Landbruget har igen vist sig at være et politisk slagsmål værd. Er danske landmænd i virkeligheden klimadukse, eller er der stadig lang vej? Her får du svar på, hvad der skal til for, at dansk landbrug kommer i topklasse.
Forstå, hvorfor Ellemann tager fejl: Vi er ikke de bedste, men sådan kan vi blive det
Forældre tager børnene med på landet den dag, de økologiske køer løber glade ud i friheden. Børnehaven tager på bondegårdsbesøg, og hjemme i sofaen kan man se "Frank & Kastaniegården" i flimmerkassen.
Kun få kommer inden for hos fødevareproducenterne, som er dem, der er afgørende for det klimaaftryk, dansk landbrug sætter, og landbruget står for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning.
Nogle siger, vi ligger i toppen, andre gør det modsatte. Hvad er sandheden i et land, der i hvert fald på ét punkt er på førstepladsen: Vi bor i verdens mest intensivt dyrkede land.
Koen tager imod på åbent landbrug. Arkiv: 24Nordjyske
Kampen om det grønne landbrug
"Vi producerer nogle af de grønneste fødevarer i verden". "Man producerer fødevarer mere klimabelastende i stort set alle andre egne af verden end Danmark".
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gentager budskabet i valgkampen, når emnet lander på landbrugets klimaansvar. Dansk landbrug er i toppen, når det kommer til at være grøn, fastslår han. Det synspunkt er han ikke alene om.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gøres klar til partilederdebatten 5. oktober 2022, der blev sendt fra Christiansborg i samarbejde mellem DR og TV 2. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Danske landmænd blev kaldt ”klimahelte” af Nye Borgerliges formand Pernille Vermund, som mener, landmændene skal producere og levere endnu flere fødevarer til hele verden, ligesom at fødevareminister Rasmus Prehn (S) sidste år fremlagde regeringens landbrugsudspil med ordene ”derfor skal vi holde fast i, når vi er så klimaeffektive på kødproduktionen, også at have det i mange år frem”.
Og der er ingen uenige. Både rød og blå blok er enige om, at landbruget skal omstilles og være grønnere, og Landbrug & Fødevarer har en ambition om, at erhvervet skal være klimaneutralt i 2050.
Men at dansk landbrug allerede nu skulle have overhalet langt de fleste lande indenom og være mere klimaeffektive, er der ikke meget, der tyder på.
Politikernes opløftende fortælling om landbruget kommer af tre undersøgelser, der alle er behæftet med stor usikkerhed, og som er svære at sammenligne, fordi de er baseret på forskellige metoder og når frem til forskellige resultater.
Den mest brugbare undersøgelse, foretaget af den amerikanske tænketank World Resources Institute og medfinansieret af Landbrug & Fødevarer, placerer Danmarks udledning på niveau med en række andre lande. Og det er rigtigt nok i den gode ende.
Virkeligheden, som vi tror, den ser ud: Dansk landbrug ligger foran andre lande, når det handler om at producere klimavenligt.
Virkeligheden, som den faktisk ser ud: Dansk landbrug ligger på niveau med lande som Holland, Tyskland, Polen og USA.
Landbruget er den branche, der inden for Danmarks grænser udleder flest drivhusgasser. Det er især landbrugets udledning af lattergas og metan, der bidrager til klimaforandringerne.
Danmark er et landbrugsland
Danmark er stadig et landbrugsland, hvor 60 procent af landet er optaget af landbruget. Heraf benyttes tre fjerdedele til at dyrke foder til dyr, og det er her, at landbruget gør sig sårbar for kritik - også fordi, der samtidig importeres masser af dyrefoder fra især Sydamerika.
Kritikken går på, at det klimamæssigt er helt galt, at landbruget får lov til fortsat at optage så store arealer i et lille land som Danmark, uden at det har ført til gennemgribende ændringer.
Det kan forklares ved, at selvom landbruget har mistet økonomisk betydning gennem de seneste 50 år, tillægges erhvervet stadig stor magtfaktor.
Og så handler debatten også om at finde en balance mellem hensynet til klimaet, arbejdspladser og økonomi.
Hver 15. danske arbejdsplads hænger sammen med produktionen af fødevarer, viser Landbrug & Fødevarers beregninger. Men i Nordjylland fylder landbruget og de tilknyttede erhverv langt mere i de fleste kommuner.
