Tal R: - Jeg var kæphøj, da jeg sagde ja. Og endte med at få så mange tæsk
Den svenske kunstner Hill ville være verdens største og signerede sine værker med gudenavnet "Zeus". Som i en klassisk kunstnerfortælling kom berømmelsen dog først efter hans død. Nu åbner to af tidens største samtidskunstnere, Tal R og Mamma Andersson, op for hans univers.
Det er tre sværvægtere, der har sat hinanden stævne på Kunsten i Aalborg - to af dem levende, den ene død ... og dog. Foto: Bente Poder
Mamma Andersson og Tal R fortæller intenst om den gale svenske kunstner Hill, der har været afsæt i deres fælles udstilling på Kunsten, og som længe efter sin død har ydet indflydelse på dem - meget mere, end de havde forestillet sig.
- Jeg troede, at jeg skulle lege med Hill. Men det var Hill, der endte med at lege med mig.
Tal R griner hæst og rækker ud efter flaskerne med rabarbersaft foran os på bordet og trækker en enkelt hen foran sig.
- Sådan her! Jeg troede, at jeg kunne plukke - nappe en enkel ting fra Hills verden og putte ind i mit billede uden at tage mere med mig!
Han strækker højre hånd ud og trækker endnu tre flasker saft hurtigt hen over bordet til den første for at vise, hvor naiv dén idé var. Hvordan det ene aspekt, man tror, at man kan snuppe, viser sig at være en del af et vidtforgrenet rodsystem, så man pludselig er nødt til at forholde sig til hele - hele Hills univers.
- Han satte mig til hjørne, Hill satte mig til hjørne!
I et rum opført i midten af en af Kunstens sale kan man se tegninger af Carl Fredrik Hill (1849-1911). Den svenske maler der i en alder af 28 år blev erklæret sindssyg med skizofreni, og som til fulde lever op til den klassiske fortælling om det misforståede geni, der først anerkendes og elskes efter sin død.
Udenfor rummet med Hills værker hænger værker af danske Tal R og svenske Mamma Andersson - to sværvægtere på den nordiske samtidskunstscene.
Mamma Andersson på Kunsten. Foto: Niels Fabæk
Tal R med sine fragmentariske og fabulerende malerier med opstillinger, der befinder sig et sted mellem barndomserindringer, hverdag og referencer til kunsthistorien.
Mamma Andersson (døbt Karin) med sine monumentale billeder af dirrende landskaber og scener, der har givet hende en status som "supermaler" og én af sin generations væsentligste malere - kendt for en nærmest filmisk suspense.
Vi sidder i et af mødelokalerne under udstillingen. Ovenpå i foyeren, der summer af stemmer, trækker ansatte propperne af hvidvin, og folk indfinder sig – om lidt skal de to kunstnere præsentere udstillingen, hvis tilblivelse har været langt sværere end forventet
- Jeg var faktisk bange for Hill i begyndelsen. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle nærme mig ham, siger Mamma Andersson, der ellers er kvinden, der trak både sig selv og Tal R ind i det fælles projekt, der har overvældet dem begge.
For den ene har han virket som medicin, for den anden en trussel.
Vi vender tilbage til dem om lidt. Først en præsentation af manden, det handler om: Hill.
Den største af alle
Man kunne næsten tro, at Carl Fredrik Hills far dybest set havde en fornemmelse af, at kunst var godt for hans særlige og sky søn, der ikke interesserede sig meget for skolen. Faren var matematikprofessor og havde interesse for kultur, og en gang om året tog han familien med på kunstudstillinger og i teatret i København.
Det var ture fyldt med indtryk, som Carl Fredrik Hill sugede til sig og lod sig inspirere af i sine tegninger, der var det eneste, der reelt optog ham. Faren tvivlede dog på, at sønnens talent rakte til en kunstnerkarriere og holdt igen med at lade ham forfølge sin drøm. Først da Carl Fredrik storesøster, Marie-Louise, truede med at forlade hjemmet, hvis ikke han fik lov, gav faren efter, og i 1871 blev den intense unge mand optaget på det kongelige kunstakademi i Stockholm.
