Ramonas finske reder: Jeg vil helst bare glemme alt om Jernbanebroen

Søndag er det 10 år siden, Jernbanebroen i Aalborg genåbnede efter sammenstød med finsk fragtskib

Der gik mere end år fra påsejlingen, til Jernbanebroen åbnede for togtrafik igen. <i>Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix</i>

Der gik mere end år fra påsejlingen, til Jernbanebroen åbnede for togtrafik igen. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:- Personligt vil jeg helst bare glemme alt om Jernbanebroen og det fartøj, du nævner.

Der er 965 kilometer mellem Aalborg og den sydfinske by Pargas, men alligevel kan man høre sukket.

Anders Isaksson, ejer af det finske rederi Ronja Marin, svarer dog venligt på mit spørgsmål om, hvad der egentlig er sket med fragtskibet M/S Ramona, siden det for en stund stjal overskrifterne i Nordjylland.

Det var helt præcist onsdag 28. marts 2012 kl. 22.26, at det 75 meter lange stålskib ramte Jernbanebroen i Aalborg med en fart på seks knob i timen, bøjede både brofag og jernbaneskinner og efterlod den ubrugelig.

Med uheldet fulgte et enormt besvær for Banedanmark og de titusindvis af togpendlende vendelboer, som i mere end et år måtte køre i bus mellem Lindholm Station og Aalborg Banegård.

Og for DSB, som måtte have Stena Line til at sejle 10 strandede togsæt til Gøteborg og derfra videre til det øvrige Danmark, hvor togtrafikken fortsat kørte på skinner.

Det finske fragtskib Ramona lå i nogle få dage ved en gammel industrikaj øst for Jernbanebroen, mens danske myndigheder undersøgte, hvad der var op og ned i påsejlingen 28. marts 2012. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Den aften M/S Ramona ramte Jernbanebroen

M/S Ramona var 28. marts 2012 undervejs fra Skive til den finske by Koverhar med fyldte ballasttanke og en besætning på fire mand: En 43-årig skibsfører, en 31-årig overstyrmand, en maskinchef på 49 år og en matros på 50 år.
På Jernbanebroen sad en dengang 57-årig brovagt med seks års anciennitet i jobbet. Han havde vagt på broen fra kl. 13-19. Kl. 19 forlod han broen og mødte igen kl. 21.30 for at stå for den aftalte åbning, så M/S Ramona kunne passere.
Brovagten og kaptajnen på Ramona havde allerede kl. 18 talt sammen på VHF og aftalt passage. Det var standardprocedure for de dengang ca. 4000 årlige åbninger af broklappen.
Alligevel gik det grueligt galt. Men ulykken var blot ét sølle minut fra den helt store katastrofe, for kl. 22.25 havde et nordgående tog netop forladt broen.
På Ramona undrede overstyrmanden sig over, at broklappen endnu ikke var oppe. Over skibsradioen blev brovagten spurgt, om det snart ville ske. Svaret var, at det ville ske indenfor et minut - og at skibet i stedet skulle stoppe.
Af den rapport, som Den Maritime Havarikommission udgav i september 2012, fremgår det, at overstyrmanden svarede brovagten, at det var umuligt. Skibsføreren havde allerede på det tidspunkt manøvreret fuld kraft bak på maskinen for at stoppe skibet, men med en kraftig vestenvind og en stærk strøm var det for sent, og klokken præcis 22.26.36 ramte Ramona Jernbanebroen med en fart på seks knob.
Efterfølgende blev skibet kortvarigt tilbageholdt af Søfartsstyrelsen, mens mange spekulerede i, om de finske søfolk havde kigget for dybt i flaskerne om bord, før de nærmede sig Jernbanebroen.
Det var ingenlunde tilfældet, viste de udåndingsprøver, som en patrulje fra Nordjyllands Politi tog på skibsføreren og overstyrmanden, da Ramona senere den aften havde ankret op ved "Nordens Bro" ud for Egholm. Prøverne viste 0 promille alkohol, og få dage senere forlod Ramona atter Aalborg. Det foregik af gode grunde via Thyborøn.
Derefter gik arbejdet med at få repareret skaderne efter et uheld, som endnu engang afslørede, hvor sårbar den nordjyske infrastruktur er i forhold til trafikken over Limfjorden.
Totalentreprisen gav Banedanmark til bygge- og anlægskoncernen MT Højgaard, som ikke er uvant med at løse opgaver i den helt tunge vægtklasse. Koncernen har således stået for at opføre Øresundsbroen, Lillebæltsbroen og Storebæltstunnelen, så da MT Højgaard forsikrede, at de kunne bygge en ny broklap for godt 10 millioner kroner, var Banedanmark hurtige til at slå til.

Kilde: Den Maritime Havarikommission, NORDJYSKE Stiftstidende og nordjyske.dk

Verdens største beklagelse

Søndag er det præcis 10 år siden, Jernbanebroen genåbnede. Præcis ét år, én måned og én dag efter påsejlingen.

