Sanne kæmpede fire år i plejehjemmets kaos - og så fik hun nok
Sanne Pedersen mener, at dårlig økonomi og sløj ledelse presser medarbejderne ud over kanten på problemfyldt plejecenter
Sanne Pedersen arbejdede i fire år på Margrethelund - men til sidst kunne hun ikke længere holde til det pres, der var på medarbejderne. Foto: Bente Poder Foto: Bente Poder
VENDSYSSEL:Når man har arbejdet side om side med medarbejderne på Margrethelund, er det ikke sjovt at være vidne til den hårde kritik, der på det seneste er haglet ned over plejecenteret.
Så Sanne Pedersen har et behov for at give et andet perspektiv på de problemer, der har været beskrevet.
- Det er vigtigt for mig er at fortælle om, hvilket pres medarbejdere på Margrethelund er under - og har været under i mange år. Jeg har så ondt af dem. Og jeg ved, at hver og én af de ansatte på Margrethelund går hjem med dårlig samvittighed hver dag. De vil da hellere end gerne hjælpe borgerne, og de synes da selvfølgelig ikke, det er rart, hvis en borger skal tisse i en ble, fortæller hun.
Hendes reaktion kommer ovenpå et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der meldte om "kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden" på stedet. I rapporten blev plejecenterets personale blandt andet kritiseret for netop at bede en borger om at besørge i sin blev - fordi der ikke var tid nok til at hjælpe den pågældende på toilettet.
Sanne Pedersen er social- og sundhedsassistent, og hun bor i Frederikshavn. Det er to år siden, hun valgte at forlade Margrethelund, fordi hun ikke længere ville stå model til de arbejdsforhold, som hun og kollegerne blev budt. I perioden siden hun selv sagde op, anslår hun, at mellem 10 og 20 af hendes tidligere kolleger på stedet har gjort det samme.
Kaos og grædende kolleger
Inden Sanne Pedersen sagde farvel til plejecenteret, nåede hun at være ansat fire år i Dronninglund. Her oplevede hun, at forholdene udviklede sig værre og værre.
- Jeg var ansat på aflastningsafdelingen, som jo netop er den, der får kritik i dag. Og det var hårdt. Patienterne spændte over alt fra psykiatri og demente til nyopererede og terminale (døende, red.), fortæller hun.
- Der kunne være meget kaos på sådan en vagt. Ud af de 24 borgere på aflastningsafdelingen, så var der måske tre personer, som lå for døden - og derfor ville man gerne tage bedst muligt hånd om dem. Men samtidig var der måske én, der prøvede at stikke af - mens en anden var i gang med at smadre hele sin stue. Og oven i det hele så skulle vi selvfølgelig også bruge tid på at dokumentere alt.
Travlheden gik dårligt i hånd med kompleksiteten i opgaverne.
- Det er jo meget forskellige behov, som borgerne har på sådan en afdeling. Der skal gives insulin, der skal laves sårpleje. Hvis der er én, der er syg og dårlig, så kræver det jo også, at man bruger noget tid på at observere, hvad der er galt - og selv om man bør have to øjne på sådan en person, så er det ikke altid muligt at finde plads til det, forklarer Sanne Pedersen.
- Selvfølgelig er det jo et prioriteringsspørgsmål, men det er megasvært at tage stilling til, hvem der er mest dårlig. Og nogle gange bliver man jo i sine prioriteringer også påvirket af, hvilke pårørende der råber mest højt. Det er et kæmpe dilemma, og man får så ondt i maven, når man er i det, siger hun og tilføjer:
- Du har konstant dårlig samvittighed. Både overfor kolleger og overfor borgere. Jeg har ofte set kolleger gå grædende hjem, fordi de ikke følte, de gjorde deres arbejde godt nok.
Om plejecenteret Margrethelund
Margrethelund ligger i Dronninglund og er det største plejecenter i Brønderslev Kommune.
Da Styrelsen for Patientsikkerhed i december var på tilsyn, var der 80 pladser på plejecenteret - og derudover 13 pladser, som var nedlukket. De 80 pladser fordeler sig på 32 almene pladser, 24 pladser til patienter med demens og 24 aflastningspladser (midlertidige). Tilsynet rettede sig mod de 24 aflastningspladser.