Her studerede man de såkaldte "antikker", men Carl Fredrik blev tidligt stærkt optaget af landskabsmaleri, og selvom det ikke var in i tiden i Sverige, tvivlede han ikke på sit talent. Allerede som barn havde han udvist tendens til storhedsvanvid, og selvsikkerheden tog ikke af, da han i 1873 flyttede til Paris. Her smed han hurtigt de klare farver fra sig og gik efter en mørkere palet i stil med de franske landskabsmalere.
C. F. Hill, 1875 Foto: Malmö Museer
C.F. Hill: Efterårslandskab. Aften i Fontainebleau, 1875 Foto: Malmö Konstmuseum / Johanna Rylander
”Asfalt er mit livs farve”, skrev han hjem i et brev til sin søster, og i Paris, hvor bylivet egentlig ikke interesserede ham, portrætterede han grusgrave og stenbrud. Det lykkedes ham at få et maleri optaget på Salonen i Paris samt fin omtale af det, men livet for ham i Paris var generelt hårdt. Hans helbred svigtede - nogle gange af reelle sygdomme - andre gange af indbildte, og da han fik afvist to malerier på Salonen, begyndte han at fremstå markant ustabil. Nu gik han efter at blive udstillet på Verdensudstillingen, meldte han ud, og hans kunstnerkollegaer i Paris blev stigende bekymrede.
Efter en voldsom fase blev han i 1878 tvangsindlagt og erklæret syg med paranoid psykose bedre kendt som skizofreni. Fra Frankrig kom han videre til Sct. Hans Hospital i Roskilde og siden til Sankt Lars i Lund, til han i 1883 flyttede ind i sit barndomshjem i Lund, hvor hans mor og en af hans søstre tog sig af ham.
I hjemmet flyttede han ind i sin fars gamle studiekammer, hvor han mellem opslagsværker og romaner af Jules Vernes skabte store mængder af tegninger. Af egyptiske mumier, æteriske dronninger, overjordiske femmes fatales, vilde dyr fra bøgerne eller hans eget sind, han tegnede uafbrudt. Han forlod sjældent huset ud over en årlig tur til København for at se på museer. Og det var på en af disse ture, at han i 1911 fangede en slem forkølelse og døde - 61 år gammel.
Hills tegninger kom frem i 1933, givetvis i forbindelse med interessen for surrealisme, og hans søstre nåede at se ham blive samlet op af museer og samlere. I dag er han kendt som Sveriges Edward Munch. Foto: Malmö Konstmuseum / Vladimira Tabakova
På intet tidspunkt mistede han troen på sit eget talent, og i en periode signerede han sine tegninger med Zeus, den største og mægtigste af de græske guder, og refererede han sig selv som ”Maximus Pictor” - Den største af alle malere.
Det var langt fra sådan, hans omverden oplevede ham, da han levede, men efter hans død begyndte samlere og museumsfolk at opkøbe hans værker, og i dag bliver han betragtet som en af Sveriges største kunstnere - en maler af international klasse.
Kollapsede værker - og ny familie
Mamma Andersson (f. 1962) er født i Nordsverige, tæt ved polarcirklen. Langt fra Hill i Lund, men melankolien går igen hos dem begge.
Ligesom Hill er hun historiefortæller, det er Tal R også, og det er hende, der for år tilbage tog kontakt til Tal R om en fælles udstilling.
Det ville ikke være første gang, at de to kunstnere arbejdede sammen. I 2016 lavede de "Svanesang" – to simultane udstillinger på gallerier i København og Stockholm, hvor de forinden sendte hinanden inspiration i form af fotos mv. De er egentlig ret forskellige malere, men meget i deres syn på kunst stemmer overens, og så er de begejstret for hinandens malerier.
”Jeg tænkte undervejs i ophængningen på, at mine og Tal Rs værker hjalp hinanden på vej. Vi kunne have dræbt hinandens værker med vores eget udtryk, men det er som om, der er slags kemi imellem dem”, siger Mamma Andersson. Foto: Niels Fabæk
Tal R kendte ikke Hill godt, men var nysgerrig på ham og tog med Mamma Andersson til Malmø Kunstmuseum, hvor de gennemgik over 3000 tegninger af Hill. Med afsæt i disse besluttede de sig for at lave en fælles udstilling - og for en proces, hvor de arbejdede fuldstændig uafhængigt af hinanden.
