Når Aalborg Kommune køber PR af erhvervsmand, der bagefter støtter Socialdemokratiet, eller giver vin og tapas til 3F-medlemmer, er det så særtilfælde - eller en del af et mønster?
Sagen om, at en erhvervsmand solgte PR til Aalborg Kommune for 100.000 kroner og bagefter støttede Socialdemokratiet med 50.000, gjorde Nordjyske-journalist Jacob Andersen nysgerrig på, hvem der får penge fra kommunens konto for erhvervssamarbejde.
Jacob Andersens første historie om, hvad Aalborg Kommunes erhvervskonto bliver brugt på, handlede om, at kommunen betalte for en velkomstreception for fagforbundet 3F's reception i Aalborg.
Sagen vakte også opsigt hos borgmesterens politikerkolleger, som fjernede hans mulighed for at bruge større beløb uden økonomiudvalgets godkendelse. *
Det afsluttede sagen for Aalborg Kommune, men ikke for Nordjyske-journalist Jacob Andersen.
Gad vide, hvad kommunens konto for Erhvervssamarbejde ellers er brugt til, tænkte han, søgte om aktindsigt * og gik på barselsorlov.
Han havde spurgt sig selv om, hvorfor Aalborg Kommune betalte hele 222.249 kroner til 3F's arrangement.
Samme år gav kommunen penge til fem andre receptioner, men slet ikke i samme størrelsesorden. Og det er velkendt, at der er tætte bånd mellem 3F og Socialdemokratiet, tænkte Jacob Andersen og bemærkede sig, at 3F-receptionen kun levede op til ét af fem af de kriterier, kommunen selv har sat for at støtte velkomstreceptioner.

Han fik udleveret papirer på de fem andre receptioner, men ikke 3F’s.
- Det er da mystisk, syntes han og bad chefen for Aalborg Event, Søren Thorst om en forklaring.
Han trak på skuldrene.
Aalborg Kommune godkender tilskud til receptioner på byens vegne med henvisning til nedenstående kriterier:
Kilde: Aalborg Events / Aalborg Kommune
- Vi skal kunne agere, sagde Søren Thorst, som ikke kunne se, at der var sket noget kritisabelt, selv om eksperter savnede dokumentation for, hvordan sagen var håndteret.
- Man kan altid finde en ekspert, som kan mene et eller andet. Hver gang vi foretager os noget i kommunen, så er det jo ikke ulovligt. Vi har holdt et arrangement, fået en faktura, og jeg kan ikke se, hvad der skulle være galt med det, sagde Søren Thorst.

Eventchefen sagde også, at han ikke havde orienteret borgmester Thomas Kastrup-Larsen om sagen.
- Vi er jo ansat til selv at træffe beslutninger, siger eventchefen, hvis afdeling ligger umiddelbart op ad borgmesterkontoret på rådhuset.
Thomas Kastrup-Larsen sagde lidt mindre bastant, at ”han ikke havde været inde over planlægningen”. Han afviste, at han havde fået valgkampsstøtte af 3F.
- Ikke noget som helst jeg skulle være vidende om i hvert fald, siger han.

Startskuddet til historierne om erhvervskontoen var, at Aalborg Kommune havde købt for 100.000 kroner markedsføring via firmaet 2E Group, som efterfølgende gav 50.000 kroner til Socialdemokratiet op til kommunalvalget, hvor borgmester Thomas Kastrup-Larsen var partiets spidskandidat.







Det var den, der satte Jacob Andersen i gang, men sagen vakte også opsigt hos borgmesterens politikerkolleger, som fjernede hans mulighed for at bruge større beløb uden økonomiudvalgets godkendelse.
Denne tekst vedtog kommunens økonomiudvalg efter Nybyggerne-sagen:
Økonomiudvalget finder borgmesterens og Borgmesterens Forvaltnings håndtering af sagen i 2016 og 2017 kritisabel. Der skal i alle sager om anvendelse af kommunale midler være et skriftligt beslutningsgrundlag om, hvilken ydelse der leveres, og journalføring af beslutningsgangen.
Grænsen for borgmesterens dispositionsmulighed på kontiene for erhvervssamarbejde og markedsføring af Aalborg Kommune gennem aftaler med eliteidrætsorganisationerne nedsættes til 50.000 kr. med efterfølgende opsamlende orienteringer af Økonomiudvalget om trufne dispositioner. Dette evalueres efter et halvt år.
Aalborg-politikerne var indstillet på, at slå en streg her, medmindre, der kom noget voldsomt frem.
Det var rådmand Jes Lundes ord, og ham der sagde:
- Der vil altid ske fejl i en organisation af Aalborg Kommunes størrelse. Og der er det vigtige, at man lærer af det, retter fejlene og så kommer videre.
Men det standsede ikke Jacob Andersen.
Gad vide, hvad kommunens konto for erhvervssamarbejde ellers er brugt til, tænkte han, søgte om aktindsigt og gik på barselsorlov.
Senere fik han set kontoudtogene igennem. Når der var et beløb, der undrede ham, stregede han det over med sin gule tusch, som krævede nærmere undersøgelse.

Jacob Andersen havde nu fået kollega Thomas Lee Christensen med på sagen, og de gik videre med kontoudtog og tusch.
Det fører til flere historier i Nordjyske, men selv om de ikke har været bragt endnu, så har Aalborg Event valgt på forhånd at redegøre politikerne om endnu en sag, som Jacob Andersen har søgt indsigt i.
- Det tyder på, at vi prikker et sted, der gør ondt, synes han.

Hvis denne sag lægger sig i forlængelse af andre sager og et mønster, kan det få konsekvenser for Socialdemokratiet og borgmesteren i Aalborg, fordi det langtsomt udhuler tilliden, slår Michael Baggesen Klitgaard fast.
- Jeg tror ikke, at det som enkeltsag vil få en konsekvens, men jeg tror, hvis det er en del af et mønster, kan det få det. Om tilliden bliver undergravet eller ej, er ikke så meget et resultat af enkelte sager, selvfølgelig afhængigt af, hvor voldsomme de er, men det er en langsom proces.
Og tillid er altgørende for et velfungerende (lokal)demokrati.
- Det er det, man i forskningen fremhæver som smøremidlet i et velfungerende demokrati. Det, at vi tror på hinanden, og at vi som borgere tror på politikerne, har en grundlæggende betydning for, om vi overhovedet finder det umagen værd at gå hen og afgive vores stemme, fortæller han.
Når politikerne vil have os til at ændre adfærd eller acceptere beslutninger, vi ikke er enige i, kommer det ikke af sig selv. Det gør vi, fordi vi har tillid til, at det er bedre at ændre adfærd end at lade være, eller fordi vi stoler på, at processerne omkring beslutningerne er legitime. Det vil vi ikke, hvis vi ikke har tilliden, og så begynder det at omsætte sig i en manglende tillid til systemet, og til hvorvidt demokratiet er en effektiv styreform.
Manglende tillid til systemet er en udvikling, der blandt andet ses i USA, hvor en gruppe af befolkningen grundlæggende ikke tror på, at valget af den nye præsident var retfærdigt og derfor underkender legitimiteten af de demokratiske processer. Udviklingen ses også med Brexit i Storbritannien og De Gule Veste i Frankrig.

Overordnet er tilliden til politikerne i Danmark høj, men i mange år var den faktisk lav, indtil udviklingen vendte ved valget i 2019.
Ved valgene i 2001 og 2005 lå tilliden i top, inden den for alvor begyndte at falde ved de efterfølgende valg og nåede bunden i 2015:
Jacob Andersen fortsætter ufortrødent med at holde øje med måden, pengene bliver brugt på i borgmesterforvaltningen.
Nybyggerne-sagen på 100.000 kroner fik konsekvenser for borgmesteren. Men er det konsekvenser nok? Det finder vi først ud af, når vi ved, hvor stort problemet i forvaltningen er.
Vi vil bede dig om en tjeneste: Vil du sende os dine tanker om vores måde at fortælle på - og om hvad vi kan forbedre?
Nordjyske giver dig overblik, forståelse og perspektiv på en ny måde.
Langagervej 1
9220 Aalborg Øst
Tlf. 99 35 35 35