Region Nordjylland kendte til overgreb mod mindreårige - og fortalte ikke om dem

Nordjyske kan i dag bringe afsløringen, som tager afsæt i en sag om overgreb mod mindst 34 kvinder på sygehuset i Hjørring.

Det giver sagen helt nye perspektiver. For skønt udgangspunktet for sagen er af ældre dato, så har regionens nylige håndtering gjort den højaktuel at undersøge igen.

På den ene side har Region Nordjylland haft oplysninger om krænkelserne mod de mindreårige - og på den anden side også givet ofrene indtryk af, at sagen var afsluttet på grund af forældelsesfristen. 

Men ifølge en førende ekspert er det direkte forkert, når Region Nordjylland i sagen har konkluderet, at der er "ikke grundlag for at udbetale erstatning til berørte kvinder". 

Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, mener faktisk, at sagen kan ende i retten:

- Der er et politisk flertal for, at overgreb på mindreårige ikke skal forældes - så i 2018 indførte Folketinget nye regler på området. Og udviklingen er sidenhen klart gået i retning af, at man får erstatning i de her sager.

Frederik Waage henviser til flere andre lignende sager, som er blevet rejst og har udløst erstatning. Det er blandt andet "Godhavns-sagen" - hvor en gruppe anbragte drenge var udsat for overgreb.

Et andet eksempel er "Slagelse-sagen", hvor tre søstre blev misbrugt hos en plejefamilie. I det tilfælde burde Slagelse Kommune have opdaget og stoppet overgrebene - og derfor endte kommunen med at måtte betale erstatning til ofrene.

En lavine rullede

Sagen fra Hjørring tog sit afsæt, da Nordjyske i december 2021 kunne fortælle om en kvinde, der havde været udsat for en seksuel krænkelse på sygehuset i 1985. Overgrebet blev begået af en i dag afdød gynækolog. 

Kvindens fortælling fik en lavine til at rulle, og det viste sig snart, at gynækologen havde begået stribevis af overgreb i mindst to årtier frem mod 1990.

Nogle måneder senere havde 34 kvinder henvendt sig til Region Nordjylland med fortællinger om krænkende adfærd. Derudover stod det også klart, at der var et væsentligt mørketal – altså et antal ofre, som ikke ønskede at henvende sig til Region Nordjylland. Nogle af dem fortalte dog deres historier til Nordjyske.