Der er cirka 73 ansatte på Margrethelund. Det dækker sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere. Derudover er der tilknyttet fysioterapeuter, ergoterapeuter, timelønnede ufaglærte vikarer og vikarer fra vikarbureauer.
Gennem længere tid har Margrethelund haft vakante stillinger, og derfor har vikarforbruget været stort. På tidspunktet for tilsynet var der 11 ubesatte stillinger.
En risiko for fejl
Oprindeligt var der i weekenden fire ansatte til at tage sig af de 24 borgere på aflastningsafdelingen. Borgerne var fordelt på to gange - med 12 patienter og to ansatte på hver.
- Men der blev skåret ned på antallet af social- og sundhedsassistenter. Og hvis der var en eller to, der havde fri andre steder i huset, så skulle vi også passe assistentopgaver dér.
Efterhånden sled det mere og mere på Sanne Pedersen, at der skulle løbes så stærkt.
- Jeg kunne selvfølgelig prøve at trække på personalet fra en anden gang, hvis jeg følte, at jeg var nødt til at have hjælp. Men problemerne ville jo blive større andre steder i huset, hvis andre skulle over for at hjælpe mig - så det var jo også en dårlig idé. Og det er jo, når der bliver løbet for stærkt, at man risikerer, der sker fejl. Så bliver der jo slækket på nogle ting.
Sanne Pedersen fortæller, at hun og kollegerne flere gange gjorde ledelsen opmærksom på, at det var svært at nå opgaverne på en tilfredsstillende måde.
- Men så fik vi som regel bare besked på, at det måtte vi finde ud af ved at hjælpe hinanden.
Så på den måde følte hun ikke, at ledelsen for alvor gjorde noget for at håndtere problemerne.
Nedskæringer ramte hårdt
På intet tidspunkt mens Sanne Pedersen var på Margrethelund, følte hun, at der var ro på. Konstant skulle medarbejderne forholde sig til nye ledere - og en dårlig økonomi på stedet.
- I flere ombæringer var der trusler om, at der skulle fyres nogen på grund af økonomien. Jeg havde fire ledere i løbet af de fire år, jeg var der. Men for dem handlede det til sidst mest om at få grønne tal på bundlinjen - så der blev virkelig skåret ind til benet, og det var ikke til at holde til.
Nedskæringer var ifølge Sanne Pedersen med til at øge presset på medarbejderne på Margrethelund. Arkivfoto: Bente Poder
På aflastningsafdelingen fik det den konsekvens, at der pludselig blev tre ansatte i weekenden i stedet for fire - og dermed blev skruen altså strammet yderligere.
- Folk blev mere og mere negative, og en dårlig stemning på en arbejdsplads er simpelthen så svær at komme ud af. Der var to, tre eller fire sygemeldinger dagligt, så det betød også, at der blev brugt folk fra vikarbureauer hver dag. Der var også ufaglærte, som jo er gode nok til nogle ting - men der er også nogle ting, som de ikke må og kan. Og det betyder, at de uddannede skal løbe endnu hurtigere.
Tårnhøjt sygefravær
At sygefraværet på Margrethelund gennem flere år har været højt, det kan man aflæse direkte af tallene. Blandt samtlige ansatte i Brønderslev Kommune lå det gennemsnitlige sygefravær i 2021 på 5,4 procent - mens Margrethelund til sammenligning havde et sygefravær på 10,2 procent. Og ser man på tallene i tabellen herunder, så er det også ret klart, at fraværet var tårnhøjt, mens Sanne Pedersen arbejdede på Margrethelund.
Men at løbe stærkt var blot én af udfordringerne. For Sanne Pedersen følte heller ikke, at ledelsen var med til at skabe et trygt arbejdsmiljø.
