Nordjylland

Så glade er borgmestrene

Nordjysk begejstring over tilførsel af 513 statslige arbejdspladser

Borgmester Mikael Klitgaard (V) vil invitere de berørte medarbejdere i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til Brønderslev, så de selv kan opleve, at der er ganske dejligt.
Borgmester Mikael Klitgaard (V) vil invitere de berørte medarbejdere i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til Brønderslev, så de selv kan opleve, at der er ganske dejligt. Kim Dahl Hansen

NORDJYLLAND: Mindst tre nordjyske borgmestre går i dag rundt med store, glade smil på læberne. Hjørring, Aalborg og Brønderslev får tilsammen tilført 513 statslige arbejdspladser, og de fryder naturligt nok borgmestrene.

- Det kommer til at skabe noget energi og udvikling, siger Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev Kommune, som er tiltænkt 37 statslige arbejdspladser. Det er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der flytter til Brønderslev.

- Jeg ved da godt, at det sandsynligvis ikke er alle medarbejdere, der vil flytte med til Brønderslev. Men vi vil i hvert fald gøres vores til, at så mange som muligt vælger at gøre det, tilføjer Mikael Klitgaard.

Han er opsat på at invitere de berørte medarbejdere op en tur til Brønderslev, så de ved selvsyn kan opleve, at der faktisk er ganske dejligt.

Ikke noget problem

Ifølge borgmesteren bliver det ikke noget problem at skaffe lokaler til de statslige arbejdspladser, idet kommunen har cirka tusind kvadratmeter tomme lokaler.

Også Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup Larsen (S), er en glad mand.

- Jo, jeg er meget glad og tilfreds. Vi får godt fem procent af de statslige arbejdspladser, der bliver flyttet ud, og det er ganske godt i betragtning af, at Aalborg Kommune udgør 3,6 procent af befolkningen, siger han.

96 af de 219 statsjob, der bliver flyttet til Aalborg, ligger i Geodatastyrelsen. Mange havde troet, at alle styrelsens mere end 300 arbejdspladser ville blive flyttet til Aalborg.

- Men jeg vælger at glæde mig over, at vi får en del af styrelsen hertil sammen med dele af Skat og dele af Ankestyrelsen. Og så glæder jeg også over, at der i det hele taget bliver flyttet så mange statslige arbejdspladser til Nordjylland. Jeg er sikker på, at det vil komme hele landsdelen til gode.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden