Lad os tale socialklasser: Hvor er forargelsen, når underklassens børn krænkes?

100 sager om overgreb mod børn på Gravenshoved Kostskole er tilsyneladende røget i glemmebunken hos Børne- og undervisningsministeriet.

En af de tidligere elever på skolen skrev i februar til statsminister Mette Frederiksen, som videresendte mailen til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils. Siden er intet sket, og i denne uge rykkede den tidligere elev, Mie Hertzberg, for et svar. Ministeriet måtte indrømme, at de havde glemt sagen, fortæller hun frustreret til Nordjyske:

- Vi er i forvejen de børn, der er blevet gemt væk. Vi er ikke blevet lyttet til, da vi klagede. Vi blev ikke lyttet til, da vi var på skolen. Vi føler, vi bare bliver skubbet til side, fordi vi bor i Udkantsdanmark, eller fordi vi ikke kan skaffe mediebevågenhed over for ministrene.

Mie Hertzberg undrer sig, fordi overgreb mod elever på en anden kostskole – Herlufsholm på Sjælland – i disse dage er centrum for en regulær politiker- og mediestorm.

Statsministeren har delt et emoji-hjerte og betegnet overgrebene på Herlufsholm som ”utilgivelige”. Børne- og undervisningsministeren kalder sagen ”den alvorligste, jeg har set i de årtier, jeg har beskæftiget mig med skoleverdenen” og har indkaldt Folketingets partier til hastemøde. På alle landsdækkende medier er det kun krigen i Ukraine, der får større opmærksomhed end den dårlige kultur på Herlufsholm.

Mie Hertzbergs undren er forståelig.

Hvor var Mette Frederiksen, Pernille Rosenkrantz-Theil og de landsdækkende medier, da Nordjyske og andre regionale medier afdækkede de horrible overgreb på børn, der var anbragt på Gravenshoved Kostskole? Hvor var landets politiske ledelse, da DR for et par år siden afslørede lignende overgreb på Havregården Kostskole i Nordsjælland?

Kan det virkelig passe, at der i Danmark anno 2022 kan mønstres national forargelse, når der sker overgreb på børn fra velstillede familier, mens vi som samfund blot registrerer det – eller glemmer sagen i en bunke papirer – når der sker overgreb på børn fra de svageste hjørner af samfundet?

Chefredaktør Mads Brügger fra Frihedsbrevet har i denne uge stillet samme spørgsmål: Hvor var forargelsen og handlekraften, da det blev afsløret, hvad underklassens børn blev udsat for på Havregården?

I lighedens mønsterland, Danmark, bryder vi os ikke om at tale om samfundsklasser, men i sagerne om overgreb på børn er vi nødt til det. Vi kan ikke ignorere den åbenlyse forskelsbehandling, som den politiske og mediemæssige elite lægger for dagen i tilfælde som Herlufsholm og Gravenshoved.

Det sker jo næppe bevidst. Forskelsbehandlingen synes i stedet at have rod i en systemisk bias. I en mere ubevidst norm, der får os til at reagere forskelligt, alt efter om det er børn i et privilegeret miljø eller anbragte børn på kanten af samfundet, der krænkes.

Er det i virkeligheden sådan, at ondskab i overklassen kildrer en nysgerrig forargelse, mens ondskab i underklassen blot er, hvad vi forventer?

I så fald udspringer stormen over Herlufsholm ikke alene i overgreb på børn, men i en kollektiv forestilling om den forventede adfærd i bestemte socialklasser. Det vil kunne forklare, hvorfor Herlufsholm-sagen i store dele af offentligheden er kommet til at handle om nærmest alt andet end selve forbrydelserne imod børnene. Om alle de gode ting på kostskolen, om dårlige værdier blandt landets rigeste familier, om kongehusets rolle, om elevernes muligheder for at blive moderne chefer.

Hvornår har krænkelser på anbragte børn ryddet sendefladen og åbnet en national diskussion om ledelse på offentlige institutioner og værdier i socialklasse 5? End ikke Godhavnssagen og skandalen om de grønlandske børn har formået at aktivere Twitter-Danmark i samme grad som Herlufsholm.

Vi må vikle os ud af vores bias. Sagerne på kostskolerne handler først og sidst om overgreb på børn. Vi skylder at tage dem alle lige alvorligt.

Herlufsholm-sagen er kommet til at handle om alt andet end forbrydelserne imod børnene, skriver ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard i dagens leder. Foto: Lars Pauli