Nu åbnes der for erstatning i nordjysk sag om overgreb mod piger

Kvinderne kan nu komme i betragtning til at få en erstatning - selv om Region Nordjylland gennem de seneste år har oplyst det præcis modsatte.

- Jeg er da ærgerlig, hvis der sidder nogle kvinder derude, der ikke føler, at de er blevet vejledt, som de burde være, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Men på et møde i Region Nordjyllands forretningsudvalg er det netop besluttet at genvurdere sagerne for de kvinder, der var mindreårige, da de blev udsat for overgreb. Og det kan altså eventuelt udløse erstatninger. Det oplyser Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

En stor sag blev oprullet

Sagen fra Hjørring tog sit afsæt, da Nordjyske i december 2021 kunne fortælle om en kvinde, der havde været udsat for en seksuel krænkelse på sygehuset i 1985. Overgrebet blev begået af en i dag afdød gynækolog.

Kvindens fortælling fik flere til at melde sig. Og det viste sig snart, at gynækologen havde begået overgreb mod i hvert fald 34 kvinder i mindst to årtier frem mod 1990.

Sagen om overgreb på sygehuset

• 21. december 2021: Nordjyske fortæller om en kvinde, der som 23-årig i 1985 på sygehuset i Hjørring var udsat for et seksuelt overgreb fra en i dag afdød gynækolog. På baggrund af sagen åbner ledelsen for sygehuset - der i dag hedder Regionshospital Nordjylland - en større undersøgelse. Man har på baggrund af kvindens forklaring en mistanke om, at der kan være flere ofre for lægens grænseoverskridende adfærd.
• 18. februar 2022: Efter to måneder har ikke mindre end 19 nordjyske kvinder henvendt sig. Alle beretter de om overgreb, som skulle være begået af den afdøde gynækolog. Episoderne har ifølge Regionshospital Nordjylland fundet sted i en periode fra 1970'erne og frem til slutningen af 1980'erne. Ud af de 19 kvinder har 9 valgt at begynde på et psykologforløb for at få hjælp til at håndtere deres oplevelser. Samtidig virker det ifølge den lægefaglige direktør Søren Hjortshøj sandsynligt, at der formentlig er en del ofre, som ikke har henvendt sig.
• 20. februar 2022: Nordjyske bringer en historie med en af de kvinder, der har valgt at lade være med at henvende sig til sygehuset. Hun tilhører altså det såkaldte mørketal. Hun kan fortælle om et seksuelt overgreb i 1965 - hvilket dermed strækker beretningerne om overgreb ud over en periode på nu 25 år. Stort set samtidig bringes en historie om en tidligere ansat på sygehuset i Hjørring. Hun fortæller, at det var velkendt på sygehuset, at den afdøde gynækolog begik overgreb på kvindelige patienter. "Alle vidste det, og alle talte om det", fortæller hun.
• 22. februar 2022: Endnu en kvinde fortæller om et overgreb. Hun oplevede, at hendes ønske om at få et barn blev brugt som pression. Samtidig giver hendes fortælling indtryk af, at det vidt og bredt indenfor sundhedsvæsenet har været kendt, at den i dag afdøde gynækolog stod bag krænkelser af sine patienter.
• 26. februar 2022: Ask Elklit, professor i klinisk psykologi, forklarer i Nordjyske, hvorfor det har været så svært for kvinderne at stå frem - og siger samtidig også, at når en enkelt kvinde gør det, kan det komme til at virke som en lavine. Han fastslår ligeledes, at det af hensyn til kvinderne er vigtigt, at sagerne kommer frem - for flere af dem kan have brug for professionel hjælp.
• 27. februar 2022: I forbindelse med afdækningen af overgrebene har det været tydeligt, at folk er meget delte. På den ene side er der mange, der mener, at de gamle sager skal glemmes - og på den anden side er der en mindst ligeså stor gruppe, der mener sagerne skal frem. Ifølge antropologen og kønsforskeren Christian Groes skyldes det, at seksuelle overgreb er ramt af et såkaldt dobbelt-tabu. Samtidig er det for mange sværere at forestille sig at være udsat for et seksuelt overgreb - end det er at identificere sig med at være i familie med den afdøde gynækolog.
• 23. marts 2022: Yderligere 15 kvinder har meldt sig med fortællinger om seksuelle overgreb. Sammenlagt er der nu kommet henvendelser fra 34 kvinder i sagen.
• 25. marts 2022: Regionsrådsformand Mads Duedahl (V) kalder sagen for "et kæmpe svigt" i den offentlige sektor - og fastslår, at det er "dybt, dybt, dybt beklageligt". Både han og flere andre politikere i regionsrådet mener dog, at det vil være for kompliceret at finde frem til flere ofre. Derfor vil politikerne ikke dykke dybere ned i sagen. Det bliver dog fastslået, at eventuelle ofre fortsat er velkomne til at henvende sig til Region Nordjylland.
• April 2022: Region Nordjylland laver rapporten "Krænkelsessag fra Gynækologisk Afdeling", der gør status på sagen.
• 17. marts 2024: Nordjyske afslører i en artikel, at Region Nordjylland har haft kendskab til, at nogle af ofrene var mindreårige - uden at regionen har fortalt om det. Samtidig har Region Nordjylland givet indtryk af, at sagerne var forældede, hvilket heller ikke er tilfældet. To førende eksperter undrer sig over den måde, Region Nordjylland har optrådt på - og samtidig mener en af professorerne, at sagen faktisk kan føres i retten, så kvinderne kan få erstatning.
• 18. marts 2024: En 63-årig kvinde fortæller, at hun nu har tænkt sig at forfølge sagen. 
• 19. marts 2024: Flere regionsrådspolitikere beder om en redegørelse om sagen.