Skandaløst forsinket og efter måneder med massiv kritik, elendige polske svejsninger, vredt protestbrev fra borgmestrene i de fire kommuner i Vendsyssel, flere politiske samråd samt verdens måske til dato største beklagelse fra en siddende transportminister.

Forsiden af NORDJYSKE Stiftstidende 27. marts 2013, hvor transportminister Henrik Dam Kristensen (S) lagde sig fladt ned og undskyldte for, at det havde taget så lang tid at genåbne Jernbanebroen. Foto: Det Nordjyske Mediehus

Den stod at læse på forsiden af NORDJYSKE Stiftstidende 27. marts 2013 - på nær én dag var det et år efter sammenstødet.

- Jeg ved godt, det har generet tusindvis af mennesker hver dag, og der er kun at komme med verdens dybeste beklagelse, lød det brødbetynget fra den daværende socialdemokratiske transportminister, Henrik Dam Kristensen.

I dag er han pensioneret folketingspolitiker, og selv om han ikke husker alle detaljer om uheldet ved Jernbanebroen og tiden derefter - så husker han godt følelsen, da det i løbet af efteråret 2012 gik op for ham, at arbejdet med at lave en ny broklap måtte starte omtrent forfra. Det viste sig nemlig, at hovedentreprenøren MT Højgaards polske underleverandør havde udført mildt sagt elendigt svejsearbejde.

- Jeg bor jo selv i Jylland, og jeg tænkte, at det her er mange, mange menneskers hverdag, som bliver forstyrret, siger Henrik Dam Kristensen.

Få måneder efter broskandalen stoppede han som transportminister efter knap to år på posten.

- Det havde intet med den sag at gøre. Det kan jeg afkræfte fuldstændigt, fastslår Henrik Dam Kristensen.

På grund og nyt navn

M/S Ramona, der blev bygget i 1985 på værftet Hermann Suerken Stahlbau i det nordvestlige hjørne af det daværende Vesttyskland, havde allerede inden uheldet i Aalborg haft et ublidt møde med en bro.

Det skete 29. maj 2002, da skibet hed Maria H og sejlede under den caribiske stat Antigua og Barbudas flag. Her fik skibet næsten revet mast og overbygning af, da det ramte en jernbanebro over floden Trent i Keadby, Lincolnshire i England.

Siden fik skibet tyske ejere, før Anders Isaksson og Ronja Marin købte det i 2008.

Det finske rederi ejede skibet og chartrede det flittigt ud frem til december 2021, hvor det blev solgt til VG Shipping, der er en del af det finske fragtselskab Meriaura Group.

5. juni 2021 gik Ramona på grund på nordspidsen af den svenske ø Gotland i Østersøen undervejs til Riga i Letland lastet med tømmer fra den svenske ø. Foto: Kaj Leino

Før salget nåede skibet dog at give Anders Isaksson og Ronja Marin endnu en hovedpine. Det skete 5. juni 2021, hvor det gik på grund ved den svenske ø Gotland i Østersøen med lasten fuld af tømmer - efter alt at dømme fordi den vagthavende officer på broen faldt i søvn.

Ramona på grund

I dag har Ramona endnu engang skiftet hænder. Så sent som i marts i år er skibet blevet købt af et tyrkisk rederi og sejler nu - med det nye navn White Line - under den mellemamerikanske stat Belize's flag.

Erstatning og kommunikation

Ansvaret for uheldet i Aalborg er aldrig blevet præcist placeret. Hverken af Søfartsstyrelsen, Den Maritime Havarikommission eller domstolene.

Den endelige regning til Banedanmark løb op i 46,6 millioner kroner. I februar 2012 fastslog et forlig, at det finske rederi skulle betale fire millioner kroner i erstatning.

- Vi har sagt ja til halvdelen af beløbet ud fra en samlet vurdering af sagen. Det er fortsat vores opfattelse, at hovedansvaret ligger hos skibet, men søulykkesrapporten viste, at der kunne have været kommunikationsvanskeligheder mellem broen og skibet, og vi vurderede, at der kunne være en procesrisiko ved at tage sagen i retten, sagde Banedanmarks daværende økonomidirektør Søren Stahlfest Møller ved den lejlighed til Nordjyske.

Anders Isaksson er enig i, at kommunikationsproblemer bar ansvaret for uheldet.

- For at gøre en lang historie kort, så var problemet i kommunikationen, at brovagten ved jernbanebroen ikke fortalte fartøjet, at der var et tog på vej, og at han ikke kunne åbne. Og det er, som jeg forstår, også derfor, at Banedanmark måtte afholde en ganske stor del af de omkostninger, ulykken førte med sig, siger den finske reder.

Han er lykkelig fri for at tænke mere på Ramona og de uheld, skibet trak med sig i sit kølvand.

- Jeg tænker helst ikke på det her mere. Vi brugte så meget tid, kræfter og penge på det for 10 år siden, siger han.