Sagen om overgreb på sygehuset

• 21. december 2021: Nordjyske fortæller om en kvinde, der som 23-årig i 1985 på sygehuset i Hjørring var udsat for et seksuelt overgreb fra en i dag afdød gynækolog. På baggrund af sagen åbner ledelsen for sygehuset - der i dag hedder Regionshospital Nordjylland - en større undersøgelse. Man har på baggrund af kvindens forklaring en mistanke om, at der kan være flere ofre for lægens grænseoverskridende adfærd.
• 18. februar 2022: Efter to måneder har ikke mindre end 19 nordjyske kvinder henvendt sig. Alle beretter de om overgreb, som skulle være begået af den afdøde gynækolog. Episoderne har ifølge Regionshospital Nordjylland fundet sted i en periode fra 1970'erne og frem til slutningen af 1980'erne. Ud af de 19 kvinder har 9 valgt at begynde på et psykologforløb for at få hjælp til at håndtere deres oplevelser. Samtidig virker det ifølge den lægefaglige direktør Søren Hjortshøj sandsynligt, at der formentlig er en del ofre, som ikke har henvendt sig.
• 20. februar 2022: Nordjyske bringer en historie med en af de kvinder, der har valgt at lade være med at henvende sig til sygehuset. Hun tilhører altså det såkaldte mørketal. Hun kan fortælle om et seksuelt overgreb i 1965 - hvilket dermed strækker beretningerne om overgreb ud over en periode på nu 25 år. Stort set samtidig bringes en historie om en tidligere ansat på sygehuset i Hjørring. Hun fortæller, at det var velkendt på sygehuset, at den afdøde gynækolog begik overgreb på kvindelige patienter. "Alle vidste det, og alle talte om det", fortæller hun.
• 22. februar 2022: Endnu en kvinde fortæller om et overgreb. Hun oplevede, at hendes ønske om at få et barn blev brugt som pression. Samtidig giver hendes fortælling indtryk af, at det vidt og bredt indenfor sundhedsvæsenet har været kendt, at den i dag afdøde gynækolog stod bag krænkelser af sine patienter.
• 26. februar 2022: Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, forklarer i Nordjyske, hvorfor det har været så svært for kvinderne at stå frem - og siger samtidig også, at når en enkelt kvinde gør det, kan det komme til at virke som en lavine. Han fastslår ligeledes, at det af hensyn til kvinderne er vigtigt, at sagerne kommer frem - for flere af dem kan have brug for professionel hjælp.
• 27. februar 2022: I forbindelse med afdækningen af overgrebene har det været tydeligt, at folk er meget delte. På den ene side er der mange, der mener, at de gamle sager skal glemmes - og på den anden side er der en mindst ligeså stor gruppe, der mener sagerne skal frem. Ifølge antropologen og kønsforskeren Christian Groes skyldes det, at seksuelle overgreb er ramt af et såkaldt dobbelt-tabu. Samtidig er det for mange sværere at forestille sig at være udsat for et seksuelt overgreb - end det er at identificere sig med at være i familie med den afdøde gynækolog.
• 23. marts 2022: Yderligere 15 kvinder har meldt sig med fortællinger om seksuelle overgreb. Sammenlagt er der nu kommet henvendelser fra 34 kvinder i sagen.
• 25. marts 2022: Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) kalder sagen for "et kæmpe svigt" i den offentlige sektor - og fastslår, at det er "dybt, dybt, dybt beklageligt". Både han og flere andre politikere i regionsrådet mener dog, at det vil være for kompliceret at finde frem til flere ofre. Derfor vil politikerne ikke dykke dybere ned i sagen. Det bliver dog fastslået, at eventuelle ofre fortsat er velkomne til at henvende sig til Region Nordjylland.
• April 2022: Region Nordjylland laver rapporten "Krænkelsessag fra Gynækologisk Afdeling", der gør status på sagen.

Rapport pakkede sagen pænt ind

Det lignede en afslutning på sagen, da Region Nordjylland i april 2022 forfattede rapporten "Krænkelsessag i Gynækologisk Afdeling".

I rapporten tages afstand fra gynækologens gerninger:

"Den pågældende læges adfærd og undersøgelsesmæssige tilgang vurderes ikke at have været forenelig med god lægefaglig og etisk standard, hverken med nutidens eller samtidens øjne. Hospitalet tager skarpt afstand fra en sådan praksis og beklager dybt de oplevelser og gener, som kvinderne har oplevet".

Men en væsentlig konklusion i rapporten er det også, at sagerne anses som forældede:

"Ifølge juridisk vurdering er der ikke grundlag for at udbetale erstatning til berørte kvinder".

I rapporten oplyses intet om de mindreårige ofre, så på den måde er sagen på det her tidspunkt begravet. 

Én henvendelse, der ændrede alt

Og sagen var nok også forblevet i fortiden - med mindre en 63-årig kvinde havde henvendt sig.

"Jeg er én af dem, som blev krænket", skrev hun i en mail til Nordjyske i den første del af 2023.

Hendes sag var så markant anderledes, at den gav grund til at vende tilbage til Region Nordjyllands rapport fra det foregående år.

For kvinden gav udtryk for, at hun var udsat for en seksuel krænkelse, mens hun var mindreårig - og som nævnt er forældelsesfristen dermed ikke nødvendigvis gældende.

Tidligere i forløbet beskrev Nordjyske i en artikel, hvordan en anden kvinde var udsat for et overgreb som mindreårig. Men - i modsætning til den 63-årige - var hun en del af mørketallet, der aldrig henvendte sig til Region Nordjylland.

Region kendte til mindreårige ofre

Med den nye henvendelse stod det klart, at flere mindreårige formentlig var krænket - og meget tydede på, at Region Nordjylland havde kendskab til det. På den baggrund bliver Region Nordjylland i en mail spurgt om følgende:

"I hvor mange tilfælde har kvinderne fortalt om krænkelser, der er begået mod dem, inden de blev 18 år?"

Svaret fra Region Nordjyllands presseafdeling kommer 17. maj 2023:

"Vi kan ikke oplyse det præcise tal, da det dermed vil være personhenførbart, men vi kan oplyse, at der var enkelte patienter, som var under 18 år".

Så selvom det ikke blev oplyst i rapporten, så vidste regionen altså, at der var "enkelte" mindreårige ofre.

At man ikke vil afsløre antallet af ofre, undrer Sten Bønsing, professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan afvise at oplyse et præcist antal, fordi at det skulle være personhenførbart. Hvordan i himlens navn skulle man på nogen måde kunne gætte, hvem der gemte sig bag tallene? Det er mildest talt en mærkelig argumentation, siger Sten Bønsing.

Var overgrebene kendte?

I sagen er det afgørende, om nogen vidste, at overgrebene fandt sted.

- Det er væsentligt, fordi regionen vil blive gjort erstatningsansvarlig, hvis der er tale om såkaldte "undladelseshandlinger". For man skulle jo have reageret, hvis der i systemet var viden om, at der var overgreb, siger forvaltningsretsekspert Frederik Waage.

Regionen har tidligere forklaret, at der ikke var indrapporteret krænkende adfærd. Men samtidig har man også erkendt, at der nok var en form for "tavs viden" om overgrebene.

En tidligere sygeplejerskeelev, Kirsten Simonsen, var dog mere ligefrem, da hun i en artikel sagde sådan her:

- Det passer ikke, hvis man påstår, at der ikke var kendskab til det. Alle vidste det, og alle talte om det, forklarede hun.

Det forsvundne referat

I regionens rapport omtales et referat fra en gruppesamtale med personale, der har været på sygehuset samtidig med den afdøde gynækolog. Referatet er sendt til juridisk vurdering.

I første omgang afviser Region Nordjylland at give adgang til det interne dokument. Men da Nordjyske opponerer, kommer et opsigtsvækkende svar fra Region Nordjylland:

"Jeg har forhørt mig hos de relevante parter, og dem som har adgang til sagen. Der forefindes ikke et referat".

I mere end et halvt år fastholder regionens juridiske afdeling, at der ikke findes et referat. Men da Region Nordjylland til sidst bliver bedt om en udtalelse til brug for en artikel, kommer der i starten af 2024 et andet svar:

"Efter en minutiøs gennemgang af samtlige akter vedrørende sagen, kan jeg konstatere, at der er tilgået en tilbagemelding til juridisk kontor den 3. februar 2022, som har karakter af et referat".

Ifølge den juridiske afdeling må referatet dog holdes internt "for at sikre, at personalet kan videregive sådanne oplysninger til hinanden og ledelsen i fuld fortrolighed".

Professor Frederik Waage mener, der er grund til at sætte forløbet under kritisk lup.

- Det her er jo ikke godt. Nu har Nordjyske jo været ihærdige nok til at holde fast i det her, men Ombudsmanden ville formentlig også kritisere det her forløb. Man burde kunne udlevere det her referat - og som minimum i en anonymiseret form, fastslår han.

Ekspert: Et mærkeligt forløb

Forvaltningsretseksperten Sten Bønsing hæfter sig ved, at offentlighedsloven indeholder en undtagelse, der kan give adgang til netop interne notater.

- Det er svært at vurdere, om afvisningen er i orden. Men med den måde, som sagen her er kørt på, så er jeg simpelthen i tvivl om, hvorvidt regionen har helt styr på aktindsigtsreglerne, siger Sten Bønsing, der desuden undrer sig over det forsvundne referat:

- Det er et meget mærkeligt forløb, og i sig selv er det et problem, at regionen ikke kan bestemme sig for, om de har et referat eller ej. Det er selvfølgelig svært at vide, om det er fordi, at de ikke har styr på deres ting – eller om der ligger andre ting bag, siger han og tilføjer:

- Men jeg kan da i hvert fald sagtens forstå, hvis nogen skulle få den tanke, at der her er noget, som regionen ikke vil dele med offentligheden.