Debatten er rød-blå
Politikere taler om den grønne omstilling som en nødvendighed, men man er stærkt uenige i, hvad det må koste, og hvor slemt det står til. Et særpræg i landbrugsdebatten er, at den er rød-blå. Det er i de røde partier, man bekymrer sig særligt om landbrugets klimaaftryk, mens man i blå er opmærksomme på landbrugets økonomiske betydning.
Debatten er rød-blå
Politikere taler om den grønne omstilling som en nødvendighed, men man er stærkt uenige i, hvad det må koste, og hvor slemt det står til. Et særpræg i landbrugsdebatten er, at den er rød-blå. Det er i de røde partier, man bekymrer sig særligt om landbrugets klimaaftryk, mens man i blå er opmærksomme på landbrugets økonomiske betydning.
Hvordan bliver dansk landbrug mon bedst på klima?
Vi har spurgt Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og en ekspert om, hvad det skal til for, at dansk landbrug kan blive topklasse.
1
Søren Søndergaard, formand i Landbrug & Fødevarer
mener, at Dansk landbrug er i førerfeltet, når det kommer til en klimaeffektiv fødevareproduktion og stadig forbedrer sig - eksempelvis i investeringer i nye teknologier og klimainitiativer. Han advarer imod høj CO2-afgift, fordi det gør danske fødevarer dyrere og langsomt de udenlandske bedre.
- I landbruget udvikler vi vores produkter, og det giver god mening. Folk stopper jo ikke med at drikke mælk, bare fordi danske landmænd stopper produktionen. Derfor udvikler vi teknologier, som kan gøre produktionen mere klimaeffektiv. Eksempelvis pyrolyse, brug af biokul, produktion af grøn gødning, mere produktion af græsprotein og nye typer af foder til vores husdyr.
Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard. Pressefoto: Niels Hougaard
2
Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening
mener, at den meget intensive animalske produktion i Danmark er hovedudfordringen i forhold til den høje CO2-udledning fra landbruget.
– Derfor skal vi producere langt mere plantebaseret, og det er der store potentialer i, siger hun og peger på, at plantebaseret produktion, ifølge bl.a. landbrugets eget videnscenter SEGES, vil kunne skabe op til 27.000 nye jobs i mod 2030.
- Det vigtigste redskab til at få landbruget til at bidrage til at nå målet om 70 procents reduktion i CO2-udledningerne, er at indføre en CO2-skat, der vil få markedet selv til at drive udviklingen, og det er vigtigt, at man ser klimaomstillingen af landbruget som en kæmpe mulighed for udvikling.
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
3
Leder af Institut for Agroøkologi på Aahus Universitet Jørgen E. Olesen
vurderer, at omstillingen af dansk landbrug kræver store teknologiske og samfundsmæssige ændringer, og at det kan ske inden for kort tid er ikke sandsynligt.
- Grundlæggende kræver en bæredygtig udvikling, at landbrug og skovbrug fylder mindre på verdens landareal, og at produktionssystemerne forurener langt mindre end nu.
- Det kan kun løses ved, at Danmark udvikler nye produktionsmetoder og teknologier, der skruer op for produktiviteten med mindre belastning, reducerer spild og nedsætter arealer, der bruges til landbrug.
Der benyttes store arealer alene til landbrug i Danmark samt i udlandet, som når der ryddes skov i andre lande for at gøre plads til at producere soja, som danske landmænd fodrer med.
Institut for Agroøkologi ligger på Aarhus Universitets forskningscenter i Foulum. Pressefoto: Jørgen Weber
Det kan du selv gøre
Gennemsnitsdanskeren har et årligt aftryk på klimaet på 3 tons CO2-ækvivalenter fra madforbrug.
Og det handler blandt andet om, hvad vi spiser. Der er stor forskel på, hvor stor udledning de forskellige fødevarer har.
Så den gamle onkel-joke om, at du har lavet en aftale med kaninerne om, at du ikke spiser deres mad, hvis de lader din bøf være, er ikke ret sjov. Heller ikke klimamæssigt. Det er bare bedre at spise grønt.
Vi vil bede dig om en tjeneste: Vil du sende os dine tanker om vores måde at fortælle på - og om hvad vi kan forbedre?
Flere historier som denne
Nordjyske giver dig overblik, forståelse og perspektiv på en ny måde.
Langagervej 1
9220 Aalborg Øst
Tlf. 99 35 35 35