fingerbetjening. 

Men i dag er kreativiteten derude enorm, og der er en mening med al garniture på det højtbelagte.

Blandt de mest roste i Aalborg er Mortens Kro, der sikrede sig en flot 15. plads på smørrebrødsguruen, Ole Troelsøs, liste over de 50 bedste steder at spise smørrebrød i Danmark.

Mortens Kro har Nordjyllands mest avantgarde smørrebrød og ligger som nummer 15 i landet. Det er flot, for smørrebrød har i længere tid været stort i København. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Mortens Kro har Nordjyllands mest avantgarde smørrebrød og ligger som nummer 15 i landet. Det er flot, for smørrebrød har i længere tid været stort i København. Foto: Henrik Bo

Hos Isidor Henius må dog siges at være frontløber i Aalborg, når det gælder håndmadder par excellence. Siden kom Mortens Kro og derefter Den Bette Kro til med deres smørrebrød.

Listen her dækker de steder, hvor man kan spise på restauranten. Det er i min optik den eneste måde at spise smørrebrød på. Hvem har ikke oplevet et æg, der er blevet blåt i kanten, fordi det har ligget ved siden af rødkålen på flæskestegen? Næh, det skal være nylavet.

Spændende er også smørrebrødet på Vegandottir ved Råt og Godt kommet på banen med vegansk smørrebrød. Jeg fik blandt andet en "fiksefilet med remoulade", og det smagte virkelig lækkert, selv om det selvfølgelig var uden fisk og æg i saucen. Prøv det og gæt, hvad "fiskefileten" er lavet af.

Vegandottir leverer spændende velsmagende smørrebrød ud af "vognen" men med mulighed for at sidde ned og spise det. <i>Vegandottir</i>

Vegandottir leverer spændende velsmagende smørrebrød ud af "vognen" men med mulighed for at sidde ned og spise det. Vegandottir

Nyere steder er også Aktuel, der får rigtig meget ros for det kompakte smørrebrød, men flere andre er også kommet med på trenden med at lave mad, fra dengang vore oldeforældre var små.

Jeg er dog 100 procent sikker på, at smørrebrød lavet anno 2022 smager generationer bedre, end for 100 år siden.

Listen her er tænkt som inspiration og mine egne personlige favoritter - eller steder jeg bare gerne vil prøve. De er ikke placeret i en særlig rækkefølge og er alle sammen moderne og nytænkende. Ikke det skrammel, man fik i gamle dage med appelsinspringere og dadelpynt.

Vi tager de nyeste steder først, og bevæger os bagud i tid. Kom gerne med forslag til steder med godt og spændende smørrebrød, vi kan tage ud for at prøvesmage.

Vegandottir - det veganske smørrebrød

Prøv en gang vegansk smørrebrød. Du går ikke sulten derfra. <i>Vegandottir</i>

Prøv en gang vegansk smørrebrød. Du går ikke sulten derfra. Vegandottir

Her er et sted, der er sit dogme bevidst. Her finder man ikke produkter i maden eller i tilberedelsen af den, der har haft noget at gøre med dyr.

Derfor er det selvfølgelig noget af en udfordring at lave traditionel dansk smørrebrød, når man ikke må bruge skaldyr, fugl eller landdyr, ej heller æg eller mælk.

Det veganske frokostkøkken på Vegandottir er smækfuld af smag, så bare kom afsted og bestil surdejsrugbrød med kartofler eller noget af det andet lækre, de serverer.

Pris per stykke: 32-42 kroner

Aktuel

Aktuel har noget velsmagende og lækkert smørrebrød. <i>Jakob Kanne Bjerregaard</i>

Aktuel har noget velsmagende og lækkert smørrebrød. Jakob Kanne Bjerregaard

Efter åbningen i 2019 har Aktuel på Budolfi Plads etableret sig som et habilt sted at købe sit smørrebrød.

Det er nemme stykker at håndtere til ganske billige priser. Beregn tre stykker for at blive mæt.

Pris per stykke: 45 kroner - tre for 120 kroner

Den Bette Kro

Klassisk roastbeef med hjemmelavet remoulade, friterede løg, peberrod og hjemmesyltet agurkesalat. Bette Kros version af en klassiker med gode hjemmelavede løg. <i>Foto: Jakob Kanne Bjerregaard</i>

Klassisk roastbeef med hjemmelavet remoulade, friterede løg, peberrod og hjemmesyltet agurkesalat. Bette Kros version af en klassiker med gode hjemmelavede løg. Foto: Jakob Kanne Bjerregaard

En traditionel smørrebrødsrestaurant med mange lune retter og stegt flæsk på onsdage.

Her har de min yndlingsversion af hvad, jeg mener, bør være den helt rigtige nationalret. Kartoffelmaden. Men der er masser af andre flotte retter.

To bør være nok til et mandfolk, og priser ligger fra 89 kroner til 139 kroner.

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/dette-stykke-smoerrebroed-burde-vaere-nationalret-og-pensum-i-folkeskolen-bette-kro-stor-smag/0ec3a759-8d03-40b0-83dc-72618468858c

Mortens Kro

Mortens Kros smørrebrød er af smørrebrødsekspert kåret som Nordjyllands bedste. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Mortens Kros smørrebrød er af smørrebrødsekspert kåret som Nordjyllands bedste. Foto: Henrik Bo

Gourmetrestaurantens frokost er noget af det bedste, man kan få. Det er som om, at evnen til at lave gourmetmad med masser af smag også kan fornemmes i smørrebrødet.

Det er klart Nordjyllands flotteste smørrebrød, hvor smag, konsistenser og kreativitet går hånd i hånd.¨

Vælg Mortens Kro, når det skal være virkelig godt.

Pris per stykke: 60-80 kroner

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/er-du-til-smoerrebroed-her-skal-du-gaa-hen-i-nordjylland-mener-ekspert/f2c04f17-2cc0-401e-abb6-14fcdf1b1d1b

Hos Isidor Henius

Hos Henius i Aalborg og Morten Gamini. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Hos Henius i Aalborg og Morten Gamini. Foto: Martin Damgård

Fremsynede Morten Gamini åbnede Hos Henius i 2014, og det blev straks en succes. Siden er nye folk kommet til.

Det er stort smørrebrød, der fylder hele tallerkenen, og man bliver hensat i en indretningsmæssig tidslomme med masser af forskellige slags øl og snaps at skylle ned med.

Det perfekte sted at mindes gamle dage og få historien bag navnet.

Pris per stykke: 95-129 kroner - men så behøver man max to.

Aalborgs bedste smørrebrød

  • Hos Henius
  • Den Bette Kro
  • Mortens Kro
  • Aktuel
  • Vegandottir

Nordjyske.dk

https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/madanmelderens-ultimative-snack-liste-disse-13-nordjyske-mad-klassikere-vaerd-at-koere-efter/f83a0e7e-148c-461c-a6fd-f8b025b34715

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden