Ekspert kritiserer sundhedstrend: - Kan gøre mere skade end gavn
Debatten om at undgå ultraforarbejdede fødevarer kan have nogle bekymrende effekter, mener sundhedsekspert Nikolaj Bach
Opdateret 19. marts 2025 kl. 08:45
I sidste uge fortalte jeg om, hvordan min familie og jeg siden nytår har forsøgt os med at spise færre ultraforarbejdede fødevarer - og mere hjemmelavet mad.
Fordi der de seneste måneder er blevet talt en del om, hvordan ultraforarbejdede fødevarer er skadelige for vores helbred, og blandt andet er forbundet med en risiko for forskellige sygdomme.
Det viste sig dog at være en større udfordring, end jeg lige havde regnet med.
Det er nemlig ikke bare chips, slik og sodavand, der har lange ingredienslister med ingredienser, man absolut ikke kan finde hjemme i køkkenskuffen.
Som farvestoffer, konserveringsmidler, tilsat sukker, smagsaromaer og fortykningsmidler.
Nej, det drejer sig også om helt almindelige dagligvarer som rugbrød, skyr og dressinger.
I det meste af den tid, vi har levet på jorden, har ingen fortalt os, hvad vi skulle spise. Ingen talte kalorier eller kulhydrater. Alligevel var det kun de færreste, der blev overvægtige.
I dag har vi aldrig haft mere viden om om kost og sundhed, og alligevel har det aldrig været mere kompliceret at spise sundt eller holde vægten.
For tiden peger flere eksperter på de ultraforarbejdede fødevarer som én af forklaringerne.
Derfor sætter Nordjyske fokus på, hvad der er op og ned i den debat. Og hvad man, som helt almindelig børnefamilie, skal navigere efter for at skabe sunde madvaner.
Marit Kolbys bog "HVAD og HVORNÅR skal vi spise"Derfor kastede jeg mig hovedkulds ud i at lave det meste fra bunden.
Et næsten umuligt projekt, når man også er indehaver af et fuldtidsarbejde, en familie, et hus, en hund... og et socialt liv.
Så hurtigt blev de gode intentioner til dårlig samvittighed; hvorfor er det her så svært for os?
Og særligt ét spørgsmål er blevet hængende den seneste måned... Hvor usundt er det egentlig, at jeg af og til køber et rugbrød i supermarkedet, hvis jeg ikke selv kan nå at få det bagt?
For at få svar på dét spørgsmål, hev jeg fat i Nikolaj Bach, der har en bachelor i medicin med industriel specialisering, og som blandt andet har uddannet kostvejledere.
Han har nemlig tidligere talt en del om emnet på sin Instagramprofil nikolajbachdk og i podcasten "Detox din hjerne".
Og hans budskab viste sig at være meget klart.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.