Morsø

Jazz i Musikværket

Hot Stompers spiller til Royal Gardens Jazzklubs arrangement 25. november

Hot Stompers spiller i Musikværket fredag aften, og der er både mulighed for at lytte og for at tage en svingom.
Hot Stompers spiller i Musikværket fredag aften, og der er både mulighed for at lytte og for at tage en svingom.

NYKØBING: Royal Garden Jazzklub holder sit næste arrangement i Musikværkets store sal. Fredag aften, 25. november, kommer orkestret Hot Stompers og leverer musikken.

- Hot Stompers blev startet i december 1986, så det er tæt på en 30 års jubilæumskoncert, vi kommer til at opleve, fortæller Niels Otto Degn fra Royal Garden Jazzklubs bestyrelse.

- Orkestrets musik kan bedst betegnes som swingende New Orleans-jazz. Repertoiret omfatter en perlerække af gode, gamle evergreens. Uanset hvilken scene de indtager, præsenterer de det, der gennem alle årene har været deres varemærke, den glade, ukomplicerede, øre- og fodvenlige New Orleans musik suppleret med nogle gospel-numre, siger han.

Orkestret spiller rundt om i landet i jazzklubber, men det bliver også til nogle kirkekoncerter med deres gospelrepertoire. Musikken kan desuden høres på en række cd’er, der er udgivet over årene.

Til koncerten fredag aften stiller orkestret med Ole Kirk på trompet, Peter Jensen på klarinet og vokal, Per Jegbjerg på træk- og ventilbasun, Rud Kjems på piano og som kapelmester, Finn Christiansen på banjo, Bent Jensen på bas og Peter Bjerrum på trommer. Bortset fra trompetisten og basunisten er alle musikerne fra Skive-kanten, og Ole Kirk og Rud Kjems spiller også i Royal Garden - jazzklubbens husorkester.

Koncerten koster 100 kroner for medlemmer og 150 for ikke-medlemmer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden