Ulykke på plejehjem forårsagede Hennings død: - Det skal ikke kunne ske på et plejehjem
Henning Helledies sidste dage endte med at blive hårde for hans tre børn og ulidelige for ham selv.
Birthe Helledie Jensen har efter lang tids sorg valgt at fortælle historien om deres fars ulykkelige uheld på et plejehjem. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
Otte dage efter torsdag 11. juni 2020 kom en dag, Birthe og hendes to søskende havde frygtet - deres far døde efter et par dages lungebetændelse. Døden kunne have være undgået. Og her er torsdag 11. juni 2020 den skelsættende dato for Birthe, resten af familien og afdøde Henning Helledie.
- Jeg bliver ringet op klokken 22 om aftenen og får fortalt, at min far er faldet ned ad en trappe. Vagtlægen er tilkaldt. Personalet har flyttet ham fra bunden af trappen, op ad trappen og ind i sin seng, forklarer Birthe Helledie Jensen om nogle forfærdelige minutter, hun husker uden problemer.
Birthe - her sammen med sin mand Steen - ønsker med beskrivelsen af sin fars død at få sat fokus på, at der er problemer flere steder end på Margrethelund. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
- Jeg kører ind på sygehuset for at tage imod ham - jeg venter længe. Da jeg ser ham, ser han helt forfærdelig ud. Han har et kæmpe hul i hovedet og er forslået over hele kroppen. Han er forvirret, men ved sig selv.
Det viser sig, at Birthes far, Henning Helledie, er ramt af en hjerneblødning, to brud på en nakkehvirvel, en stor åben læsion i panden, brud på armen og et hul på knæet.
- Hvordan kan det ske på et plejehjem?
- Jeg er helt ude af flippen over det, da jeg ser ham. Hvordan kan det ske på et plejehjem, tænker jeg.
- Lægen og sygeplejersken får øjenkontakt, før lægen beder mig om at ringe til plejehjemmet og få verificeret historien, for han forstår ikke, at de havde flyttet ham fra enden af trappen og ind i sin seng. Jeg får fat i den samme nattevagt, der gentager, hvad hun fortalte tidligere. De har liftet ham op de tre til fire trin, der var op ad trappen, kørt ham 100 meter hen til sin stue og derefter liftet ham over i sengen. Lægen og sygeplejersken var chokerede, erindrer Birthe.
Henning bliver undersøgt på hospitalet, og herefter har lægen en nedslående besked til Birthe. De var nervøse for, at han ikke ville overleve natten.
- Jeg skynder mig at ringe til min bror og søster, der begge kommer op på hospitalet.
Lægen mener, at Henning lige så godt kan komme tilbage på plejehjemmet og sove ind det sted, hvor han har befundet sig siden 2013.
''Han skal ikke tilbage til det plejehjem, de kan ikke finde ud af at passe på ham'', udbryder sygeplejersken dog, og det ender med, Henning bliver indlagt på hospitalet.
Henning Helledie efterlod sig to døtre og en søn, da han i 2020 døde efter traumerne fra ulykken. - Han var en type, der havde opponeret, hvis tingene ikke var i orden, siger datteren Birthe om sin far. Privatfoto
Han overlever natten, og kommer tilbage på friplejehjemmet Kornumgård i Brønderslev to dage senere, hvor Birthe og hendes to søskende ikke ser de store reaktioner på, hvad der var hændt et par dage tidligere på stedet.
- Der var godt nok sat en ekstra weekendvagt på, og så kunne man godt tænke, at de oppede sig lidt.
- Men om mandagen mødte den daværende forstander ind. Det undrede mig, at hun ikke kom ind til os - vi sad jo derinde ved vores far hele tiden. Generelt undrede plejehjemmets reaktion os, siger Birthe fortørnet.
Endnu en plejehjemssag
Birthe Helledie Jensen har sammen med sine to søskende besluttet sig for, at det er på tide, at omstændighederne omkring deres fars død skal frem i lyset.
- Jeg kan se nu, at der er nogle ting, der ikke fungerer, og jeg er nødt til at fortælle historien om min far, før det er til at forstå, at jeg har en mening om, hvad der skal til.
- Dengang det her skete for vores far og os, havde vi ikke overskuddet til at stå frem og fortælle historien - der skulle vi have ro, siger Birthe.
Det sker dels efter, at familien havde brug for tid og ro, og efter ansvarshavende chefredaktør hos Nordjyske, Karl Erik Stougaard, sidste søndag søgte tip om, hvor problemerne ligger på, og hvad der kan gøres på de nordjyske plejehjem, samt det faktum, at Nordjyske i længere tid har beskrevet om de store problemer, der især har præget Margrethelund i Dronninglund - disse ting har altså gjort dem klar til at stå frem.
Historierne har været mange på Margrethelund, der - modsat Plejehjemmet Kornumgård - er et kommunalt plejehjem, Nordjyske beskrev 8. juli 2021 Jørgen Jørgensens sidste uger på Margrethelund, der var præget af uværdighed og tvivlsom pleje.
Kort tid efter retter Jette Arentsen kritik af sin mand Frans Arentsens ophold på Margrethelund, der også var igennem et uværdigt forløb på plejehjemmet. Han blev blandt andet opbevaret i sin seng af den ene grund, at personalet ikke kunne finde hans tøj.
Siden har sagerne hobet sig op på Margrethelund, og kritikken har nærmest ingen ende taget.
- Når vi læser om Margrethelund og andre steder, tænker vi, at det ikke kun er der, det er galt. Nu skal det frem, det der skete dengang.
- De skal tage ansvar
Onsdagen efter ulykken får Henning Helledie lungebetændelse, og han får det så dårligt, at familien igen skal beslutte, om han skal indlægges. Det beslutter de sig for, at han skal, men det bliver et kort visit denne gang.
- Der er en chance for, at de kan gøre noget på sygehuset, så vi vælger at få ham derop. Han når kun at komme ind i den første stue, før lægen siger, ''jeg er nødt til at sige det, som det er. Din far har ikke kræfter til at komme tilbage til livet, han kan ikke overleve den her lungebetændelse'', fortæller en trist Birthe.
Dokumenterne var gjort klar til Nordjyskes besøg, og det er tydeligt, at ulykken stadig fylder meget i familiens liv. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
Den samme falckredder, der kørte ham på sygehuset, ender med at køre ham tilbage til Plejehjemmet Kornumgård, hvor han sover ind dagen efter. Otte dage efter ulykken på plejehjemmet.
- Han dør efter traumerne forårsaget af ulykken kombineret med lungebetændelsen, forklarer Birthe.
- Vi har brug for, at de tager ansvar.
Det er et af de vigtigste signaler, Birthe og hendes søskende ønsker at sende, for det havde gjort det sidste ca. halvandet år meget nemmere for familien.
- De skal tage ansvar for, at han kunne falde ned ad en trappe - at den mulighed var der. De skal tage ansvar for, at de ikke har fulgt de handleplaner på, at han skulle følges hjem, når han gik hen på den afdeling, hvor vores mor havde boet til sin død i april 2019.
- Der gik han meget hen, og han havde svært ved at finde tilbage til sin egen stue på grund af sin demens. Han blev forvirret, og derfor skulle nogen guide ham tilbage, eller han skulle være gået i møde af nogen fra hans egen afdeling Lykkebo, siger Birthe.
Afgørelse fra Styrelsen for Patientklager
Den 3. december 2020 modtager familien afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager.
Fik ret i alle klagepunkter.
Behandlingen af Henning var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Plejehjemmet Kornumgård fik kritik for, at der var risiko for, at demente kunne komme til skade, at plejehjemmet ikke var indrettet forsvarligt, at der ikke var et varslingssystem, hvis en beboer gik ud af en uaflåst dør med tilgang til en trappe.
De fik kritik for, at der ikke var instrukser til plejepersonalet om, hvordan de skulle forholde sig i forhold til at yde førstehjælp i forbindelse med faldulykker og tilskadekomst af plejehjemmets beboere.
De fik kritik for, at plejepersonalet ikke straks tilkaldte en ambulance, men valgte at flytte ham på trods af blødende læsion fra hovedet – det var ikke sundhedsmæssigt forsvarligt at flytte ham.
De skulle have ladet ham ligge, ringet 112 i stedet for til vagtlægen, og have informeret 112 om skaden, og at patienten var dement.
To dage før Henning Helledie afgår ved døden, har familien et møde med forstanderen og sekretæren på Kornumgård, hvor de lægger sig fladt ned, men det ændrer sig efterfølgende.
- De indrømmede, at der var begået fejl, men den indrømmelse ville de ikke stå ved, efter de havde snakket med Kommunen og Diakonstiftelsen.
- Vi får ikke vores far tilbage, men..
Efter begravelsen af Henning siger præsten, ''I får ikke jeres far tilbage, men hvis nu der sker noget efterfølgende, hvordan vil din samvittighed så have det med, at du ikke har gjort opmærksom på, at der er nogle ting, der ikke er okay derude''? Det får Birthe og resten af familien til at gå i gang med en længere kamp mod plejehjemmet.
Familien har en dialog med Direktør for Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune, Henrik Aarup Kristensen, daværende Direktør for Diakonhjem, Emil Tang og den nu forhenværende forstander hos Kornumgård.
- Den dialog var ved at trække stolen væk under os, for de havde helt sikkert aftalt noget. De havde ikke lyst til at blive trukket i medierne, og det var vi meget skuffede over, siger Birthe.
Dagen før Nordjyskes besøg havde Birthe været forbi sin fars gravsted, og det bringer stadig store følelser i spil. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
- De beklagede naturligvis, men de ville ikke tage ansvar for noget som helst - det var en sang fra de varme lande.
Nordjyske har været i kontakt med direktøren, der har overtaget tjansen efter Emil Tang, for Danske Diakonhjem, Morten Skov Mogensen.
