Gynækologs overgreb: 34 kvinder har af egen drift henvendt sig - men politikere vil ikke dykke dybere ned i sagen

I denne uge er antallet af ofre for de seksuelle overgreb ellers blevet opjusteret. Overgrebene blev begået af en i dag afdød gynækolog over en periode på 25 år frem til omkring 1990. I alt har 34 nordjyske kvinder over den seneste tid henvendt sig for at fortælle om deres oplevelser - og samtidig har man hos den nuværende sygehusledelse en klar fornemmelse af, at der eksisterer et såkaldt mørketal af kvinder, der ikke har givet sig til kende.

Sagen har gjort stort indtryk på regionsrådsformand Mads Duedahl (V), der beskriver det som "en frygtelig sag":

- Det er et kæmpe svigt, der her er sket i den offentlige sektor. Hvis man oplever sådan noget fra en tillidsperson - som man til enhver tid burde kunne have blind tillid til - er det klart, at det vil forfølge én resten af livet i forhold til at have tillid til andre mennesker. Det kan jo nærmest ikke beskrives, hvor hårdt det må være at have det med i sin rygsæk. Så derfor er det også dybt, dybt, dybt beklageligt, at det her er sket, selv om det er længe siden. For det har jo helt klart ødelagt rigtigt meget for rigtigt mange mennesker, siger han.

Vil ikke åbne undersøgelse

De 34 kvinder, som der nu er kontakt til, har af egen drift henvendt sig til sygehuset i Hjørring. Det er sket over en periode på cirka tre måneder, og muligheden for at henvende sig blev åbnet, efter at Nordjyske første gang skrev om sagen. Ti af kvinderne har efterfølgende ønsket at få psykologhjælp.

Men trods de mange henvendelser og trods det faktum at en betragtelig andel af kvinderne tilsyneladende har brug for hjælp til at håndtere deres oplevelser, mener regionsrådsformanden ikke, at man skal åbne en decideret undersøgelse, for at identificere om flere kvinder har brug for hjælp:

- Det er et kæmpe svigt, der her er sket i den offentlige sektor. Hvis man oplever sådan noget fra en tillidsperson - som man til enhver tid burde kunne have blind tillid til - er det klart, at det vil forfølge én resten af livet i forhold til at have tillid til andre mennesker. Det kan jo nærmest ikke beskrives, hvor hårdt det må være at have det med i sin rygsæk. Så derfor er det også dybt, dybt, dybt beklageligt, at det her er sket, selv om det er længe siden. For det har jo helt klart ødelagt rigtigt meget for rigtigt mange mennesker, siger Mads Duedahl (V),formand for region Nordjylland. Arkivfoto: Martin Damgård

- Jeg har valgt at lytte rigtigt meget til, hvordan hospitalsledelsen synes, vi skal agere. Og selv om det er svært at finde et facit for, hvad der er den bedste løsning, mener jeg, at det her er en fornuftig måde at angribe det på. Altså at sikre man kan henvende sig anonymt. Og man kan få hjælp, hvis man har behov for det. For det er klart, at hvis man skulle til at åbne en undersøgelse, så ville der også være store komplikationer i det. Blandt andet det at man så skulle til at gå tilbage i journaler, der måske er over 50 år gamle. Ville man kunne gør det? Og man skulle også til at kontakte nogen, der måske slet ikke har lyst til at blive kontaktet af os, siger Mads Duedahl. 

Regionsrådsformanden hæfter sig ved, at kun 10 af de 34 kvinder har ønsket at få psykologhjælp.

- Der har jo været cirka 70 procent af de kvinder, der har henvendt sig til os, der ikke har ønsket at tage imod psykologhjælp, siger han og tilføjer:

- Folk har jo behandlet det her forskelligt. Og nogle er jo langt væk fra det, mens andre har fået så store ar på sjælen, at de har det med sig hver dag. Men vi må respektere, at folk vil behandles forskelligt. Det er altid svært at vurdere, hvad der er den bedste måde, men jeg synes egentlig, at vi har grebet det fornuftigt an.

- Vi skal ikke grave

Holdningen hos Mads Duedahl bakkes op fra flere andre regionsrådsmedlemmer.

- Jeg synes ikke, at vi skal grave for at finde mere frem. Men det er til gengæld virkelig vigtigt, at vi sender et klart signal om, at vi er klar til at hjælpe, hvis nogle har behov for det, siger eksempelvis Lene Linnemann (SF) - og hos Kristoffer Hjort Storm (DF) er holdningen den samme:

- Man skal ikke begynde at at kontakte folk, for jeg synes ikke, at vi skal rode op i noget, hvis folk er lykkedes med at klare det selv. Men man skal melde ud, at muligheden for at få hjælp står åben.

Enhedslistens Susanne Flydtkjær er på linje med de øvrige i forhold til at undlade at starte en generel undersøgelse. Hun overvejer dog lige nu, om man kan gøre yderligere fra politisk side for at hjælpe kvinderne - og hun mener helt generelt, at der fortsat bør være fokus på sagen.

- Der er nogle kvinder i den her sag, som har haft det rigtigt skidt, og når der bliver skrevet om sagen, kan man se, at så er der flere, der får mod til at få det frem - og måske få psykologhjælp, siger regionsrådsmedlemmet Susanne Flydtkjær (EL). Arkivfoto: Bente Poder

- Det er rigtigt vigtigt, at der eksempelvis bliver skrevet om det her, for det er med til at få nogle flere ofre frem. Der er nogle kvinder i den her sag, som har haft det rigtigt skidt, og når der bliver skrevet om sagen, kan man se, at så er der flere, der får mod til at få det frem - og måske få psykologhjælp, siger Susanne Flydtkjær og tilføjer:

- Åbenhed og oplysning er vejen frem i sådan nogle sager.

Sådan er holdningen også hos regionsrådsformanden:

- Heldigvis har mediernes opmærksomhed jo gjort, at folk har kontaktet os. Det er jeg rigtigt glad for, og jeg håber også, at den opmærksomhed vil gøre, at endnu flere står frem. Hvis nogle (eventuelle ofre, red.) går rundt og overvejer at henvende sig, så vil jeg helt klart anbefale dem at gøre det, fastslår Mads Duedahl.

Hvis man ønsker at henvende sig, kan det ske til Regionshospital Nordjylland.