Nordjyske kostskoleelever føler sig oversete i debatten: - Vi bliver skubbet til side

Mens hele Danmark har diskuteret Herlufsholm, var debatten knap så stor om overgrebene på Gravenshoved Kostskole. Det undrer repræsentant for tidligere elever

Mie Hertzberg gik selv på Gravenshoved Kostskole i starten af 1990’erne. Hun er en af de knap 100 elever, der har klaget til Aalborg Kommune over forholdene på skolen. Foto: Martin Damgård

NORDJYLLAND:Det er næppe gået manges næse forbi, at Herlufsholm Kostskole og ikke mindst kulturen på stedet, har været diskuteret de seneste dage.

I TV 2’s dokumentar ”Herlufsholms hemmeligheder” fortælles om voldelige overgreb og grov mobning iblandt elever. Sagen har fået både statsminister Mette Frederiksen (S) og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at reagere.

Men den store landspolitiske reaktion udeblev, da historierne fra Gravenshoved Kostskole kom frem i lyset tilbage i efteråret 2021. Her kunne blandt andre Nordjyske fortælle om både fysiske, psykiske og i nogle tilfælde seksuelle overgreb begået mod eleverne af personalet.

Og den manglende reaktion i den større offentlige debat undrer Mie Hertzberg, der selv er tidligere elev og repræsenterer omkring 30 andre tidligere elever fra Gravenshoved Kostskole.

Gravenshoved Kostskole

Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.
I forbindelse med besparelser vælger Nordjyllands Amt i 1990, at de ikke længere vil betale for driften af Gravenshoved Kostskole. Kommunen, der ejede bygningerne, forsøgte uden held at søge dispensation til at drive skolen videre.
Både de kommunale politikere og flere forældre var imod beslutningen om at lukke skolen.
Gravenshoved Kostskole lukkede i starten af 1990'erne.

Har kontaktet ministeriet

Mie Hertzberg skrev en mail om forholdende på Gravenshoved Kostskole til statsministeren tilbage i februar. Den blev fem uger senere sendt til Børne- og Undervisningsministeriet, hvor sagen har ligget siden – uden svar.

Ifølge Mie har ministeriet brugt de seneste to dage på at finde hendes sag frem i systemet.

- Der får vi at vide, at der er oprettet en sag, men at de ikke kan forstå, at vi ikke har hørt fra dem, og at de vil rykke sagsbehandleren.

- Vi føler, vi bare bliver skubbet til side, fordi vi bor i Udkantsdanmark, eller fordi vi ikke kan skaffe mediebevågenhed over for ministrene.

Foto: Martin Damgård

Mie Hertzberg fortæller, politikerne godt kunne reagere, da det i første omgang handlede om Godhavn-sagen, siden om forholdene for grønlandske børn. Men da det handlede om Gravenshoved Kostskole, var der ikke den store synlighed omkring overgrebene i den offentlige debat. Siden er historien fra Herlufsholm kommet frem, og har også skabt en del debat og fået megen politisk opmærksomhed.

- Jeg er superglad for, at dem fra Herlufsholm også stiller sig frem, for det skal bare stoppes. Jeg synes, det er fantastisk, at de får al den medieomtale, og det er ikke fordi, vi skal en masse i medierne. Men vi kan ikke engang få et svar efter tre måneder, uden vi selv rykker for det, siger Mie og forklarer:

- Det kan godt være, det er fordi, det er nu og her, og Herlufsholm stadig kører. Men vi har cirka 100 elever, som i mange år har haft det ad Pommern til, og det har de stadig. Men der er ingen opmærksomhed til dem overhovedet. Vi føler, vi er ligegyldige, og folk bliver frustrerede.

Lærere afviser overgreb

Nordjyske har tidligere forsøgt at få interviews med de tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole, som det er lykkedes at finde frem til. Kun to af dem ønskede at besvare spørgsmål.
Begge afviser kategorisk at have deltaget i fysisk og psykisk afstraffelse samt seksuelle overgreb på eleverne. De to tidligere lærere siger desuden, at de aldrig har været vidner til nogen form for overgreb mod eleverne på kostskolen.
Alvin Hammer, der var forstander på Gravenshoved Kostskole i en længere årrække frem til kostskolen lukkede, døde i 1997.

Forskel på sagerne

Siden Nordjyske første gang skrev om overgreb begået mod elever på Gravenshoved Kostskole har omkring 100 tidligere elever klaget til Aalborg Kommune over deres ophold på skolen. Det var nemlig Aalborg Kommune, der ejede institutionen, og som sendte flere elever derned.

Aalborg Kommune valgte at politianmelde sagen og satte samtidig gang i en ekstern advokatundersøgelse. Både politiet og advokaten er stadig i gang med deres arbejde omkring sagerne.

Både vi og andre nordjyske medier dækkede sagen tæt. Kommunen har meldt sagen til politiet, som er i gang, og der er sat en advokatundersøgelse i gang. Hvorfor har I brug for mere opmærksomhed?

- Det handler om, at vi føler os forbigået i forhold til, at alle andre får en masse opmærksomhed, men vi ikke gør. Vi er i forvejen de børn, der er blevet gemt væk. Vi er ikke blevet lyttet til, da vi klagede. Vi blev ikke lyttet til, da vi var på skolen.

Hvad skulle de have gjort?

- De kunne starte med at give os et svar, når vi henvender os. De kunne have været gået ind i sagen og sagt, at lærerne og pædagogerne skal stilles til ansvar. Det kan godt være, de ikke skal dømmes. Men de skal stilles til ansvar.

Foto: Martin Damgård

Ifølge Mie adskiller sagerne på Gravenshoved og Herlufsholm sig også i andet end bare mediedækningen.

- På Herlufsholm er det elever mod elever, og det er forfærdeligt. Men i vores sag var det de voksne mod børnene. Eleverne på Herlufsholm er der frivilligt. De fleste af os på Gravenshoved Kostskole var der ikke frivilligt. Vi var tvunget i det her.

Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder stadig med flere sager oven på anmeldelsen af forholdene på Gravenshoved Kostskole. Konklusionen på den uvildige advokatundersøgelse ventes at være færdig enten lige før eller lige efter sommerferien.