Morsø

Folkemusik hos Kulturkøbmanden

Kulturhuset i Sillerslev byder på et musikalsk tilbud søndag eftermiddag

Nils Thorlund og Lars Kristensen har tidligere spillet sammen som duo. Søndag optræder de som trio med kollegaen Rune Barslund. Foto: Privat
Nils Thorlund og Lars Kristensen har tidligere spillet sammen som duo. Søndag optræder de som trio med kollegaen Rune Barslund. Foto: Privat

SILLERSLEV: Den gamle købmandsbutik i Sillerslev er for nylig blevet omdannet til kulturhus under navnet "Kulturkøbmanden".

Søndag eftermiddag er der musikalsk arrangement i de nye omgivelser.

Der bliver således serveret gedigen folkemusik af Rune Barslund på akkordion og diverse fløjter, Lars Kristensen på violin mm. og Nils Thorlund på guitar og vokal.

Dermed bliver to duoer samlet til en trio. For Rune Barslund og Lars Kristensen, der i en årrække har boet i Thissinghus på Mors, har spillet sammen gennem flere år, og ved arrangementet vil de blandt andet løfte sløret for historien om deres samspil.

Også Lars Kristensen og Nils Thorlund har en fælles musikalsk historie. Niels Thorlund var medlem af "Rumlekvadrillen", og han vil i forbindelse med arrangementet søndag eftermiddag fortælle om, hvordan han havnede i en TV-udsendelse og hvorfor spillemanden fra Vils, Gunnar Boll, ved den lejlighed spillede anden violin.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden