Nordjyske - uafhængig af politiske partier, personer og organisationer

Byggeriet af det nye supersygehus i Aalborg er en skandale, men regionsrådsformand Mads Duedahl insisterer på, at nordjyderne har meget at glæde sig til, når det er færdigt. Så hvad kan vi se frem til?

Glæd dig: Du bliver hurtigere rask og har det bedre, mens du er syg

Tess Amelung er journalist ved Det Nordjyske Mediehus

Claus Smidstrup er journalist ved Det Nordjyske Mediehus

Christian Made Hagelskjær er digital visuel udvikler ved Det Nordjyske Mediehus

Tess Amelung

Claus Smidstrup

Christian Made Hagelskjær

10. oktober 2022 kl. 06.00

Supersygehuset vokser frem i Aalborg Øst som svampe på en efterårsgræsplæne. Når det engang står færdigt, har det kostet mere end 5 milliarder skattekroner, men selv om det har været længe undervejs, bliver det - stort set - som hospitalsledelsen ville bygge det, hvis de skulle tegne et nyt hospital i dag.

- Det bliver megagodt, fastslår psykiatridirektør Anette Sloth.

Byggepladsen sommeren 2021. Arkivfoto: Henrik Bo

Forventningens glæde

- Wow. Sikke et lyst og varmt sted, sagde Kirsten Brøgger, der var én af de 5000 borgere, som var mødt op, da der 4. september var åbent hus på byggepladsen.

Hun fortalte om møder med søde, passionerede og dygtige mennesker, der glædede sig til at bruge lokalerne.

Læs mere: Karen tabte kæben af begejstring

Traffic light, Smile, Sky, Cloud, Standing, Building, Travel

Karen Brøgger kaldte det nye hospital "vildt imponerende". Hun besøgte det sammen med Claus Møller Andersen. Foto: Claus Søndberg

Thomas Bundgaard fra Nøvling var første mand til åbent hus, uden det udløste den æske chokolade, han spøgefuldt håbede på. Til gengæld fik han en meget positiv oplevelse af det nye hospital. Foto: Claus Søndberg

Automotive design, Footwear, Joint, Shoe, Shoulder, Shorts, Fashion, Standing, Art

Jordemoder Alberte Frederiksen mødte et forældrepar, hun "fødte med" på det nuværende sygehus. De blev enige om at mødes igen i det nye - men det var før færdiggørelsen blev udsat til 2026. Foto: Claus Søndberg

Byggeriet har ellers været præget af skandaler, fordyrelser og forsinkelser i mediebilledet.

Læs mere: Hvad gik galt og hvad gør vi nu?

Du kan få overblik over byggeriets problemer her:

Ekspropriation

Regionen ville betale 45 kroner pr. kvadratmeter jord, der blev eksproprieret til byggeriet. Men efter års tovtrækkeri lander prisen på 170 kroner. Med 600.000 kvadratmeter er der tale om en merpris på mange millioner.

Udsat et år

Problemer med el-arbejdet tvinger i 2019 regionen til at udskyde færdiggørelsen med et halvt år til andet kvartal af 2021.

Stor budgetoverskridelse

Byggeriet sættes i 2020 under skærpet tilsyn af Sundhedsministeriet. Regionen frygter ekstra udgifter for 600 millioner kroner, men Sundhedsministeriet vurderer, at den prognose kan være for optimistisk.

Udskudt igen

Et halvt år før forventet åbning vurderer regionen i 2021, at det ikke bliver muligt at nå deadline. Forventningen er nu, at de første patienter kan flytte ind i 2023.

Får ikke søgt dispensation

I 2021 rystes byggeriet af en skandale, da det kommer frem, at man ikke i tide har søgt dispensation fra ny lovgivning om elinstallation. En dispensation, der dog kommer i 2022.

Åbner nu i 2024

Mads Duedahl (V) bestiller i starten af 2022, som ny regionsrådsformand, en statusrapport over byggeriet. Med den bliver det klart, at hospitalet nu først kan åbne i 2024.

Anden udskydelse samme år

Med en ny projektdirektør vurderes byggeriet igen i 2022, og 19. september kommer det så frem, at hospitalet vil åbne i 2026 med en samlet overskridelse på 1,37 milliarder kroner.

Så godt bliver det - hvis det lykkes

Får man hjertestop, er det en god idé at være i nærheden af et hospital, fordi tid er vigtig. Livsvigtig.

Når supersygehuset står færdigt, vil flere hjertepatienter nå frem til behandling, fordi de fysiske rammer er gearet til det - og fordi der er tænkt på flow i patientforløbet.

Det gælder, uanset hvad patienten fejler.

Bliver vi ved hjertestoppet, og hentes man i helikopter, vil den lande på selve hospitalet og ikke bare så tæt på som muligt - som det er i dag.

Akutmodtagelse

Helikopterplatform

Helikopteren lander på taget midt på bygningen.

Rectangle, Aircraft, Helicopter, Font, Vehicle

Akutmodtagelse

Fra helikopterlandingspladsen er der hurtig adgang med elevator ned til akutmodtagelsen.

Operationshus

Akutmodtagelse

Intensiv

Fra akutmodtagelsen kan patienten hurtigt komme til operation eller intensiv.

. Det er et mål for hospitalet, at der ikke kommer stop i behandlingen af patienten, sådan som man oplever i dag:

På grund af den fysiske afstand mellem forskellige dele af hospitalerne.
Fordi der ikke er tænkt i hele patientforløb.
Fordi personalet ikke er trænet til at tænke flow i samme grad, som de vil blive i de nye fysiske rammer.

Det betyder først og fremmest, at behandlingen vil forløbe bedre, og at patienten vil være på sygehuset i så kort tid som muligt. Det vil indkassere gevinster som at undgå overbelægning og flaskehalse.

Psykiatridirektør Anette Sloth og hospitalsdirektør Jens Ole Skov var også til åbent hus-arrangement og fortæller om møder med både borgere og medarbejdere.

- Og vi gik begge derfra med store smil, siger Anette Sloth.

Direktørerne

Jens Ole Skov, cand.scient.pol., siden 2006 direktør for Aalborg Universitetshospital, der dækker over hospitalerne Nord og Syd i Aalborg, sygehusene i Thisted, Farsø og Hobro samt et par mindre klinikker andre steder.

Anette Sloth, sygeplejerske med Master i Public Management, siden 2015 direktør for Psykiatrien i Region Nordjylland, der dækker over sengeafsnit og ambulatorier på Mølleparkvej og Brandevej i Aalborg. Derudover er der en række sengeafsnit og ambulatorier i Brønderslev samt Frederikshavn, Hjørring, Thisted og Nykøbing.

De ser frem til, at der er tænkt på hele forløbet, patienterne skal igennem på hospitalet, men de to direktører peger også på mere konkrete forandringer.

1

Bedre forhold for patienter - og pårørende

På alle afdelinger vil der være enestuer.

Det skal dels sikre et mindre stressende forløb for patienterne, der ofte påvirkes af de andre patienter på stuen og diverse biplyde. Og hvis man som patient er eksempelvis dement eller konfus, ved man, at enestuer giver en større ro og kortere forløb, fortæller Jens Ole Skov. Samtidig er der større diskretion og mulighed for, at pårørende kan overnatte.

- Det er der i udgangspunktet ingen mulighed for i dag, siger Jens Ole Skov og tilføjer, at patienterne får mulighed for at tilvælge fælleskaber.

Visualisering af enestue i psykiatriens etape 2. Illustration: A. Enggaard, AART, Niras via Region Nordjylland

2

Forebyggelse af tvang

Gennem grønne gårdhaver, drivhuse og aktivitetsrum vil patienter i psykiatrien få bedre mulighed for at komme sig, imens omgivelserne skal bidrage til mindre brug af tvang.

- Patienterne får oplevelsen af at komme tættere på naturen, hvor de kan lave kreative ting, fysisk aktivitetet som fodbold, og så er der sanse- og aktivitetsrum i sengeafsnittene, fortæller Anette Sloth.

Erfaringer fra psykiatrien på Aarhus Universitetshospital viste et fald i brugen af tvang efter det første år i den nye bygning, hvor der blev indberettet 46 tilfælde i den alvorligste kategori 5.

Året forinden blev der på det daværende Aarhus Universitetshospital indeberettet 55.

Ligesom i Aarhus får patienterne i Aalborg eget bad og toilet, ligesom at gangene er bredere. Det betyder, at de indlagte helt fysisk ikke behøver at komme tæt på hinanden, der normalvis kan medføre situationer, hvor personalet må bruge tvang.