- Det er en sag fra før min tid, men efter at have forhørt mig ved nogle af dem, der var involverede i sagen dengang, kan jeg sige, at sagen blev håndteret via de forskellige myndighedsinstanser og anbefalinger er blevet fulgt, siger Morten Skov Mogensen til Nordjyske, der ikke har yderligere at tilføje, da han ikke kender det store til sagen.
I oktober 2020 kommer der en redegørelse omkring hændelsen fra Kornumgård på 42 sider. En kopi bliver sendt til de pårørende til Henning Helledie fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Det var forstanderens forklaring på selve ulykken og deres håndtering af den. Vi hørte intet fra forstanderen eller Kornumgård efter vores fars død - heller ikke efter afgørelsen 3. december 2020.
- De kunne have skrevet ganske kort, at nu er sagen afsluttet, at de tager det til efterretning og ansvar for, hvad der var sket, men vi hører intet. Det viser alt om dem. Men de er sure over, at vi har indberettet dem - det er de.
- Det giver ikke vores far tilbage, men det letter os, hvis de påtager sig ansvaret, siger en tydeligt berørt Birthe.
Ulykken en del af et større kulturproblem
Familien er kommet på Kornumgård siden 2006, hvor deres mor kom på plejehjemmet og afdelingen Lyngkvisten, hvorfor de har oplevet, hvordan Kornumgård har ændret sig.
- Vi er kommet helt tilbage fra den tidligere leders tid. Han var en synlig leder og meget imødekommende over for både beboere og pårørende.
- Forstanderen hav desværre en anden ledelsesstil. Vi oplevede en svag leder, der ikke evnede at møde de pårørende og kommunikere med disse på en hensigtsmæssig måde. Hun havde ikke fingeren på pulsen i de enkelte grupper på Kornumgård, lyder den hårde kritik af forstanderen - der i midten af januar 2022 er gået på efterløn - på Kornumgård fra Birthe Helledie Jensen.
De tre søskendes mor og far boede på to forskellige afdelinger på Kornumgård. Moren på Lyngkvisten og Henning på Lykkebo. Kulturen, fagligheden og omsorgen oplevede de som totalt forskellige afdeling til afdeling.
- På Lyngkvisten var personalet altid imødekommende, fagligt kompetente, og deres arbejde var præget af stor medmenneskelighed og omsorg - både over for vores mor, os pårørende og vores far, når han kom forbi afdelingen.
- På Lykkebo er kulturen desværre en anden. Stemningen er negativ med en lad kultur styret af nogle ansattes faste rutiner uden omsorg og hjertevarme - det skal naturligvis være til stede hos et personale på et plejehjem, fortsætter Birthe.
Før ulykken havde familien oplevet flere ting involverende deres far på Lykkebo, der undrede dem, og som de mente ikke var, som de skulle være på et plejehjem.
- På Lyngkvisten blev vi altid kontaktet, hvis der skete vores mor noget - det glemte de på Lykkebo.
- Eksempelvis blev vi ikke kontaktet en af de gange, vores far var faldet. Vi blev heller ikke kontaktet, da vores far forlod plejehjemmet en dag, og heldigvis blev fundet af en venlig dame i kvarteret. Det skabte utryghed hos os, siger Birthe.
Hun fortæller desuden, at deres far efterfølgende ikke kunne få en personlig GPS, selvom han havde ret til det. Han fik i stedet en GPS, der ofte ikke var aktiv.
I foråret 2019 blev Henning desuden ramt af en blodprop, og han blev ordineret en støttestrømpe. Den efterfølgende dag havde personalet givet ham støttestrømpen på det forkerte ben, og de glemte yderligere flere gange at give ham støttestrømpen på.
Hennings tre børn skyndte sig at få hans ting fjernet fra plejehjemmet kort tid efter hans død - de skulle bare væk. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
- Der har været flere ting før ulykken. Rengøringen var heller ikke altid i orden. Vores far kunne ikke holde rent hos sig selv til sidst, og rengøringen var flere gange ikke i orden - der kunne eksempelvis være tis på gulvet, når vi besøgte ham. Vi har også ved flere lejligheder oplevet en upassende hård tone over for beboerne og manglende forståelse for deres behov.
- Vi er skuffede over personalet - også lidt vrede. Forråelse er et stort ord - og dog. Det er i vores øjne en leders ansvar at ændre på den kultur, fortsætter Birthe med kritikken.
Henning var 91 år, da han sov ind, og familien var afklaret med, at de formentlig ikke havde ham så meget længere, selvom han ikke fejlede noget fysisk, men hans død sidder stadig tungt i dem.
- Det er måden, det skete på. Vi havde haft det anderledes, hvis de havde sagt, 'det er bare ikke i orden, det der er sket'. De sagde, at de var kede af det, men det var ikke deres skyld.
- Selvom han var 91, så er det hårdt at miste sin far på den måde.
- Vores far havde otte dage med ulidelige smerter. Det synes vi ikke, at han havde fortjent, slutter Birthe Helledie Jensen interviewet med tårer i øjnene.
Nordjyske har forsøgt at få en kommentar fra den forhenværende forstander på Kornumgård, hvilket ikke har været muligt.
Nikolai Gilkrog Mortensen
Journalist
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.