 

På bagkant af forløbet oplyste Region Nordjylland dog til kvinderne, at deres sager var forældede. 

Men Region Nordjylland oplyste ikke, at man havde kendskab til, at nogle af ofrene var mindreårige. Og netop det faktum er afgørende. Det betyder nemlig, at så er forældelsesfristen ikke nødvendigvis gældende.

På den baggrund fik Region Nordjyllands juridiske vurdering kritik fra to af landets førende eksperter i forvaltningsret. Blandt andet sagde Frederik Waage - professor ved Juridisk Institut Syddansk Universitet - sådan her:

- Retspraksis taler sådan set for, at den her sag kan ende med at blive rejst. Og hvis jeg var advokat for de her ofre, så ville jeg formentlig gå efter det. Det vil være ret oplagt, at den her sag kan bevises.

En ny vurdering

På baggrund af det ovennævnte har Region Nordjyllands forretningsudvalg krævet en redegørelse fra administrationen - og det har altså nu ført til, at man åbner døren for eventuelle erstatninger til de mindreårige ofre. 

- Der er tale om meget tragiske hændelser, hvor der er kvinder, der er blevet krænket på det groveste. Og det skal vi tage meget seriøst, forklarer Mads Duedahl - og tilføjer, at det er meget komplekst juridisk stof.

- Men når der nu er kommet nye oplysninger frem , så må vi politikere gå ind og være med til - sammen med administrationen - at finde den bedste vej igennem det her.

Tvivl om konklusion

I forretningsudvalget sidder også Malene Busk (S). Hun er træt af, at det blandt andet i en officiel rapport blev konkluderet, at kvinderne ikke kunne få erstatning.

- Man skulle nok have været påpasselig med at konkludere det så skråsikkert, for der er jo alligevel forskellige muligheder. Men jeg synes, det er fint, at vi nu kan få nogle konkrete sager på bordet, som der så kan vurderes, siger Malene Busk.

Mads Duedahl er også ærgerlig over den skråsikre konklusion i rapporten. Men han undskylder dog i nogen grad sin administration

- Vi har haft meget fokus på, at de kvinder, der måtte sidde med ar på sjælen, kunne få psykologisk bistand hurtigst muligt. Vi lavede blandt andet en åben linje og tilbød hjælp til alle, der måtte efterspørge det, siger han og tilføjer:

- Og i den forbindelse har man måske haft en form for "blind spot" omkring, at forældelsesfristen for mindreårige måske kunne udfordres, hvilket jo betyder, at nogen måske alligevel har ret til erstatning. Vores juristers vurdering har været, at det ikke var sandsynligt, at de kunne få erstatning - men det er meget kompleks jura, hvor der ikke kan gives et sikkert ja eller nej.

- Men jeg vil gerne understrege, at vi ikke har nogen grund til at holde noget tilbage, hvis der er nogen, der har ret til erstatning.

Ekstern vurdering

Politikerne i regionens forretningsudvalg har i øvrigt besluttet, at hvis kvinder nu henvender sig med henblik på en erstatning, så skal de konkrete sager vurderes udenfor Region Nordjyllands juridiske afdeling.

- Vi vil gerne have en ekstern advokatvurdering, fastslår Mads Duedahl.

- Det er vigtigt for os, at vi ikke som region skal stå og vurdere os selv. Alle skal have en følelse af, at det er en fair proces, hvor vi ikke holder noget skjult. Og derfor vil det være mest fordelagtigt med en ekstern advokatvurdering.

Vil have alt på bordet

Mads Duedahl og politikerne i forretningsudvalget opfordrer nu i den førnævnte pressemeddelelse alle eventuelle ofre til at henvende sig.

I pressemeddelelsen kan man blandt andet læse, at "det gælder både kvinder, som tidligere har rettet henvendelse til regionen og kvinder, som ikke har været i kontakt med os i forbindelse med sagen. Det gælder selvfølgelig også kvinder, som måtte have følt sig afvist".

Ifølge Mads Duedahl er det vigtigt at få alle relevante sager på bordet.

- Det er jo ikke rart at sidde midt i en sag, hvor der hele tiden dukker nye oplysninger op - og hvor vi måske har lavet forkerte vurderinger af, hvem der har ret til erstatning. Derfor skal vi til bunds nu - og jeg synes, at det her er den helt rigtige måde at gøre det på.

- Og vi skal jo ikke glemme, at det her først og fremmest handler om kvinderne, som gerne skal kunne komme videre med deres liv. Og der kan en erstatning måske være med til at give dem en form for afslutning.

Kvinder, der har mod på at henvende sig kan gøre det til sygehuset i Hjørring - som i dag bærer navnet Regionshospital Nordjylland. Det kan ske på 97 64 27 05 - på hverdage mellem klokken 9 og 14.