- Lederne er selvfølgelig også pressede oppefra. Men jeg kan huske en episode med en kollega, der havde været på Margrethelund i 20 år, og hun blev simpelthen behandlet uretfærdigt af ledelsen, siger Sanne Pedersen og tilføjer:
- Så som medarbejder var man bange for at træde forkert hele tiden - og når man så oven i købet skulle frygte at blive dolket bagefter af ledelsen, så var trygheden væk. Det var belastning på belastning på belastning, og så tænkte jeg bare til sidst, at nu var det nok.
Da Sanne Pedersen stoppede, var hun så utryg ved situationen, at hendes egen mor og far "i hvert fald aldrig nogensinde skulle på Margrethelund".
Det dårligste arbejdsmiljø
Selv om en del af kollegerne har skiftet arbejde, efter Sanne Pedersen forlod Margrethelund, kender hun stadigvæk 10-15 stykker, der arbejder på plejecenteret.
- Jeg får jo at vide, at det ikke er blevet bedre at være der. Tværtimod, siger hun.
Den udlægning understøttes af en opgørelse over arbejdsmiljøet på de kommunale plejecentre i Brønderslev Kommune, som Nordjyske har fået aktindsigt i. Opgørelsen - som du kan se herunder - viser, at Margrethelund er det plejecenter i kommunen, hvor medarbejderne har det dårligst, når de er på job.
- Synd for de ansatte
Om baggrunden for at fortælle sine oplevelser til Nordjyske siger Sanne Pedersen:
- Jeg synes, det er så synd for de ansatte, at de skal have den her kritik, som de får for tiden. Selvfølgelig vil de gerne passe alle godt - det er da soleklart. Men med de ressourcer, der er til rådighed, så kan de ikke gøre det. Det er et kæmpe pres, de er under, siger hun og tilføjer:
- Det er for nemt at pege på personalet, der går rundt på gulvet. Der er en grund til det, når der laves dårlig pleje.
Sanne Pedersen arbejder i dag med handicap og psykiatri ved Frederikshavn Kommune.
- Det er noget helt, helt andet. På mange måder er det lidt som "i gamle dage". Der er tid til borgeren, tid til at se den enkelte - og til eksempelvis at vurdere sammenhænge mellem medicin og adfærd. Det gør, at jeg kan blive meget mere fokuseret i mit arbejde.
Selv om Sanne Pedersen altså på den måde har det godt i sit eget arbejdsliv, så sender hun mange tanker til sine tidligere kolleger.
- Men jeg vil gerne understrege, at jeg også synes, at politikerne har et ansvar for det, der er sket på Margrethelund. De har vidst i mange år, at der var noget galt. Der har været et dårligt arbejdsmiljø på Margrethelund i mange år, siger Sanne Pedersen.
Galleri - Tryk og se alle billederne.
Tidsforløb - Margrethelund
8. juli 2021: Nordjyske bringer artiklen ”Syv frygtelige uger blev Jørgens sidste”. I artiklen kan man læse om Jørgen Jørgensens ophold på Margrethelunds aflastningsafsnit, hvor han får det gradvist værre og til sidst afgår ved døden. Forløbet er præget af uværdighed og tvivlsom pleje, og det får Jørgen Jørgensens familie til at stille alvorlige spørgsmålstegn ved forholdene på plejecenteret i Dronninglund. Også overlægen Michael Borre er kritisk overfor forløbet.
16. juli 2021: Også Jette Arentsen rejser nu kritik af Margrethelund. Hendes mand Frans Arentsen har ligeledes været igennem et uværdigt forløb. Han oplever blandt andet at blive opbevaret i sin seng - ene og alene af den grund, at personalet har fået hans tøj væk.
17. juli 2021: Sagerne fra Margrethelund vækker opstandelse i Ældre Sagen. Vicedirektør Michael Teit Nielsen kalder blandt andet forholdene for ”gruopvækkende”.
18. juli 2021: Hanne Christensen fra FOA Vendsyssel mener, at politikerne også må påtage sig et ansvar – og afsætte flere penge til ældreplejen. Ellers bedres forholdene ikke, mener hun.
19. juli 2021: Den daværende formand for ældreomsorgsudvalget, Ole Jespersgaard (S), kræver en redegørelse fra Margrethelund – og udtrykker ønske om at finde flere penge til ældreområdet.
