Det skal der til, hvis magten skal deles hen over midten

Tre af valgets 14 partier støtter åbent tanken om en regering over midten:

Krisetider kalder på regeringer hen over midten. Sådan var det efter Anden Verdenskrig, og sådan er det nu, forklarer statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeren takkede i sin åbningstale 4. oktober det store flertal i Folketinget for at stå sammen i svære tider. Den konkrete anledning var den såkaldt vinterpakke:

- Tak for at tage ansvar. Sammen gør vi i Danmark, hvad vi kan for at hjælpe danskerne mod de stigende priser. Ligesom vi hjalp hinanden, da pandemien ramte.

Faktisk er der ganske ofte et stort flertal for beslutninger truffet i Folketinget - eksempelvis finansloven.

- Langt de fleste beslutninger træffes af et bredt flertal i Folketinget, fortæller politisk kommentator Thomas Larsen, der vurderer samarbejdsviljen på, om den omfatter de store, afgørende aftaler.

- Og det må man sige har været tilfældet i denne regering, siger han og peger på store klima- og miljøaftaler samt det nationale kompromis om en forsvarsaftale.

Noget tyder på, at danskerne godt kan lide tanken om en bred regering - samtidig med at det strider imod alle de forestillinger om politik, vi er vokset op med: Nemlig blokpolitikken.

Og den inddeling vanskeliggør især idéen om en regering over midten, da den netop forsøger at ophæve idéen om en rød og blå fløj.

Og sidst de to blokke gik i regering sammen, gik det ikke helt så godt.

I 1978 slog statsminister Anker Jørgensen (S) og Henning Christophersen (V) pjalterne sammen og dannede regering.

Det skete primært af to årsager, fortæller Thorsten Borring Olesen:

• Danmark var i stor økonomisk krise grundet oliekriserne, stor inflation, arbejdsløshed og store problemer med at håndtere statsbudgettet.
• Dansk politik var grundlæggende forandret, efter Fremskridtspartiet i 1973 tordnede ind og blev det 2. største parti. Et parti som ingen ville samarbejde med. Derfor var V og S tvunget til at bøje sig mod hinanden, og presset voksede mod at danne regering.

Efter et år gik forsøget i vasken. I bund og grund var mistilliden og uenighederne for store.

Så ville en regering hen over midten overhovedet kunne fungere i dag?

- Hvis det har en platform, hvor det kan regere i nogle sager med venstrefløjen og med nogle sager med højrefløjen, kan det bestemt ikke afvises, at det kan køre i en periode.

Men Thorsten Borring Olesen tror ikke på det. Partierne er grundlæggende for uenige, og for blå blok er det eneste alternativ til den nuværende regering en, der er blå.

Det er et gennemgående træk i mange lande, at vælgerne deler sig i to blokke - som medierne gerne farver rød og blå. Det er én af grundene til, at vi i de lande sjældent ser en regering hen over midten. Det er anderledes i lande, hvor der er tradition for et stærkt midterparti, eksempelvis Tyskland, Holland og Finland.

Det er din stemme, der afgør det

Der skal en helt særlig situation til, for at der kommer en regering hen over midten i Danmark. Politisk kommentator Thomas Larsen kalder det forestående valg for det mest uforudsigelige, han kan mindes, og fordi man i politik "aldrig skal sige aldrig", så afviser han ikke, at det kan ske.

- Men hvis der bliver blåt flertal, så bliver der en blå regering, og hvis ikke, så er en regering med S, SF og R mest sandsynlig, fordi de nok har lært af sidste gang, vurderer han.

Den særlige situation kan være, at en rød regering bliver afhængig af Moderaterne, og spørgsmålet er, siger Thomas Larsen, om man egentlig kan kalde en rød regering + Lars Løkke for en regering hen over midten.

Vi vil bede dig om en tjeneste: Vil du sende os dine tanker om vores måde at fortælle på - og om hvad vi kan forbedre?

Flere historier som denne

Nordjyske giver dig overblik, forståelse og perspektiv på en ny måde.