Lukket gårdhave i psykiatriens etape 2. Illustration: A. Enggaard, AART, Niras via Region Nordjylland

3

Stærkere samarbejde og bedre sammenhæng

Afdelinger, der arbejder tæt sammen, vil være placeret tæt på hinanden på hele hospitalet.

Eksempelvis vil den psykiatriske og fysiske skadestue ligge dør om dør, så de kan arbejde tæt og hurtigt sammen. De seperate akutmodtagelser skal blandt andet sikre, at psykiatriske patienter hurtigt skærmes af, får ro og ikke fanges i akutmodtagelsen for fysiske lidelser, hvor der kan være blå blink og kaos, fortæller Anette Sloth.

Og så vil eksempelvis sengeafsnittene Mave og Tarm Kirurgi og Medicinske Mave og tarmsygdomme ligge side om side med, da de specialer arbejder tæt sammen.

Foto: Region Nordjylland

4

Ingen flaskehalse eller patienter på gangene

Der er plads til lige så mange senge på det nye hospital, som der i dag er på Nord og Syd. Sengene sammensættes bare på en anden måde, fortæller Jens Ole Skov.

- Vi får flere specialsenge, intensivsenge, intermediære senge, flere senge i akutmodtagelsen og flere til forberedelse og opvågning.

Det er især på akutafdelingen, i forberedelsen og på opvågningen, at der opstår flaskehalse.

- Senge på gangene er ikke et tilbud, vi gerne vil give patienterne, tilføjer han.

Intensivstue på byggepladsen. Foto: Region Nordjylland

5

Nem adgang for alle

Og så bliver det mere overskueligt at parkere. Der er nemlig sikret nok parkeringspladser, som patienter og pårørende ikke skal stresse over at lede efter.

Samtidig går plusbussen lige til døren.

Foto: Region Nordjylland

Vi kommer hurtigere hjem

Mere sammenhængende patientforløb, enestuer og grønnere omgivelser skal samtidig betyde, at man som patient bliver hurtigere rask og kommer hurtigere hjem.

Undersøgelser viser, at enestuer blandt andet mindsker smittefaren markant og mindsker faldskader, fordi personalet har bedre arbejdsvilkår.

Og så har vinduerne fra indlæggelsestårnene på det nye sygehus en grøn udsigt - og det får sandsynligvis også betydning for, hvor længe en patient er indlagt.

En undersøgelse foretaget over en tiårig periode viste i hvert fald, at patienter med udsigt til natur havde kortere liggetid sammenlignet med patienter, der havde udsigt til en hospitalsfløj.

Terrestrial plant, Branch, Tree, Organism

Patienter, der fra stuen havde udsigt til en mur, var i gennemsnit indlagt

8,70 dage

7,96 dage

var patienter, der havde en grøn udsigt, i gennemsnit indlagt

Supersygehuset og dens nye tiltag skal altså ikke alene betyde bedre og mere sammenhængende patientforløb, men sandsynligvis også et kortere et af slagsen.

Det kommer ikke af sig selv

Det er - selvfølgelig - ikke sådan, at Anette Sloth og Jens Ole Skovs visioner kommer til at gælde straks, at det nye hospital står færdigt. De fysiske rammer er vigtige, men er netop bare rammer.

Det er personalet, der skal få stedet til at fungere, og der er meget, der bliver anderledes. Det skal de trænes i, så de kan tage de nye rammer i brug bedst muligt.

Træningen er i gang af nøglepersoner, der skal stå i spidsen for forandringen, og den eneste trøst, Jens Ole Skov kan få øje på lige nu, er, at man ikke har gjort sig klar til indflytning.

- Det ville være rigtig træls, hvis vi var begyndt at træne de store medarbejdergrupper.

Anette Sloth vurderer, at det tager et halvt år fra de fysiske rammer er klar, til at personalet er.

Men så kommer vi derhen, hvor nordjyder behandles bedre end i dag og har det bedre imens.

Hvis du vil have hurtigt glæde af det nye sygehus

Et eller andet sted vil alle vel helst undgå at komme på hospitalet, men skulle man være utålmodig efter at opleve det nye sygehus i praksis, kan man selvfølgelig gøre noget for det: