Det var dét, vi fik solgt. Det var dét, politikerne lovede.

Men i virkeligheden sidder vi tilbage med et system, der ikke alene er uigennemsigtigt og teknokratisk – det er efterhånden også så absurd, at det burde komme med en indholdsadvarsel.

Jeg byder dig velkommen til Danmark 2025, hvor græsplæner er millioninvesteringer, fodboldbaner er parcelhusgrunde, og legepladser beskattes som ubebyggede erhvervsgrunde.

Og regningen? Den hænger boligejerne på.

Mange ord er skrevet om det nye ejendomsskattesystem. Du har sikkert hørt om de mange pilskæve foreløbige ejendomsvurderinger, der trodser enhver fatteevne.

Men vidste du, at boligejere, der bor i et område, hvor grundejerforeningen ejer fællesarealer, nu også skal til at betale grundskyld af de arealer?

Næsten alle fællesarealer rundt om i landets grundejerforeninger er hidtil blevet vurderet til 0 kroner, men det har den nye ejendomsvurderingslov lavet om på.

Og konsekvenserne begynder for alvor at åbenbare sig – til skræk og advarsel.

I Gistrup er en fodboldbane blevet kategoriseret som ’uudnyttede parcelhusgrunde’ og på den baggrund vurderet til 1,7 millioner kroner. Det koster grundejerforeningens medlemmer knap 46.000 kroner i skat.

I Ørslev skal beboere nu betale 22.000 kroner om året for et grønt område, de fik overdraget som en gave fra kommunen – men som staten nu beskatter som var det byggejord på Tuborg Havn.

Og i Præstø har en græseng, som der ikke kan bygges på, fået en vurdering, der nærmer sig en milliard kroner.

Det er ikke bare vanvittigt. Det er usagligt.

Vi er endt med et skattesystem, hvor man som almindelig boligejer ikke længere kan gennemskue, hvad man betaler for – eller hvorfor.

Hvor politikerne med en smart manøvre indfaser en ekstrabeskatning over mange år for at få den til at se uskyldig ud. Men skatten bedrager.

Regningen til boligejerne løber, ifølge revisionsfirmaet BDO, op i ”ikke ubetydelige beløb”.

Og den største provokation?

Det hele præsenteres stadig under overskriften: ”Langt de fleste boligejere får en skattelettelse.”

For mange af de boligejere og grundejerforeninger, der nu modtager regninger på tusindvis af kroner for jord, de hverken kan sælge, bygge på eller bruge, lyder det som hån.

Meget kan man mene om skattelogik og ensartede regler, men når støjvolde, vandhuller, fodboldbaner og salamanderoaser behandles som indbringende, skattepligtige grunde, er det ikke længere jura.

Så er det virkelighedsflugt – og en dyr en af slagsen.

Det her handler ikke om skat. Det handler om tillid. Og det er immervæk svært at bevare tilliden til et system, man ikke længere kan forstå, og som ingen rigtig vil stå på mål for.

Dette er en kommentar skrevet af Nordjyskes erhvervsredaktør, Peter Simonsen. Den udtrykker skribentens egen holdning.