Inden, de gik i gang, lagde de alle deres tanker frem for hinanden og studerede dem sammen.
- Det var ret intimt, det svarer lidt til at dele hinandens undertøj - så privat er det, siger Tal R.
De griner ikke af sammenligningen med undertøj. Oplevelsen er reel.
Efter at de havde fået rammen på plads, gik de hvert til sit, maleprocessen var deres egen – hver deres rum, men for Mamma Andersson startede det svært.
Den svenske kunstner har kendt til Hill, fra hun var helt ung. Særligt hans landskabsmalerier ramte hende, og det er blevet en genre, hun selv har dyrket og er kendt for i dag med ladede landskaber, der lige så meget viser en sindstilstand som skove og dale.
Landskabsmaleri af Mamma Andersson. Foto: Nora Bencivenni
- Det var den bundløse smerte i ham, der tiltrak mig, når han skabte sine landskaber. Jeg fandt dem faktisk attraktive, siger Mamma Andersson, der dog ikke vidste, hvor hun selv skulle starte op med et decideret afsæt i ham.
Faktisk følte hun sig på herrens mark, til hun opdagede, at hun følte sig draget af en skulptur af Auguste Rodin. Det var ikke en skulptur, hun havde haft et forhold til før, udover at hun vidste, at Hill kiggede meget på den, da han var syg, og kredsede om i tegninger. På samme måde drog den nu hende.
- For dig var Rodin en slags dørmand. En, der hjalp dig ind i værket, kommenterer Tal R.
- En dörrvakt, siger Mamma Andersson på svensk, og Tal R nikker og kigger på mig.
Det har været vigtigt for Tal R og Mamma Andersson undervejs at bibeholde sig selv. Nogle steder har de taget motiver til sig, andre gange sindstilstande. Foto: Bente Poder
- Det er tit, man som kunstner har brug for et greb ... en åbning eller en formidler. Man kan ikke bare spadsere ind i en anden kunstner, ingen er et tagselvbord.
Han ryster kort med hovedet over sig selv.
- Modsat Karin var jeg kæphøj, da jeg startede. Jeg tænkte, at eftersom jeg kunne lide Hills værker, kunne jeg også arbejde med dem. Men da jeg gik i gang, fik jeg vanskeligheder. Det har faktisk været svært og overvældende for mig at arbejde med det, fordi ...
Han og Mamma Andersson kigger lidt på hinanden.
- Fordi jeg blev overvældet af alt det andet, der piblede frem, når jeg kradsede i én ting hos Hill, siger han.
- Det har virkelig været en benspænd, at jeg ikke havde overtaget, jeg har oplevet flere af mine billeder kollapse undervejs. Jeg har ikke været herre over det, siger Tal R og henviser til maleriet ”De dansende på stranden”.
Det er et eksempel billede, hvor jeg får så mange tæsk af Carl Fredrik Hill. Billedet kollapser - det er ligesom malet baglæns.
- Det er det næsten helt sorte maleri, ikke?, kommenterer Mamma Andersson, og Tal R nikker.
- Det er sjældent, at man andre steder i samfundet fremviser ting, der er kikset for en, men med kunst er det anderledes. Det kan være rigtig smukt, når det kollapser. Jeg ved også, at du har billeder med, som du har det svært med, siger Tal R.
Ifølge Tal R er Hill en ”kunstnernes kunstner” – en som andre kunstnere har brugt som spejl, diskuteret og måske ligefrem gjort stor blandt offentligheden. Nogle betegner ham som en modernist før modernismen, en surrealist før surrealismen og en ekspressionist før ekspressionismen. Foto: Niels Fabæk
Mamma Andersson nikker roligt.
- Ja, jeg har det faktisk svært med flere af dem. Maleriet med en sort figur, der bøjer sig sådan her, siger hun og antyder det med kroppen.
