Tre socialdemokrater har allerede meldt deres kandidatur, men rådmanden lader vente på sig
Har ikke besluttet sig endnu
AALBORG: Umiddelbart skulle man tro, den lå lige til højrebenet.
Nuuradiin S. Hussein (S) er rådmand for en af de helt centrale forvaltninger, blandt socialdemokraterne fik hans næstflest stemmer ved seneste valg, og tidligere har han både fungeret som viceborgmester og gruppeformand.
Alligevel har han endnu ikke meldt ud, hvorvidt han går efter at blive Aalborgs kommende borgmester – også selvom flere partikammerater allerede har meldt ud, at de både har stillerne og går efter posten.
I stedet har rådmanden valgt at gå i tænkeboks.
- Jeg synes ikke, der er nogen grund til at skynde sig. Der er ikke meldt nogen deadline ud for, hvornår man senest skal melde sig, forklarer han.
Stor beslutning
Nuuradiin S. Hussein vil nu bruge påskeferien på at tænke over, hvorvidt han vil gå efter at få borgmesterposten, der bliver ledig 1. august.
For selvom han mener, han har erfaringen og gennemslagskraften til at være borgmester, er det ikke nogen nem beslutning.
- Jeg mener, der er rigtig mange gode og positive ting forbundet med at være borgmester, men der er også nogle ting, der gør, at jeg mener, man bør mærke godt efter, om det er det, man gerne vil.
- Det er et meget krævende job, hvor du skal være til rådighed 24/7. Det er et job, der kræver rigtig meget af en selv som menneske, og man bliver også en mere offentlig person, end man er som rådmand. Der kommer enormt meget fokus på ens gøren og laden, men man får den fornemmeste post i lokalpolitik.
Indtil videre har byrådsmedlemmerne Lasse Frimand Jensen og Lisbeth Lauritsen samt folketingspolitikeren Flemming Møller Mortensen meldt sig som kandidater til posten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.