Land drømmejobbet: 3 nordjyske ledere giver deres bedste råd til jobsamtalen
Du har klaret første etape. Jobsamtalen til en spændende stilling venter forude. Men hvad lægger arbejdsgiveren egentlig vægt på? Få svaret fra tre nordjyske ledere.
Selvom de tre ledere arbejder i vidt forskellige virksomheder og forskellige sektorer, var de enige om ét grundlæggende aspekt, de vægter højt i jobsamtalen.
Læs i denne artikel, hvad lederne holder øje med, når du sidder overfor dem. Få derudover råd med på vejen, der kan hjælpe dig med at skinne igennem, næste gang du sidder i den varme stol.
Anders Hoffgaard: Administrerende direktør ved inu:it
For at jobsamtalen overhovedet finder sted, er det i Anders Hoffgaards perspektiv en forudsætning at basiskompetencerne og de relevante færdigheder er på plads. Derfor har den administrerende direktør et særligt fokusområde, han holder øje med til selve samtalen. Det omhandler kandidatens personlige kompetencer.
inu:it er lokaliseret i både Danmark og Grønland. Derfor er der nødt til at være holdånd på tværs af Atlanten. Den administrerende direktør har af den grund én personlig kvalitet for øjet: Kandidaten skal være en holdspiller.
”Ingen kan løse alting selv. Alle har brug for hjælp fra kollegaer. Det at kunne indgå i interaktioner og egentlig anerkende, at man ikke kan selv. At kunne række ud, når man har brug for hjælp. Dét kigger jeg rigtig meget efter,” forklarer inu:its administrerende direktør.
Anders Hoffgaards råd:
I Anders Hoffgaards perspektiv er der én ting, du kan gøre til en styrke ved samtalen. Du kan turde at fortælle om dine svagheder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.