- Under figuren var der længe en fotorealistisk kvinde, der stod med ryggen imod betragteren. Jeg lurede på hende i flere måneder, men jeg kunne ikke forlige mig med hende. Hun havde intet at gøre med det, jeg var ude efter, så jeg malede hende over, man kan stadig ane hende. Hvis ikke det føles rigtigt, fungerer det ikke, så må man opgive det.
Når Mamma Andersson og Tal R skal sætte ord på Hill, er det hans indre mørke og sindssygen, de fremhæver. Hvad et menneske på grænsen til virkeligheden kan. Ifølge Tal R arbejder vi alle hårdt på hele tiden at se virkeligheden på nye måder og udvikle vores syn på den. Noget, der er svært, fordi vi alle bærer rundt på vores bagage og alle vores forestillinger om den.
- Men sådan en som Hill - fordi han ligesom falder ud på grund af sygdom, ser han frit på verden, hvilket er utrolig gavmildt for os andre, siger Tal R og henviser til hans figurer, der ofte nærmest falder fra hinanden, til de bliver til noget, der ikke kan lade sig gøre. Bliver til noget mentalt – noget mellem dyr og menneske og noget tredje.
Tegning af Hill med en af hans mange figurer med bøjet krop. Foto: Malmö Konstmuseum
Selvom de har arbejdet uafhængigt af hinanden undervejs, endte Tal R og Mamma Andersson med at tage afsæt i mange af de samme af Hills tegninger undervejs. Her "Andenviolin" af Mamma Andersson. Foto: Per-Erik Adamsson
"Blåt håndklæde" af Tal R. Foto: Anders Sune Berg
- Og fordi han var en ypperlig maler, inden han blev syg, tog han de kundskaber med sig ind i sine værker, da sindssygen tog over, siger Mamma Andersson.
- Derfor tror man på dem! Man forstår, at han kan se, hvordan mennesker er følelsesmæssigt og metafysisk, og han fanger det med et stærkt naivt og ekspressivt udtryk. Men han havde ingen kontrol. Det tog årtier, før folk accepterede ham.
Tal R nikker.
- Netop Hills vanvid har gjort ham tidløs. Da han stadig havde kontrol, skabte han virkelig smukke landskabsmalerier, der stadig er levende for folk, der interesserer sig for kunst, men de føles også 150 år gamle. Hans tegninger derimod – de er fem minutter væk!
De er begge tavse lidt – den svenske og den danske kunstner.
- Jeg tror, at Hill har været et batteri for os begge, han har sendt et mod ud i vores atelierer. Jeg har selv virkelig kunnet hente kræfter i ham det seneste år, hvor jeg ikke selv har haft det så godt. Jeg måtte brydes med min egen psyke, uro og kommen til kort. Måske gjorde det det nemmere for mig let at lande i Hills psyke, han har nærmest fungeret som medicin for mig undervejs, og han står meget klar for mig i dag – nærmest familiær. Som om han går ved siden af mig, siger hun.
Hun smiler let.
- Jeg tror, at han var så utrolig ulykkelig. Der i Lund med sin dybt religiøse mor og søster, der skammede sig over ham. Han tegnede også mange seksuelle motiver, som de kastede ind i brændeovnen. Der var heldigvis mennesker, som reddede mange af dem, men hans familie har angivelig brændt lige så mange, som andre har reddet, siger hun.
Man mærker et mørke, når man går rundt i udstillingen på Kunsten. Sætningen "Før solen står op" har hele tiden kørt rundt i hovedet på Tal R undervejs. De få lyse billeder i udstillingen er Mamma Anderssons. Tal Rs er mørkere end ellers, mere ildevarslende. Heller ikke han er færdig med Hill.
- Jeg tror, at han kommer til at blive ved med at interessere mig. Han er én stor fantasi om hele verden, det elsker jeg virkelig hos ham. Jeg lukkede ham ind som en, jeg tænkte, at jeg havde styr på, men det endte med, at han var en trussel imod mig. Fordi jeg ikke kunne gøre, som jeg plejede. Heldigvis oplever jeg det som en gave.
Mere om udstillingen
- "Tal R & Mamma Andersson – Omkring Hill" er et samarbejde mellem Kunsten, Malmö Konstmuseum og Museum MORE.
- Udstillingen kan opleves frem til 10. april 2023.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.