Hvorfor fortalte region ikke om mindreårige?

Det store spørgsmål er dog stadig krænkelserne mod mindreårige. Om dem har Region Nordjylland fået disse tre spørgsmål: 

- I er jo klar over, at der har været ofre, som på tidspunktet for krænkelserne var mindreårige – og dermed er der som bekendt ikke en forældelsesfrist på de pågældende sager. Hvorfor har I så alligevel vurderet i jeres rapport ”Krænkelsessag i Gynækologisk Afdeling”, at der er ”ikke grundlag for at udbetale erstatning til berørte kvinder”?

- Hvorfor har I ikke i forbindelse med jeres rapport oplyst, at I havde kendskab til, at også mindreårige var blevet krænket?

- Hvis nogle af dem, der var mindreårige på krænkelsestidspunktet, henvender sig igen, mener I så, at det kan komme på tale at udbetale en erstatning?

16. februar 2024 sender den juridiske afdeling hos Region Nordjylland et meget kortfattet svar:

"Til dine sidste tre spørgsmål om mindreårige, har hospitalsledelsen denne kommentar: I 2022 havde Regionshospital Nordjylland en tæt opfølgning med både patienter og personale om sagen. På den baggrund har hospitalet ikke yderligere kommentarer".

Ekspert undrer sig over region

På baggrund af forløbet undrer professor Frederik Waage sig dybt over det, han beskriver som "hemmelighedskræmmeri" fra regionen.

- Det er jo blevet sådan, at næsten hver gang man i det offentlige er i nærheden af noget, der kan risikere at påføre et erstatningskrav, så er man meget forsigtig. Men modviljen til sagsoplysning overrasker mig alligevel her. 

- I en regions budget vil det betyde så godt som ingenting, og derfor kan jeg ikke forstå, at man foretager de her krumspring. For så mange ofre kan der vel heller ikke være tale om, siger Frederik Waage og tilføjer:

- Sagt lidt dramatisk har regionen været med til at grave sin egen grav i den her sag. Og jeg kan ikke se anden grund, end at det handler om erstatningen.

I modsætning til, hvad der tidligere har været oplyst, så kan der nu på papiret være en mulighed for, at de berørte kvinder kan forfølge sagen.

- Retspraksis taler sådan set for, at den her sag kan ende med at blive rejst. Og hvis jeg var advokat for de her ofre, så ville jeg formentlig gå efter det. Det vil være ret oplagt, at den her sag kan bevises, siger Frederik Waage.

Region: - Vi har ikke samme opfattelse

Nordjyske har sendt denne artikel til gennemsyn hos Region Nordjylland. Herfra ønsker man ikke at stille op til interview, men man har sendt en skriftlige meddelelse:

”Vi har ikke samme opfattelse af sagsforløbet vedrørende aktindsigten. Vi tilbageholder ikke unødigt oplysninger fra regionens side. Til gengæld er vi enige i, at sagsbehandlingen vedrørende aktindsigten kunne have været håndteret mere hensigtsmæssigt både fra regionens og fra Nordjyskes side. Det ændrer imidlertid ikke ved vores afgørelse vedrørende omfanget af aktindsigt. Vi afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Da sagen blev belyst i forbindelse med rapporten, vurderede man, at der ikke var grundlag for at vejlede om eventuelle erstatningsmuligheder. Når der opstår fornyet interesse for spørgsmålet, så er vi selvfølgelig opmærksomme på, om der er forhold, som skal vurderes anderledes.

Vi har ikke yderligere kommentarer”.

Har du oplevet krænkelse?

• Hvis du - eller nogen, du kender - har været udsat for en seksuel krænkelse på sygehuset i Hjørring i den pågældende periode, så er det fortsat muligt at henvende sig til Region Nordjylland. Regionen har tidligere tilbudt ti psykologsamtaler til de berørte kvinder.
• Du kan naturligvis også helt anonymt kontakte Nordjyske, hvis du vil fortælle om din oplevelse - eller eventuelt spørge ind til dine muligheder. Det kan du gøre på ctk@dnmh.dk.