18. august 2021: Politikerne i Brønderslev Kommunes ældreomsorgsudvalg vedtager en lang række af initiativer i forhold til at forbedre forholdene på plejecenteret. Blandt andet skal der laves en ny ledelsesstruktur, og desuden skal der ske en løbende opfølgning på udviklingen. Udvalgsformand Ole Jespersgaard (S) beretter samtidig om et massivt antal borgerhenvendelser omkring utilfredshed med Margrethelund. I samme ombæring har Styrelsen for Patientsikkerhed spurgt ind til problemerne på plejecenteret - men styrelsen stiller sig umiddelbart tilfreds med de planlagte initiativer.
17. september 2021: Blandt andet som følge af sagen fra Margrethelund vælger byrådet i Brønderslev Kommune at tilgodese ældreområdet i forbindelse med budgetforhandlingerne. Sammenlagt tilføres området omkring ni millioner kroner ekstra.
28. september 2021: BDO leverer det årlige uanmeldte socialfaglige tilsyn på Margrethelund, hvor det vurderes, at "kerneydelsen leveres samlet set med en tilfredsstillende faglig kvalitet". Det konkluderes dog også, at "den samlede journalføring er mangelfuld, og at det vil kræve en fortsat målrettet ledelsesmæssig indsats at understøtte medarbejdernes dokumentationspraksis og opkvalificere den samlede dokumentation. Det er ligeledes tilsynets vurdering, at medarbejdertrivsel, faglig udvikling og rekruttering fortsat vil kræve en vedvarende ledelsesmæssig indsats".
2. oktober 2021: Et af initiativerne fra sensommerens handlingsplan er et større efteruddannelsesforløb for samtlige medarbejdere på Margrethelund, som skal gennemføres for blandt andet at forbedre kulturen på stedet. Der er nu indgået aftale om et kursusforløb, der strækker sig frem til 2025. Prisen er 4,3 millioner kroner.
1. december 2021: To assisterende plejecenterledere tiltræder på Margrethelund for at styrke ledelseslaget.
7. december 2021: Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på et varslet tilsyn på Margrethelunds to aflastningsafdelinger. Besøget viser, at der er store problemer. Brønderslev Kommune nedsætter dagen efter en taskforce, som skal forbedre forholdene. Desuden er der indgået en fratrædelsesaftale med lederen af Margrethelund.
17. december 2021: Brønderslev Kommune modtager udkast til de skriftlige tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Rapporterne er alvorlig læsning og beretter om ”kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”. Desuden udstedes der mere end 50 krav og påbud overfor plejecenteret.
5. januar 2022: Brønderslev Kommune afleverer - på baggrund af tilsynet - høringssvar til Styrelsen for Patientsikkerhed.
12. januar 2022: Brønderslev Kommune modtager de endelige tilsynsrapporter fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Kommunen skal offentliggøre tilsynsrapporterne. Derudover skal man begynde et forløb med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor der er tilknyttet et såkaldt rejsehold til Margrethelund. Desuden skal der hver eneste onsdag klokken 12.00 ske afrapporteringer til styrelsen for at dokumentere forbedringer i situationen. Det hele skal munde ud i et nyt tilsyn om maksimalt tre måneder. Sagen beskrives af Nordjyske samme aften.
13, januar 2022: De pårørende byrder ind med både spørgsmål og kritik på et orienteringsmøde om situationen på plejecenteret.
14. januar 2022: Ældreomsorgsudvalget behandler situationen på et ekstraordinært møde. Der gives opbakning til de kommunale ledere, som man dog "forventer tager de nødvendige skridt". Tidligere på dagen har ældrerådsformand Inger Møller Nielsen givet udtryk for, at også andre end den tidligere leder på Margrethelund bør bære et ansvar.
19. januar 2022: Økonomiudvalget behandler sagen. Også herfra er der opbakning til de kommunale ledere, men borgmester Mikael Klitgaard tilføjer dog, at "der er tale om en løftet pegefinger".
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.