De mindreårige ofre var skjult: Nu kræver politikere en grundig forklaring

- Det her ser virkelig ikke heldigt ud, så jeg har bedt om, at vi får en redegørelse på næste forretningsudvalgsmøde, siger regionsrådsmedlemmet Lene Linnemann (SF).

Og hun er ikke alene med det synspunkt.

Den politiske reaktion er kommet på baggrund af en historie, som Nordjyske kunne bringe søndag. 

I en sag om seksuelle krænkelser mod mindst 34 kvinder på sygehuset i Hjørring har det vist sig, at administrationen i Region Nordjylland ikke har fortalt alt, hvad den vidste.

Region Nordjylland har nemlig - uden at fortælle om det - haft kendskab til, at der var mindreårige ofre blandt kvinderne, der blev udsat for overgreb. 

Overgrebene blev begået af en i dag afdød gynækolog over længere årrække frem mod 1990. På den baggrund gav Region Nordjylland ofrene indtryk af, at sagerne var forældede. Men i og med at nogle af ofrene var mindreårige, så er forældelsen ikke nødvendigvis gældende - og dermed har ofrene mulighed for at søge erstatning.

- Voldsomt problematisk

Malene Busk (S) er også blandt de politikere, der er trætte af, at Region Nordjylland har haft kendskab til krænkelser af mindreårige uden at fortælle om det.

- Der skal være åbenhed omkring tingene, og det gælder helt generelt. Så hvis der har været en lukkethed og tavshedskultur gældende her, så synes jeg, det er voldsomt problematisk. Man burde fortælle offentligheden om det, hvis det her har fundet sted, fastslår Malene Busk, der også ønsker en redegørelse omkring forløbet.

Hun er desuden kritisk overfor, at Region Nordjylland har oplyst til ofrene, at sagerne er forældede.

- Hvis man fortæller noget, som faktisk ikke er korrekt, så er det simpelthen ikke i orden.

Er det vildledning?

 - Hvis vi har sagt, at sagerne er forældede, og det ikke er tilfældet - ja, så er det det vel en vildledning. Vi må ikke give urigtige oplysninger til vores borgere. Det er simpelthen ikke okay, fastslår Malene Busk.

Lene Linnemann (SF) supplerer:

- Det lyder meget mærkeligt, at nogen skulle ønske at skjule sådan nogle oplysninger. Jeg har i hvert fald hidtil troet, at den her sag har været kørt, som den skulle, siger hun og tilføjer:

- Men det her giver jo anledning til, at vi skal have fundet ud af, hvad der er op og ned i det her. Er det på grund af uvidenhed? Eller er der måske en anden forklaring, spørger Lene Linnemann.

Erstatning er mulig

Et af ofrene - en 63-årig nordjysk kvinde - har fortalt til Nordjyske, hvor store konsekvenser de seksuelle krænkelser har haft for hendes efterfølgende liv. Den 63-årige gav i samme ombæring udtryk for, at hun med de nye oplysninger har tænkt sig at forfølge sagen.

- Jeg føler ikke, at der er nogen, der har taget ordentligt ansvar for det her, og jeg har simpelthen brug for, at der bliver sat et ordentligt punktum, hvis jeg nogensinde skal kunne finde fred med det, der er sket, sagde hun blandt andet om sin motivation for eventuelt at rejse en sag.

I det politiske landskab er der nu opbakning til eventuelt at give erstatning til de ofre, der måtte være berettiget til det.

- Det er jo noget, man kan bære med sig videre, hvis man har været udsat for overgreb eller krænkelser. Det kan påvirke hele ens liv, og det er bare ikke okay. Det skal vi tage alvorligt. Og hvis vi har ansvaret for noget, så må vi også tage det på os. Hvis nogen har ret til erstatning, så må vi tage det på os, siger Malene Busk.

Duedahl: - Det er nye oplysninger

I forbindelse med sagen har Nordjyske gennem mere end en uge forsøgt at få et interview med regionsrådsformand Mads Duedahl (V). Hidtil har det fra regionens presseenhed været oplyst, at han ikke ønskede at lade sig interviewe om sagen.

Men efter at de seneste artikler er blevet offentliggjort, så er det lykkedes at få regionsrådsformanden til at udtale sig. Og også herfra tages der ansvar for sagen.

- Hvis der er mennesker, der har krav på at få en erstatning, så skal de selvfølgelig have det. Længere er den ikke. Og skulle der være lavet sagsbehandlingsfejl, så skal vi selvfølgelig også rette op på det, siger Mads Duedahl og tilføjer:

- Jeg har ikke haft tid til at få en orientering fra min administration endnu, men en orientering vil blive forelagt på næste forretningsudvalgsmøde, og jeg ved, at der er flere andre forretningsudvalgsmedlemmer, der efterspørger det ovenpå den her sag. For det er nye oplysninger, der nu er tilgået os”.

Så er det korrekt forstået, at I politikere ikke har fået oplysningerne om, at der var krænkelser mod mindreårige?

- Vi var orienteret om en sag, som i sagens natur er gammel, men derfor skal man alligevel behandle den seriøst, for den er meget alvorlig. Men vi har ikke på noget tidspunkt været så langt nede i sagen, at vi har diskuteret, hvad det er for en alderskategori, nogle af de her kvinder har tilhørt. Så derfor er det nye oplysninger, der nu er tilgået os.

Hvad synes du om, at man har haft kendskab til krænkelser af mindreårige – uden at fortælle om det?

- Jamen, jeg har brug for en redegørelse på alt det her, inden jeg forholder mig yderligere til sagen. Men er der begået fejl, så skal vi have styr på det - og sørge for at de folk, der har ret til erstatning, får det.

Hvad mener du om, at man har oplyst til ofrene, at sagerne er forældede – når det tilsyneladende ikke har været tilfældet?

- Det er svært for mig at sige mere, inden jeg får redegørelsen på forretningsudvalgsmødet 8. april. I en sag som den her er det vigtigt, at vi virkelig kommer i dybden, inden jeg udtaler mig mere.

Sagen om overgreb på sygehuset

• 21. december 2021: Nordjyske fortæller om en kvinde, der som 23-årig i 1985 på sygehuset i Hjørring var udsat for et seksuelt overgreb fra en i dag afdød gynækolog. På baggrund af sagen åbner ledelsen for sygehuset - der i dag hedder Regionshospital Nordjylland - en større undersøgelse. Man har på baggrund af kvindens forklaring en mistanke om, at der kan være flere ofre for lægens grænseoverskridende adfærd.
• 18. februar 2022: Efter to måneder har ikke mindre end 19 nordjyske kvinder henvendt sig. Alle beretter de om overgreb, som skulle være begået af den afdøde gynækolog. Episoderne har ifølge Regionshospital Nordjylland fundet sted i en periode fra 1970'erne og frem til slutningen af 1980'erne. Ud af de 19 kvinder har 9 valgt at begynde på et psykologforløb for at få hjælp til at håndtere deres oplevelser. Samtidig virker det ifølge den lægefaglige direktør Søren Hjortshøj sandsynligt, at der formentlig er en del ofre, som ikke har henvendt sig.
• 20. februar 2022: Nordjyske bringer en historie med en af de kvinder, der har valgt at lade være med at henvende sig til sygehuset. Hun tilhører altså det såkaldte mørketal. Hun kan fortælle om et seksuelt overgreb i 1965 - hvilket dermed strækker beretningerne om overgreb ud over en periode på nu 25 år. Stort set samtidig bringes en historie om en tidligere ansat på sygehuset i Hjørring. Hun fortæller, at det var velkendt på sygehuset, at den afdøde gynækolog begik overgreb på kvindelige patienter. "Alle vidste det, og alle talte om det", fortæller hun.
• 22. februar 2022: Endnu en kvinde fortæller om et overgreb. Hun oplevede, at hendes ønske om at få et barn blev brugt som pression. Samtidig giver hendes fortælling indtryk af, at det vidt og bredt indenfor sundhedsvæsenet har været kendt, at den i dag afdøde gynækolog stod bag krænkelser af sine patienter.
• 26. februar 2022: Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, forklarer i Nordjyske, hvorfor det har været så svært for kvinderne at stå frem - og siger samtidig også, at når en enkelt kvinde gør det, kan det komme til at virke som en lavine. Han fastslår ligeledes, at det af hensyn til kvinderne er vigtigt, at sagerne kommer frem - for flere af dem kan have brug for professionel hjælp.
• 27. februar 2022: I forbindelse med afdækningen af overgrebene har det været tydeligt, at folk er meget delte. På den ene side er der mange, der mener, at de gamle sager skal glemmes - og på den anden side er der en mindst ligeså stor gruppe, der mener sagerne skal frem. Ifølge antropologen og kønsforskeren Christian Groes skyldes det, at seksuelle overgreb er ramt af et såkaldt dobbelt-tabu. Samtidig er det for mange sværere at forestille sig at være udsat for et seksuelt overgreb - end det er at identificere sig med at være i familie med den afdøde gynækolog.
• 23. marts 2022: Yderligere 15 kvinder har meldt sig med fortællinger om seksuelle overgreb. Sammenlagt er der nu kommet henvendelser fra 34 kvinder i sagen.
• 25. marts 2022: Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) kalder sagen for "et kæmpe svigt" i den offentlige sektor - og fastslår, at det er "dybt, dybt, dybt beklageligt". Både han og flere andre politikere i regionsrådet mener dog, at det vil være for kompliceret at finde frem til flere ofre. Derfor vil politikerne ikke dykke dybere ned i sagen. Det bliver dog fastslået, at eventuelle ofre fortsat er velkomne til at henvende sig til Region Nordjylland.
• April 2022: Region Nordjylland laver rapporten "Krænkelsessag fra Gynækologisk Afdeling", der gør status på sagen.
• 17. marts 2024: Nordjyske afslører i en artikel, at Region Nordjylland har haft kendskab til, at nogle af ofrene var mindreårige - uden at regionen har fortalt om det. Samtidig har Region Nordjylland givet indtryk af, at sagerne var forældede, hvilket heller ikke er tilfældet. To førende eksperter undrer sig over den måde, Region Nordjylland har optrådt på - og samtidig mener en af professorerne, at sagen faktisk kan føres i retten, så kvinderne kan få erstatning.
• 18. marts 2024: En 63-årig kvinde fortæller, at hun nu har tænkt sig at forfølge sagen.